Virksomheden inden for digitalt design bruger Dropbox Business til at forenkle og forbedre samarbejdet mellem dens eksterne medarbejdere.

UNITiD's vigtigste resultater

Mere tid til kreativitet og innovation

Øget produktivitet

Fleksible mobile arbejdsprocesser

Udfordringen

Opbygning af rammerne for innovation

Kreativitet og innovation er drivkræfterne bag UNITiD's engagerende apps og grænseflader. Effektivt samarbejde er imidlertid også essentielt for at holde styr på projekterne. Virksomheden har teams med forretningsansvarlige, interaktive og visuelle designere, tekstforfattere og tekniske udviklere spredt på flere lokationer, og den skal derfor være meget disciplineret med hensyn til projektledelse. "Vi bruger en fleksibel metode til projektstyring, som er yderst iterativ og samarbejdsorienteret", forklarer Matthijs Collard, der har startet UNITiD. "Hvert team arbejder tæt sammen med sin kunde for at forstå slutbrugerens perspektiv, udvikle wireframes, skabe grafiske modeller, fremstille og teste fungerende prototyper og sammensætte det endelige produkt. I hele processen samler vi løbende feedback og forfiner vores design for at øge kvaliteten og brugbarheden af vores løsning". Flere feedbackgennemløb gav udfordringer med hensyn til styring af filversioner. UNITiD begyndte derfor at lede efter en cloudbaseret fildelingsløsning, der ville give teammedlemmerne hurtig adgang til de nyeste filer. Efter at have evalueret flere produkter valgte virksomheden at implementere Dropbox på grund af produktets brugervenlighed, stabilitet og enkelhed.UNITiD's behov for filopbevaring voksede i takt med væksten i forretningen. Da virksomheden hørte, at Dropbox havde lanceret en ny løsning, der var udviklet specielt til erhvervslivet, skiftede den straks. "Det drejer sig om tillid", forklarer Collard. "Når der kommer en ny løsning som Dropbox Business fra en virksomhed, som vi ved, vi kan stole på, så vælger vi den". Eftersom de fleste medarbejdere allerede kendte Dropbox, foregik skiftet til virksomhedsløsningen hurtigt og problemfrit. "Det tog ingen tid at få vores eksisterende personale over på Dropbox Business", siger Collard. "Og nye medarbejdere lærer alt det, de har brug for, i en undervisningssession på 30 minutter, hvor virksomhedens mappestruktur gennemgås, og de får gode råd til synkronisering".

"Det er et spørgsmål om tillid. Når der kommer en ny løsning som Dropbox Business fra en virksomhed, som vi ved, vi kan stole på, så vælger vi den".

Matthijs Collard, grundlægger af UNITiD

Løsningen

Fjernelse af grænser gav større produktivitet

Dropbox Business har opfyldt UNITiD's øgede behov for filopbevaring og samtidig givet ekstra fleksibilitet i arbejdsprocesserne. Med muligheden for at forbinde over 300.000 apps med Dropbox Business kan medarbejderne få adgang til og dele stort set alle filtyper via deres Dropbox-konti. Når der foretages ændringer, opdaterer Dropbox Business automatisk alle kopier af filerne og gør det langt nemmere at håndtere filversioner. UNITiD bruger f.eks. appen InVision til at skabe fungerende prototyper af nye designs. Appens integration med Dropbox betyder, at prototyperne løbende opdateres, så snart der gemmes filer i Dropbox Business. Der er ikke behov for ekstra uploads. "Hvis vores designere ændrer en prototype i InVision", forklarer Collard, "så synkroniserer Dropbox Business alle relaterede designaktiver, rasterfiler og kildefiler. Det sparer meget tid, og det går aldrig ned." Med Dropbox Business-mobilappen kan UNITiD's distribuerede teams på en nem måde holde trit med ændringer og dagens opgaver. Hvis nogle medarbejdere f.eks. fotograferer tidlige skærmbilleder og idéer på whiteboards under arbejdssessioner, kan de gemme fotografierne i Dropbox Business og senere arbejde med dem der. "Når vi har lagt fotografierne i Dropbox Business, kan vi gennemse dem på en mobiltelefon i toget, om aftenen derhjemme eller på et fly den næste dag", siger Collard.

"I cirka 90 procent af vores projekter samarbejder vi med kunder og andre parter. Dropbox Business gør det nemt at arbejde med eksterne parter og beskytter samtidig vores data".

Matthijs Collard, grundlægger af UNITiD

Resultaterne

Styr på sikkerheden og basis for fremgang

Sikkerheden for filer er lige så vigtig som fleksibel adgang til dem. Medarbejderne hos UNITiD bruger totrinsbekræftelse og overvåger nøje delte links for at forhindre, at uvedkommende får adgang til filerne. "I cirka 90 procent af vores projekter samarbejder vi med kunder og andre parter", forklarer Collard. "Dropbox Business gør det nemt at arbejde med eksterne parter og beskytter samtidig vores data". Samtidig udgør løsningens sikkerhedskopiering og gendannelse et sikkerhedsnet, hvis der skulle indtræffe en katastrofe. "En af vores kolleger kom til at slette mappen 'Alle arkiver' i Finder på Mac, og denne mappe blev synkroniseret til Dropbox", husker Collard. Alt blev slettet. Men med Dropbox Business kunne vi let gå tilbage til et tidligere tidspunkt og gendanne alle de slettede filer". Med Dropbox Business som værktøj kan UNITiD bruge mindre tid på at administrere filer og mere på at skabe innovativt designarbejde. Collard opsummerer: "Det bedste ved Dropbox Business er, at du ikke behøver at tænke over, hvor noget er. Det er der altid. Det fungerer bare".

Den bedste delings- og opbevaringsløsning til din virksomhed

eller køb nu