Overfør data fra en server

Hvis du skifter fra en server til Dropbox Business, vil dit team få en langt nemmere hverdag. De får adgang til data uanset tid og sted.

Hvis dit team ikke skal flytte mange data, kan de helt enkelt kopiere og indsætte filerne i Dropbox-mappen på deres computer. Se artiklen Tilføj teamets filer for at få flere oplysninger.

Hovedpunkter:

  • Kommunikation er nøglen – fortæl teamet, at du overfører dataene fra serveren til Dropbox. De bør ikke lave ændringer i filerne under overgangsfasen.
  • Tænk over, hvordan du kan prioritere filerne – om det er aktive filer eller ældre sikkerhedskopier – inden du påbegynder overførslen. Hvis du sørger for at have en strategi for overførslen, vil du opleve færre problemer.
  • Vi anbefaler, at du flytter dataene over flere gange. Prøv at starte processen om natten eller i en weekend, hvor der er mindre sandsynlighed for, at dit team har brug for at få adgang til filerne.
  • Under den første dataoverførsel gemmer Dropbox en kopi af dine filer på din lokale harddisk. Kontrollér, at der er tilstrækkelig plads på computeren til at overføre filer fra din server til Dropbox. Når du har overført filerne, kan du til enhver tid frigøre plads på din lokale harddisk ved at bruge Selektiv synkronisering.

Bemærk! I denne artikel kan du se, hvordan du flytter data fra en enkelt servercomputer til Dropbox. Hvis du overfører filer, der er placeret på mere end én computer eller server, anbefaler vi, at du installerer Dropbox på flere computere og synkroniserer dataene fra hver computer.


Overfør data fra en server

Vigtigt! Vi anbefaler, at du kun installerer Dropbox på en server, når du skal overføre dine filer. Vi kan ikke anbefale, at du bruger Dropbox fast på en server.

  1. Installer Dropbox på din servercomputer. Sørg for, at du logger direkte på serveren og ikke bruger fjernadgang.
  2. Log på Dropbox-computerprogrammet med din administratorkonto. Det opretter en tom Dropbox-mappe på computerens primære drev.
  3. Nu, hvor der er oprettet en Dropbox-mappe på din servercomputer, kan du begynde at oprette dine mapper.
  4. På servercomputeren kan du kopiere eller flytte de mapper, du vil synkronisere til Dropbox, til de oprettede mapper. Begynd med de filer, som dit team bruger oftest, og kopiér (eller flyt) dataene i trin.
  5. Sørg for, at du hele tiden er logget på servercomputeren, indtil overførslen er færdig. Du må ikke logge af, ændre indstillinger eller slukke for computeren, mens overførslen er i gang. Computerprogrammet kan kun synkronisere, når du er logget på. Du kan når som helst se synkroniseringsstatussen i programmet på computeren.
  6. Når overførslen er fuldført, kan dit team begynde at bruge filer fra Dropbox-programmet i stedet for fra serveren.
  7. Til sidst skal du fjerne kontotilknytningen fra servercomputeren.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan synkroniserer jeg mine data til Dropbox hurtigst muligt?

Overførselshastigheden afhænger af din internetforbindelse og båndbredde. Vi anbefaler, at du starter overførslen om aftenen eller lige inden en weekend. Det skulle give dig tid nok til at overføre alle dine filer, uden at det forstyrrer teamets produktivitet.

Hvis du vil synkronisere data hurtigere, kan du ændre indstillingerne for båndbredden. Det gør det muligt for Dropbox at bruge en større andel af din båndbredde.

Bemærk! Husk at være tålmodig! Den første synkronisering kan tage noget tid. Synkronisering af filer er en kompleks proces, hvor der sker flere forskellige ting i baggrunden:

  • Hver enkelt fil tildeles en hashkode og komprimeres. Derefter overføres og krypteres filen, inden den gemmes på vores servere.
  • Statussen for synkroniseringen til Dropbox viser en anslået hastighed i KB pr. sekund.
  • Når dine filer er blevet overført til vores servere, vil opdateringer eller ændringer i filerne blive synkroniseret meget hurtigere end den første overførsel.

