Det første og eneste mejeribrand i USA, der er certificeret som 100 % økologisk og kun anvender græs som foder, bruger Dropbox Business, så medarbejderne kan samarbejde på farten. Det giver bedre service til distributørerne og lavere it-udgifter for familievirksomheden.

Maple Hill Creamery, en fødevarevirksomhed

Maple Hill Creamerys nøgleresultater

Maple Hill Creamery, en fødevarevirksomhed

Højere produktivitet blandt medarbejderne

Maple Hill Creamery, en fødevarevirksomhed

Større kontrol over vigtige dokumenter

Maple Hill Creamery, en fødevarevirksomhed

Lavere it-udgifter

Udfordringen

Malker teknologien

Som så mange andre mindre virksomheder startede Maple Hill Creamery delvis som en pludselig indskydelse. Grundlæggeren Tim Joseph var blevet træt af at arbejde i store virksomheder, så han opkøbte jord i den nordlige del af staten New York i 2003 for at opfylde sin barndomsdrøm om at blive landmand. Næste skridt var at købe malkekøer med den idé, at han kunne sige sit faste job op og leve af de penge, som han kunne tjene ved at sælge mælk. "Det gik selvfølgelig ikke, for der var aldrig penge nok til overs til at kunne erstatte lønchecken", fortæller han. Han besluttede, at han måtte satse på en niche og endte med at fremstille yoghurt, ost og andre produkter baseret på 100 % græsning. Efterhånden som idéen tog fart, blev det sværere for medarbejderne at samarbejde, da de fleste arbejdede eksternt. "Vi startede med at sende e-mails", fortæller Joseph, "og da vi begyndte at udarbejde professionelt designede PDF-filer og andet, blev størrelsen på vedhæftede filer et problem". Medarbejderne oprettede private Dropbox-konti for at gøre det nemmere at dele filer med kolleger og distributører. Da Maple Hill begyndte at sende sine produkter ud i hele landet, besluttede Joseph sig for at opgradere til Dropbox Business for at få mere lagerplads og bedre styring. "Der var flere funktioner til styring af konti – og mere plads", fortæller Joseph. "Det virkede som den helt rigtige løsning til en virksomhed i vækst. Og jo før vi gjorde det, jo bedre".

Løsningen

Gør det muligt at arbejde alle steder fra

Maple Hill er nu oppe på 16 medarbejdere og bruger Dropbox Business til at holde medarbejderne synkroniserede, selvom de fleste ikke arbejder i hovedkvarteret i Hudson Valley. Med en delt mappe kan sælgerne få adgang til de seneste salgsark, produktbrochurer og andet salgsmateriale, uanset om de er på kontoret eller ude på en messe. "Vi gemmer alle vores marketingmaterialer i en Dropbox-mappe", siger Joseph. "På den måde ved vi, at alle har adgang til de samme og de nyeste versioner".Maple Hill har også oprettet en delt mappe til hvert af de 79 landbrug, der leverer mælk til virksomheden, så de kan distribuere kontrakter, økologiske certificeringer og andre vigtige dokumenter. Virksomheden bruger delingstilladelserne i administratorpanelet til at sikre, at kun de rette personer har adgang til mapperne. Dette er med til at sikre, at Maple Hill og de næsten 80 leverandører af mælk ikke skal slås med at finde vedhæftede filer i e-mails. "Det har gjort det meget nemmere at dele filer, når vi ved, at alt findes i Dropbox", siger Joseph. Medarbejderne gør stor brug af Dropbox-mobilappen. Det gælder især virksomhedens chef for mælkeforsyningen, der rejser på kryds og tværs af staten New York for at finde nye kilder til 100 % økologisk mælk baseret udelukkende på græsning. "Hun kan være på en gård, hvor hun kan tage et billede af deres økologiske certificering og gemme det i Dropbox på sin iPad", siger Joseph. Dropbox-badget er også praktisk til samarbejdsopgaver som at opdatere mælkeforsyningsruten i Microsoft Excel. Badgefunktionen giver brugerne mulighed for at dele filer og opdatere til den nyeste version, når andre har foretaget ændringer. Alt sammen direkte i Microsoft Office. "Vi er flere, der opdaterer regnearket dagligt med de seneste mængder af mælk, som vi forventer fra det enkelte landbrug", siger Joseph. "Den lille boble viser, at andre er i gang med at redigere, så du aldrig mister dit arbejde".

Resultaterne

Frigør ressourcer til vækst

Maple Hill er vokset til over 6.000 butikker, delvis i kraft af sine stærke relationer med distributører, der er baseret på virksomhedens gode produkt med en fantastisk service, siger Joseph. Når medarbejderne besøger nye distributører, kan de sende materiale til dem på stedet med Dropbox-links fra deres telefoner. "Vores virksomhed reagerer meget hurtigt", siger Joseph. "Fordi vi har det hele lige ved hånden, er der ingen, der skal vente på noget. Folk ved, at når de kontakter Maple Hill, tager vi hånd om sagen, uanset hvad det drejer sig om". Dropbox Business sætter også Maple Hill i stand til at holde it-omkostningerne nede, fordi virksomheden ikke behøver at have filservere og vedligeholde dem. Det frigør flere ressourcer, der kan fokusere på at fremstille omkring 32 forskellige lagervarer. "Vi kan nu gøre nogle ting, som tidligere krævede en komplet it-afdeling", siger Joseph. "Det sikrer, at vi forbliver små og fleksible".

Den bedste delings- og opbevaringsløsning til din virksomhed

eller køb nu