Kunder / Centric Projects
Play video

Centric Projects fastholder lave driftsomkostninger og høj produktivitet med Dropbox Business

Centric Projects er en virksomhed inden for erhvervsbyggeri, hvis tilgang er baseret på nyskabelse, fleksibilitet, bæredygtighed og godt håndværk. Med en portefølje, der omfatter erhverv, detailhandel, sundhedsvæsen og institutionsområder, adskiller Centric sig fra andre byggefirmaer ved at anvende unikt design, kreativ tænkning og nyudviklet teknologi.

Fundamentet lægges

Da Centric Projects blev grundlagt i 2010, bestod virksomheden af tre partnere – Courtney Kounkel, Steve Swanson og Richard Wetzel – der sad tæt på hinanden i et midlertidigt kontor. Samarbejde og fildeling foregik nemt med snak hen over computerskærmene og ved at sende USB-drev rundt mellem hinanden.

 Den fremtidige interaktion hos Centric blev dog forandret for altid, da en kollega foreslog, at det spirende hold skulle have en Dropbox-konto. Trioen downloadede programmet om eftermiddagen og begyndte at bruge det så ofte, at de havde brug for mere lagerplads allerede efter to uger.

 Efterhånden som der kom flere medarbejdere til, voksede behovet for ekstra filopbevaring også, så Swanson flyttede alle over på Dropbox Business. Med faste udgifter og effektivitet som topprioriteter udforskede han andre løsninger – han gik endda så langt som til at påbegynde den "smertefulde" proces i form af at overføre filer til en anden cloudbaseret løsning – men i sidste ende besluttede han, at Dropbox stadig var det bedste valg. "Dropbox Business fungerer som vores server", forklarer han. "Alle vores virksomhedsdata er på det, og vi kan meget hurtigt og nemt bruge det til at dele en masse oplysninger med en masse mennesker".

"I byggebranchen opretholder man rentabiliteten bedst muligt ved at holde omkostningerne på et meget lavt niveau. Vores omkostninger ligger på halvdelen til en tredjedel af vores konkurrenters, hvilket til dels skyldes Dropbox Business".

Forenklet og fornuftigt

Eftersom omkring tre fjerdedele af Centric-teamet ofte arbejder på byggepladser, er det afgørende for virksomheden at have pålidelige måder at kommunikere og dele på. Dropbox gør medarbejdere i felten og på kontoret i stand til at komme i kontakt med hinanden med det samme. Når projektændringsordrer eksempelvis registreres, gemmes de i Dropbox, der sørger for, at alle, der har brug for dem, får dem på samme tid. Wetzel tilføjer: "De folk, der arbejder via fjernadgang, åbner bare Dropbox, og så er det som om, at de sidder lige der sammen med os på kontoret. Der er ingen, der skal bekymre sig om at logge på gennem en Citrix-server. Vi får forbindelse med det samme, og vores filer er altid opdaterede".

De teammedlemmer, der arbejder via fjernadgang, bruger også Dropbox-apps. I stedet for at skulle slæbe rundt på laptops kan de hurtigt få adgang til filer direkte på deres iPhones eller iPads. Wetzel mener, at denne form for enkel tilgængelighed understøtter virksomhedens syn på teknologi. "Vores virksomhed har ikke en enorm server eller ledninger over hele kontoret", siger han. "Teknologi handler om at gøre tingene enkle, ikke komplicerede – og det er en del af årsagen til, at vi bruger Dropbox Business".

Ud over at bruge Dropbox internt bruger Centrics personale delte links til at sende vigtige inputtegninger til underleverandører samt til at dele tilbud og forslag med potentielle kunder. Swanson siger: "Når jeg opretter en mappe i Dropbox, kan jeg dele store filer med underleverandører, og de kan derefter overføre deres filer, så jeg har dem med det samme. Det er meget lettere end at bruge FTP".

Et centralt element i både internt og eksternt samarbejde hos Centric er sikkerhed. Alle tre partnere har aktiveret totrinsbekræftelse på Dropbox og sætter stor pris på muligheden for hurtigt at kunne afbryde forbindelsen til computere, enheder og websessioner. De sørger også for, at medarbejdere opretter adgangskoder på deres mobilenheder og til selve Dropbox-appen, så ingen kan komme ind i deres filer. Når det drejer sig om sikkerheden af ​​deres data, spøger Wetzel: "Jeg vil hellere have dem i et sikkert, krypteret og overbeskyttende system som Dropbox end gemme dem på mit kontor og risikere at miste lokale data. Hvis en katastrofe skulle ramme vores kontor, kunne vi være oppe og i gang igen et andet sted i løbet af maks. 30 minutter, som tingene er nu".

Konkurrencemæssige fordele

Byggesektoren er en branche med varierende omkostninger, og omsætningen kan ændre sig fra måned til måned. Derfor mener Centric, at lave faste omkostninger er en vigtig standard at overholde. Ved at bruge Dropbox er Centric i stand til ikke at skulle ansætte en it-medarbejder eller investere i dyre servere. Wetzel siger: "I byggebranchen opretholder man rentabiliteten bedst ved at holde de faste omkostninger på et meget lavt niveau. Vores faste omkostninger ligger på halvdelen til en tredjedel af vores konkurrenters, hvilket til dels er på grund af Dropbox. Konkurrenter slås med ældre systemer, der mindsker effektiviteten og øger omkostningerne. At købe en server i dag giver ganske enkelt ikke mening".

En anden fordel, Centric har i forhold til konkurrenterne, er medarbejdernes evne til at arbejde hurtigt og effektivt på byggepladserne. Eftersom medarbejdere på mange andre byggepladser arbejder med fjernadgang via serverbaserede systemer, er de ikke i stand til at få adgang til data lige så hurtigt som Centrics medarbejdere. Kounkel, hvis hold primært arbejder i felten, siger: "Helt ærligt, så definerer Dropbox teknologimæssigt, hvad vores virksomhed er i dag".

Dropbox er blevet så afgørende for Centrics processer og produktivitet, at det næsten er som om, at programmet er lavet specielt til virksomheden. Swanson indrømmer: "Du hører sikkert ordet 'Dropbox' mere end noget andet her i virksomheden. Vi ved alle, hvordan man bruger Dropbox. Det er blevet en del af vores kultur".