Hvordan kan vi bedst muligt bevare produktiviteten, mens filerne overføres til Dropbox? Kan jeg arbejde på de filer, jeg har uploadet til Dropbox, mens overførslen er i gang?

Alle virksomheder arbejder på deres egen måde. Nogle teams synes, at det giver god mening først at overføre de filer, der allerede er arkiveret. For andre giver det bedre mening først at overføre de aktive filer.

Uanset, hvad du vælger, anbefaler vi, at du flytter filerne trinvist. Og helst på et tidspunkt, hvor filerne ellers ikke bruges. Det vil gøre det hurtigere at synkronisere til Dropbox, og du mindsker risikoen for problemer undervejs.

Du kan undgå dublerede versioner og konflikter på følgende måde:

  • Undgå at redigere filerne i de mapper, der stadig er i gang med at blive synkroniseret til Dropbox eller til en brugers computer.
  • Nogle gange kan det ske, at Dropbox ikke kan synkronisere de filer, der er åbne i bestemte programmer. Hvis det sker, skal du lukke programmet, hvorefter Dropbox fortsætter synkroniseringen af filerne.
  • Så snart alle brugere får vist en grøn cirkel med et hak ud for mappen, er det sikkert at begynde at samarbejde i mappen.

Kan jeg replikere filstrukturen på min server i Dropbox Business?

Hvis du har store mængder data, anbefaler vi, at du starter med at oprette en filstruktur i Dropbox Business. Brug tomme mapper og etiketter som pladsholdere for dine data.

Når du har delt de tomme mapper med dit team, kan du begynde at flytte data til mapperne.

Bemærk! I Dropbox kan du ikke dele en mappe, som er undermappe til en delt mappe. Det sikrer mere enkle indstillinger for tilladelser og deling. Du kan finde flere tip til oprettelse af en mappestruktur i artiklen Opret dine mapper.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke har tilstrækkelig plads på min lokale harddisk til at synkronisere med Dropbox?

Hvis du ikke har tilstrækkelig ledig plads på din lokale harddisk:

  1. Flyt filerne i trin.
  2. Vent, indtil de flyttede filer er blevet synkroniseret til Dropbox.
  3. Brug Selektiv synkronisering for at fjerne filerne fra din lokale harddisk.
  4. Gentag processen, indtil du har synkroniseret alle dine filer til Dropbox.

Bemærk! Du kan bruge Dropbox med et eksternt drev, men det skal være tilsluttet hele tiden. Drevet skal være tilsluttet fysisk, det må ikke være et NAS-drev (Network Attached Storage), og det skal være formateret i et format, der understøttes af operativsystemet på den computer, som drevet er tilsluttet.

Jeg har brug for hjælp. Kan jeg få support eller hjælp?

Nogle virksomheder foretrækker, at en tredjepart hjælper dem med overførselsprocessen.

SkySync integrerer dit eksisterende netværk eller ECM-lagersystemer med Dropbox. Flyt eller synkroniser automatisk filer, tilladelser og egenskaber på tværs af Dropbox og andre systemer.

Mover leverer dataoverførsel og sikkerhedskopiering til alle udbydere af cloudbaseret opbevaring. Det kan også bruges til at overføre og sikkerhedskopiere alle data i Dropbox Business til andre løsninger til lagring på nettet eller lokalt.

Hvis du vil i kontakt med en teknisk ekspert, kan du:

Hjalp denne artikel?

Tak for din feedback.

Vi er glade for, at vi kunne hjælpe.

Tak for din tilbagemelding.

Hvis du har tid, vil vi sætte pris på et par ord om, hvordan vi kan forbedre artiklen.

Tak for din feedback.