Webudviklingsvirksomheden bruger Dropbox Business til at samarbejde bedre om ting som statusformularer og præsentationer til åbne møder, og udviklere kan fortsætte med at arbejde, selvom de er på farten.

Mobifys vigtigste resultater

Forbedret administrativ synlighed og kontrol

Nem onboarding og udbredt accept blandt brugerne

Samarbejde overalt og på enhver enhed

Udfordringen

I mål efter flere forsøg

Fordi der altid har været teknisk begavede medarbejdere i huset, har Mobify altid fungeret uden en formel it-afdeling. I stedet finder man fantastiske produkter, der kan bruges uden at kræve megen support. Nogle programmer – f.eks. Dropbox – blev en fast del arbejdet på grund af en udbredt accept blandt brugerne. Selvom Dropbox Basic- og Pro-konti var populære blandt medarbejderne, medførte de en logistisk udfordring. For at etablere en mere centraliseret filstyring i virksomheden og for bedre at styre adgangen til filer, skiftede virksomheden til en anden løsning, der lignede Dropbox. Dette skift førte desværre til et mareridt. Systemteknikeren Kyle Young husker det således: "Vi fik klager over, at dokumenter ikke blev synkroniseret, og at nogle blev slettet. Ingen kunne finde rundt i det". Virksomheden besluttede, at det ikke gav mening at betale for en løsning, der ikke fungerede. Da de opdagede, at Dropbox Business opfyldte alle deres krav til sikkerheden og til overordnet styring, blev de lettede hos Mobify og skiftede hurtigt tilbage. "Alle huskede, hvor problemfrit deling og synkronisering var med Dropbox", siger Young. "Der var ingen mistede filer, og det var præcis, hvad brugerne ønskede. Virksomhedsløsningen opfyldte også alle vores kriterier Alle, der arbejder inden for teknologi, har en højere standard for de værktøjer de bruger, og Dropbox Business er det eneste, der overholder den, når det drejer sig om en løsning til deling af filer". På de mange kontorer har de enkelte teams oprindeligt arbejdet med NAS-lagerservere og VPN-adgang til filer. Men VPN-forbindelserne blev hurtigt problematiske. Som Nithin Veeraarasu, Global IT Services Manager, beskriver det: "Fjernadgang var et konstant problem. Især for vores salgsteam. De skulle forsøge at hente oplysninger via VPN og en 3G-forbindelse, og det var langt fra ideelt. Vi begyndte at løbe ind i mange problemer med at forsøge at synkronisere dokumenter og holde styr på forskellige versioner". Foruden problemerne med forbindelser og versionsstyring oplevede Mac-brugerne, som er 35 % af brugerne, at der opstod konflikter med operativsystemet, når de skulle bruge VPN. Det stigende antal problemer komplicerede ekspansionsprocessen og krævede en uforholdsmæssig stor mængde tid og energi fra NewVoiceMedias it-team.

"Alle, der arbejder inden for teknologi, har en højere standard for de værktøjer de bruger, og Dropbox Business er det eneste, der overholder den, når det drejer sig om en løsning til deling af filer".

Kyle Young, systemtekniker, Mobify

Løsningen

Hurtig og nem implementering

Det tog kun en uge at oprette og igangsætte alle 85 medarbejdere i Mobify med Dropbox Business. Da brugerne allerede kendte og var vilde med Dropbox, var opsætningen enkel – og de problemer, der havde været omfattende i den tidligere løsning, forsvandt straks. Young beskriver Dropbox Business som "meget intuitivt" og tilføjer, at "Det vigtigste for os er teamets produktivitet og arbejdshastighed. Vi vil altid fokusere på vores vigtigste styrke, hvilket er vores kerneforretningsværdi, og ikke administration af it. Det hjælper Dropbox Business os med". Dropbox Business giver Mobify mulighed for at genvinde kontrollen over virksomhedens dokumenter, klart at adskille arbejdsrelaterede og private filer, og samtidig at give medarbejderne adgang til deres private Dropbox-konti. De synkroniseringsproblemer, der var i den tidligere løsning, f.eks. at skabelonen til en salgskontrakt forsvandt midt under en forhandling, er et fjernt minde. Young siger, at han "plejede at skulle bruge et par timer til fejlfinding hver uge. Onboarding, offboarding og indstilling af tilladelser virkede i vores gamle løsning meget byzantinsk sammenlignet med Dropbox Business". Nu kan Young lade ejerne af indholdet styre deres egne filtilladelser, mens han fokuserer på opgaver inden for system- og produktudvikling. Young er selv ivrig bruger af Dropbox Business og forklarer, at "hos Mobify foretrækker vi løsninger som Dropbox Business, der ikke kræver at vi administrerer dem. Den tid, vi får tilbage, kan investeres direkte i vores produkt".

"Hos Mobify foretrækker vi løsninger som Dropbox Business, der ikke kræver at vi administrerer dem. Den tid, vi får tilbage, kan investeres direkte i vores produkt".

Kyle Young, systemtekniker, Mobify

Resultaterne

Styr på samarbejdet

Mobify gør alle virksomhedens fælles materialer – f.eks. dokumenter om sundhedsydelser og slides fra de ugentlige åbne møder – tilgængelige i Dropbox Business, men individuelle afdelinger bruger også Dropbox Business til at oprette mindre grupper, der deler dokumenter. For eksempel deler produktudviklingsdesignere filer med marketingdesignere, så de kan bruges i markedsføringsmaterialer. Dropbox Business har været fantastisk til at fremme en slags 'klub'mentalitet, hvor designere fra forskellige adskilte områder nemt kan kommunikere med hinanden og samarbejde", forklarer Young. Når det drejer sig om det eksterne samarbejde, så er delte link i Dropbox Business en nem måde for Mobify at sende materialer til sin marketingpartner i Seattle, og til at lade teamet til særlige tjenester dele modeller fra produktudviklingen med kunder. "Dropbox Business er grundlæggende for vores rettidige deling af opdaterede materialer", siger Content Marketing Strategist, David Fay. Når Mobify-medarbejdere skal rejse, hjælper Dropbox-funktioner som pålidelig synkronisering, offlineadgang og en intuitiv mobilapp dem med at holde forbindelsen og forblive produktive. Fay forklarer det således: "Vi sidder f.eks. i et fly eller på et hotelværelse og skal meget hurtigt samle et materiale. Med Dropbox Business er alt lige ved hånden og tilrettelagt, når vi har brug for det, og det gør det muligt at oprette materialer hurtigt og fortsætte med arbejdet". Uanset om Mobifys medarbejdere er i gang med at producere eller er ude for at holde oplæg for nye kunder, så kan de regne med Dropbox Business. Det er fordi, det er nemt og pålideligt, at Mobify valgte det til at starte med – og igen til sidst.

Den bedste delings- og opbevaringsløsning til din virksomhed

eller køb nu