Kunder / GIW Minerals
Play video

GIW Minerals – Kundefokus

Producenten af gyllepumper bruger Dropbox Business til at fremme mobilitet og samarbejde. Det gør medarbejdernes arbejdsgange hurtigere og forbedrer servicen over for globale kunder.

UDFORDRINGEN

På udkig efter bedre informationsstrømme

GIW Industries, som er en del af KSB, blev grundlagt i 1891 som et lille maskinværksted. Virksomheden designer og fremstiller slampumper, som sælges til kunder verden over under brandet GIW Minerals. Efterhånden som virksomheden i Grovetown, Georgia, voksede, indså ledelsen, at der var brug for at finde en måde til at give deres arbejdsprocesser samme effektive flow som i deres 20-ton pumper.

Da medarbejderne var afhængige af e-mails og FTP-sites, var det ofte besværligt at samarbejde internt og at sende store filer med produktspecifikationer til kunderne. De medarbejdere, der arbejdede ude ved minerne, havde ofte problemer med at få adgang til serverne for at sikkerhedskopiere deres bærbare computere og downloade det nyeste salgsmateriale. "Vi har medarbejdere verden over, og der er altid nogen, der er på arbejde, så det er svært at give dem en effektiv support", siger Lucas McCuistian, Supervisor of Server Operations. Efter at en sælger hos GIW's hardwareleverandør Dell – som er strategisk partner for Dropbox Business – fortalte, at denne løsning kunne opfylde deres behov for lagring og centraliseret fildeling, besluttede virksomheden sig for at afprøve løsningen.

“Vi har oplevet en kraftig nedgang i anmodninger vedrørende størrelsen på e-mailkvoter eller filer, der er behov for at dele. De er faldet med mellem 80 til 90 %.”

Lucas McCuistian, Supervisor of Server Operations

LØSNINGEN

Samarbejdet pumpes op

Nu, hvor KSB er skiftet til Dropbox Business, kan sælgerne bruge mere tid på at fokusere på kundeemner og mindre tid på at forsøge at grave de oplysninger, de har brug for, frem, fortæller McCuistian. "I stedet for at komme til møder med en stor mappe med papirer eller en bærbar computer kan vores sælgere vise deres data på deres telefoner eller tablets", siger han. Virksomhedens produkt- og designteams bruger delte mapper til at samarbejde i AutoCAD-filer og andre store filer, der tidligere overbelastede e-mailserveren. Da alle filer nu er placeret centralt, risikerer teams ikke længere at have fire eller fem versioner af det samme dokument.

Brugen af Dropbox Business har andre fordele: De medarbejdere, der arbejder eksternt – ofte via forbindelser med lav båndbredde – kan synkronisere de billeder og videoer, de optager, til hovedkvarteret. "Det gør det hurtigt for os at løse de problemer, der opstår". siger Scott Gillum, Product Manager. "Vi har en medarbejder i Indonesien, der arbejder langt væk fra alting, og som tidsmæssigt er 16 timer foran. Han kan uploade alle de data, han får frem, og give dem til os lige så nemt, som hvis han var her". I administratorpanelet kan virksomheden holde oplysninger fortrolige ved at gøre det nemt for it-afdelingen at fjerne leverandører eller de medarbejdere, der forlader virksomheden. Det er også her, en administrator kan fjernslette virksomhedens data fra enheder. "Når vi ser på, hvor hurtigt medarbejderne uden videre er kommet i gang med at bruge Dropbox, så viser det, hvor effektivt og nemt det er at bruge", siger Gillum.

"Det giver os mulighed for hurtigere at finde årsagen til problemer. Jeg har en fyr, der er 16 timer forud i forhold til mig på et meget, meget øde sted i Indonesien. Han kan uploade alle de data, han får frem, og give dem til os lige så nemt, som hvis han var her".

Scott Gillum, Product Manager

RESULTATERNE

Sparer tid for it-personale og andre medarbejdere

Dropbox Business gør arbejdet meget nemmere for medarbejderne, siger McCuistian. Virksomheden kunne reducere den maksimale filstørrelse på e-mails ud af huset fra 50 MB til 10 MB, fordi medarbejderne nu bruger tjenesten til at dele store filer både internt og eksternt. Ændringen har givet it-afdelingen mere tid til at fokusere på strategiske projekter, tilføjer han. "Vi har oplevet en kraftig nedgang i anmodninger vedrørende størrelsen på e-mailkvoter eller filer, der er behov for at dele", siger McCuistian. "De er faldet med mellem 80 til 90 %", siger Charlie Stone, VP of Sales and Marketing. Dropbox hjælper os med at holde trit med den globale mineindustri. "Vi behøver ikke at bemande kontoret døgnet rundt alle ugens dage", siger han. "Vi bruger Dropbox til at sætte personer i den anden ende af verden i stand til at få de oplysninger, de har brug for".