Kompatibilitet mellem Dropbox og macOS Sierra

Hvis du for nylig har opgraderet til den nyeste version af macOS, og du har Dropbox installeret på din computer, bør du opdatere til den nyeste version af Dropbox. Selvom du opdaterer til den nyeste version af Dropbox, kan du stadig opleve ting, der fungerer på en uventet måde. Det gælder følgende:

  • Der vises Apple-fejlmeddelelser eller andre dialogbokse, når filer flyttes til Dropbox
  • Forvirrende synkroniseringsikoner vises for Dropbox-mappen eller for filer i mappen

Hvis Dropbox er på sin standardplacering, vil du se fejlmeddelelser, når du flytter filer fra mapper, der bliver synkroniseret af iCloud (som Skrivebord eller Dokumenter) til Dropbox.

Hvis Dropbox er blevet flyttet til mappen Skrivebord eller Dokumenter, og disse synkroniseres af iCloud, kan du opleve forvirrende synkroniseringsikoner for Dropbox.

Disse meddelelser og ikoner skyldes den måde, Apple har implementeret iCloud (deres løsning til opbevaring og sikkerhedskopiering) på. Denne artikel giver yderligere oplysninger om, hvordan man bedst oplever Dropbox i den nyeste version af macOS.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ser disse ikoner og meddelelser?

  1. Opdater til den seneste version af Dropbox.
    • Opdatering til denne version betyder, at du har de nyeste forbedringer i Dropbox, og det sikrer, at du får den mest problemfrie oplevelse ved brugen af Dropbox i den nyeste version af macOS.
  2. Flyt Dropbox tilbage til standardplaceringen.
    • Hosting af Dropbox på standardplaceringen kan forhindre konflikter ved filsynkronisering mellem iCloud og Dropbox.
  3. Slå meddelelser, når du fjerner filer fra iCloud Drive, fra:
    1. Åbn Finder.
    2. Åbn Finder-indstillinger.
    3. Klik på Avanceret.
    4. Fjern markeringen af Vis advarsel, før emner fjernes fra iCloud Drive.
  • Bemærk! Deaktivering af iCloud-meddelelser vil ikke fjerne de modstridende synkroniseringsikoner.

Hvornår synkroniseres mine filer til Dropbox?

Du vil måske bemærke, at synkroniseringsikonerne for dine filer skifter frem og tilbage mellem iCloud- og Dropbox-meddelelser. Dette kan ske, hvis:

  • Du har aktiveret iCloud på computeren
  • Du har synkroniseret mapperne Skrivebord eller Dokumenter til iCloud
  • Du har flyttet din Dropbox-mappe til en af mapperne Skrivebord eller Dokumenter

I dette tilfælde vises Dropbox-synkroniseringsikonet (den grønne cirkel med et flueben) ikke, indtil synkroniseringen af en fil til både Dropbox og iCloud er afsluttet.

Få mere at vide om hvert af Dropbox-synkroniseringsikonerne.

Hvorfor får jeg vist disse meddelelser eller ikoner?

Der vises fejlmeddelelser i den nyeste version af macOS, når begge disse to kriterier er opfyldt:

  • Du har aktiveret iCloud på computeren
  • Du har synkroniseret mapperne Skrivebord eller Dokumenter til iCloud

Modstridende synkroniseringsikoner vises, når hvert af følgende tre kriterier er opfyldt:

  • Du har aktiveret iCloud på computeren
  • Du har synkroniseret mapperne Skrivebord eller Dokumenter til iCloud
  • Du har flyttet din Dropbox-mappe til en af mapperne Skrivebord eller Dokumenter

Bemærk! I den nyeste version af macOS aktiveres iCloud-synkronisering som standard for disse mapper under installationen.

Virker Dropbox stadig, hvis jeg ser disse meddelelser eller ikoner?

Ja. Selv hvis du ser disse ikoner eller meddelelser, gemmes dine filer stadig i Dropbox. Måske vil du dog bemærke, at synkroniseringsikonerne for dine filer skifter frem og tilbage mellem Dropbox- og iCloud-ikoner, mens de gemmes.

Hvilke fejlmeddelelser vises, og hvad betyder de?

Hvis du synkroniserer mapperne Skrivebord eller Dokumenter til iCloud, kan du se en af ​​følgende dialogbokse ved flytning af filer til Dropbox:

Fjern fra iCloud
Slet fra iCloud

Disse meddelelser vises, hvis du forsøger at flytte filer fra mappen Skrivebord eller Dokumenter. Som standard vil iCloud synkronisere dine mapper Skrivebord og Dokumenter. Når du flytter en fil væk fra en af disse mapper til din Dropbox-mappe, vil iCloud fortolke flytningen af en fil fra Skrivebord eller Dokumenter som et forsøg på at slette filen fra iCloud.

Kan jeg bruge både Dropbox og iCloud?

Ja. Det kan dog føre til nogle af de problemer, der beskrives i denne artikel, hvis du bruger både Dropbox og iCloud. Vi understøtter i øjeblikket ikke en konfiguration, hvor både iCloud og Dropbox synkroniserer de samme filer.

