Filanmodninger

Medlemmerne af dit team kan bruge filanmodninger til at indsamle og modtage filer – store eller små – fra alle direkte i Dropbox. Filanmodninger er praktiske til at modtage en stor fil eller en samling af filer og til at anmode om, at kolleger og kunder sender filer.

Hovedpunkter:

  • Med filanmodninger kan du modtage filer fra alle – også dem, som ikke har en Dropbox-konto.
  • Filanmodninger gør det nemt at modtage store filer. Den, der indsender filer, kan sende filer på op til 2 GB (med en Basic-konto) eller 10 GB (med en Pro- eller Business-konto). De uploadede filer må ikke overskride størrelsen på din Dropbox-kontos lagerkvote.
  • Du kan bruge filanmodninger til at organisere alt på ét sted. Alle de indsamlede filer bliver automatisk organiseret i en enkelt Dropbox-mappe.
  • Du kan bruge filanmodninger, når dine filer skal være private. Dem, der uploader filer til din filanmodning, kan ikke få adgang til din Dropbox, og det er kun dig, der kan se de filer, som andre uploader (medmindre du beslutter at dele dem).

Som Dropbox Business-administrator kan du administrere filanmodninger for dit team på to måder:

  1. Se dit teams aktiviteter for filanmodninger.
    Teamadministratorer og brugeradministratorer kan se visse aktiviteter for de filanmodninger, deres teammedlemmer opretter, under fanen Aktivitet. De kan se, hvornår et teammedlem opretter en filanmodning, og de kan se, hvornår et teammedlem modtager en fil, der uploades til en filanmodning.
  2. Deaktiver filanmodninger for dit team.
    Under fanen Deling i administratorpanelet kan teamadministratorer aktivere eller deaktivere filanmodninger for hele teamet.

Bemærk! Filanmodninger er som standard aktiveret for nye Dropbox Business-teams. Hvis du deaktiverer filanmodninger, er der ingen på teamet, der kan oprette filanmodninger fra deres Dropbox Business-konto. Desuden deaktiveres alle eksisterende filanmodninger.

Hjalp denne artikel?

Tak for din feedback.

Vi er glade for, at vi kunne hjælpe.

Tak for din tilbagemelding.

Hvis du har tid, vil vi sætte pris på et par ord om, hvordan vi kan forbedre artiklen.

Tak for din feedback.