{"en":"This page is not currently available in your language.","id":"Halaman ini sekarang belum tersedia dalam bahasa Anda.","ms":"Laman ini kini belum boleh didapati dalam bahasa anda.","es_ES":"Esta página no está disponible en tu idioma en este momento.","da_DK":"Denne side er i øjeblikket ikke tilgængelig på dit sprog.","fr":"Cette page n'est actuellement pas disponible dans votre langue.","de":"Diese Seite ist zurzeit nicht in Ihrer Sprache verfügbar.","en_GB":"This page is not currently available in your language.","pl":"Ta strona aktualnie nie jest dostępna w Twoim języku.","it":"Al momento questa pagina non è disponibile nella tua lingua.","nl_NL":"Deze pagina is momenteel niet beschikbaar in je taal.","nb_NO":"Denne siden er for øyeblikket ikke tilgjengelig på språket ditt.","ru":"На данный момент эта страница недоступна на вашем языке.","zh_TW":"此頁面目前沒有您語言的版本。","sv_SE":"Denna sida är för närvarande inte tillgänglig på ditt språk.","th_TH":"หน้านี้ยังไม่มีให้บริการในภาษาของคุณในขณะนี้","zh_CN":"本页面暂无您所需的语言版本。","ja":"申し訳ありませんが、このページは選択した言語ではご利用になれません。","pt_BR":"Esta página não está disponível no momento em seu idioma.","ko":"현재 이 페이지는 한국어 번역이 제공되지 않습니다.","es":"Esta página aún no está disponible en tu idioma.","uk_UA":"На даний момент ця сторінка недоступна на вашій мові.","en_AU":"This page is not currently available in your language."}

Orklas nøgleresultater

Simplere og mere moderne produktpræsentationer

Bedre support til en distribueret salgsstyrke

Mere ro i sindet og administrativt overblik

Udfordringen

Udvikling af et etableret brand

Når din virksomhed har eksisteret i mere end tre århundreder, bliver du vant til at holde øje med virksomhedens udvikling. Orkla har mødt både medgang og modgang – og er med tiden blevet Skandinaviens største producent i sin branche. I de senere år har virksomheden udvidet sin salgsstyrke, som samtidig har bevæget sig væk fra mere kontorprægede aktiviteter og papirbaserede arbejdsprocesser til at blive mere mobile med digitaliserede processer. Virksomheden har brugt Lotus Notes i omkring to årtier og har sat sin lid til databaser og e-mails til deling af dokumenter – uden at definere en egentlig arbejdsproces. Efterhånden som flere og flere medarbejdere begyndte at arbejde hjemmefra, være på farten og arbejde i forskellige af Orkla Foods' afdelinger, opstod behovet for et enklere og bedre system til fildeling. "Vi havde brug for en hurtigere måde til at indhente oplysninger fra sælgerne, og vi havde brug for en mere moderne måde at præsentere vores produkter på", siger Jon-Erik Andersgaard, Sales Support Leader. "Hele den mobile arbejdsstyrke havde behov for at få bedre adgang til billeder og videoer og til de administrative dokumenter, som beskriver, hvordan vi ønsker at arbejde". Orkla Foods traf beslutningen om at skifte til tabletbaserede enheder og mobilsalgsapps i forlængelse af SAP CRM, men det medførte nogle nye problemer i forbindelse med arbejdsprocesserne.

"Dropbox-appen er utroligt nem at forklare til de brugere, der kun lige er begyndt at arbejde på mobilenheder. Hvis medarbejderne hurtigt skal forstå, hvordan de får adgang til og deler filer på en mobilenhed, så er Dropbox svaret".

Løsningen

En ny verdensorden

Tablets gjorde det nemmere for sælgerne hos Orkla Foods at holde forbindelsen, når de arbejdede eksternt, men medarbejderne havde problemer med at dele dokumenter uden for det traditionelle kontormiljø. De havde brug for en app, der arbejder mere logisk sammen med tabletgrænsefladen, og som gør det nemmere at se og dele dokumenter. Andersgaard tilføjer: "Vores sælgere havde brug for en platform, der var specielt designet til hurtig og sikker deling af dokumenter og mediefiler". Salgsteamet fandt løsningen i Dropbox Business. Mobilappen er nem at bruge, og det var præcis det, Orkla Foods søgte. "Dropbox-appen er utroligt nem at forklare til de brugere, der kun lige er begyndt at arbejde på mobilenheder. Hvis medarbejderne hurtigt skal forstå, hvordan de får adgang til og deler filer på en mobilenhed, så er Dropbox svaret", fortæller Andersgaard. Når sælgerne besøger butikker rundt om på kontinentet, kan de nu hente PowerPoint-præsentationer, videoer og alle de andre dokumenter, de skal bruge til at afslutte salget. De skal ikke længere søge i e-mails eller prøve at finde filer, der er blevet delt via besværlige apps. Når virksomheden opdaterer materialer som produktoplysninger, salgsbetingelser og marketingmaterialer – og det sker flere gange om året – har medarbejderne desuden adgang til de opdaterede dokumenter uden at skulle udskrive eller distribuere så meget som et eneste dokument. "Vores mål er, at arbejdsprocesserne skal være helt papirfrie", forklarer Andersgaard. "Dropbox Business giver et samlet digitalt område, hvor medarbejderne kan finde alle de oplysninger, de skal bruge – lige fra de nyeste salgsoplysninger over dokumenter til oplæring af medarbejdere til vejledninger om udgiftsrapportering".

"Med Dropbox Business har vi fuld kontrol over, hvem der kan se hvad, hvornår og hvor længe. Uanset om vi sætter nye medarbejdere i gang eller holder salgsteamet ajour, kan vi udstyre dem med den rette viden på det rette sted og det rette tidspunkt".

Resultaterne

Produktivitet og ro i sindet

Orkla Foods elsker Dropbox Business, da det gør det muligt for medarbejderne at bevæge sig frit rundt i verden – men det holder samtidig virksomhedens filer beskyttet og samlet på ét sted. Med mere end 300 sælgere i marken kan det ikke undgås, at filer bliver slettet ved en fejl. Men, som Andersgaard siger, "Dropbox Business giver os virkelig ro i sindet. Der vil ske fejl, men vi kan tage det helt roligt, da vi ved, at vi nemt kan gendanne mistede dokumenter og tidligere versioner". Ud over at medarbejderne ikke skal bekymre sig om at miste vigtige filer, kan virksomheden også sikre, at de rette filer er tilgængelige i enhver situation. "Med Dropbox Business har vi fuld kontrol over, hvem der ser hvad, hvornår og hvor længe", fortæller Andersgaard. "Uanset om vi sætter nye medarbejdere i gang eller holder salgsteamet ajour, kan vi udstyre dem med den rette viden på det rette sted og det rette tidspunkt".