Mulige problemer med Dropbox- og iCloud-pladsholderfiler

iCloud vil ikke synkronisere eller slette Dropbox-filer, hvis Dropbox er i standardkonfigurationen. Hvis alle følgende udsagn er sande for din konfiguration, kan du dog potentielt miste data i Dropbox:

  • Du navngiver din Dropbox-mappe noget andet end "Dropbox" (for eksempel "Dropbox 1"), og
  • Din Dropbox-mappe er gemt i en placering, der ikke er standard (mappen Skrivebord eller Dokumenter), og
  • iCloud-synkronisering er slået til, og
  • Optimeret lagerplads er aktiveret i iCloud

Hvis alle disse udsagn er sande for din konfiguration, kan iCloud fjerne lokale kopier af filer og erstatte dem med pladsholderfiler (.icloud). Det sker, hvis der ikke er ret meget ledig diskplads, og Optimeret lagerplads er aktiveret. Hvis Dropbox synkroniserer de samme filer, så synkroniserer Dropbox den oprindelige filfjernelse og .icloud- pladsholderfilen.

I sjældne tilfælde kan du miste data, hvis du flytter Dropbox til standardplaceringen, efter at Optimeret lagerplads allerede har erstattet de virkelige filer med pladsholderfiler. Dropbox vil synkronisere disse pladsholderfiler i stedet for de egentlige filer.

Det betyder, at du kan miste data, hvis du ikke foretager dig noget. Udfør disse trin for at kontrollere, at alle dine filer er sikre:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Skriv .iCloud på søgelinjen for at se, hvilke af dine filer der er berørt (hvis nogen).
  3. Hvis du finder .iCloud- filer, skal du gendanne de faktiske versioner fra iCloud.

Når du har gendannet filer fra iCloud, skal du udføre trinnene tidligere i artiklen for at undgå yderligere tab af data.

Andre situationer med .iCloud-pladsholderlinks:

Ud over de problemer, der er beskrevet ovenfor, kan der opstå et problem med skærmbilleder. I sjældne tilfælde kan de skærmbilleder, der er taget, mens Dropbox ikke kører, blive erstattet med .iCloud-pladsholdere, hvorefter pladsholderfilerne synkroniseres til Dropbox.

Udfør de tidligere beskrevne trin for at gendanne de eventuelle skærmbilleder, der er berørt, og for at forhindre, at det sker igen.

Brug af symbolske links, iCloud og Dropbox til computeren

Bemærk! Hvis du bruger symbolske links, er der større risiko for, at du oplever usædvanlig funktionalitet eller endda mister data.

Dropbox arbejder på at løse de problemer, der kan opstå, når Dropbox bruges sammen med macOS Sierra (10.12 og højere). Den bedste metode til at få den normale funktionalitet med Dropbox sammen med Sierra er at følge anbefalingerne i denne artikel.

Hvis du har symbolske links i Dropbox, der henviser til mappen Dokumenter eller Skrivebord, kan du dog opleve modstridende synkroniseringsikoner og måske miste data, selvom du følger anbefalingerne i artiklen.

Vi anbefaler, at du fjerner symbolske links fra Dropbox for at undgå problemer.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver bedt om at flytte min Dropbox-mappe?

Hvis din Dropbox-konfiguration passer til scenariet, der er beskrevet i det foregående afsnit, vil vi bede dig om at flytte din Dropbox-mappe tilbage til standardplaceringen. Hvis du trykker på Flyt fuldføres denne handling automatisk. Hvis du trykker på Annuller stopper Dropbox synkroniseringen af filer, indtil du fortsætter synkroniseringen og flytter din Dropbox-mappe tilbage til standardplaceringen.

Du kan også manuelt flytte din Dropbox-mappe tilbage til standardplaceringen:

  1. Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen eller menulinjen.
  2. Klik på tandhjulsikonet.
  3. Klik på Præferencer.
  4. Åbn fanen Konto.
  5. Klik på rullemenuen ud for Dropbox-placering.
  6. Vælg Andet.
  7. Åbn listen Programmer.
  8. Klik på rullemenuen Programmer, og vælg din harddisk.
  9. Åbn mappen Brugere.
  10. Vælg brugernavnet til din computer (der er nok et hjem-ikon ud for det).
  11. Klik på Vælg.
  12. Bekræft flytningen ved at klikke på Flyt.

Hvordan kan jeg aktivere Dropbox-badget i macOS Sierra (version 10.12 og højere)?

Når du installerer Dropbox, får du vist en dialogboks, hvor du bliver bedt om at tillade adgang til Tilgængelighed:

Flytning af Dropbox-mappe på Mac
  1. Klik på Giv adgang til Dropbox. Så åbnes afsnittet Sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger i Systemindstillinger.
  2. Klik på ikonet med en lås. Du bliver bedt om at skrive brugernavnet og adgangskoden til din computer.
  3. Efter oplåsning skal du markere feltet ud for Dropbox-ikonet for at aktivere Tilgængelighed.
  4. Klik på ikonet med låsen igen for at låse systemindstillingerne.

Hvorfor skal Dropbox have adgang til Tilgængelighed på min Mac?

Dropbox bruger tilgængelighedstilladelser i macOS for at fungere korrekt. Konkret bruger vi tilgængeligheds-API'er til Dropbox-badget (en del af Microsoft Office-integrationer).

Kan jeg slå Tilgængelighed fra?

Du kan i øjeblikket ikke deaktivere tilgængelighedsadgang til Dropbox på computeren i macOS. Vi er klar over, dette ikke er en god oplevelse, og vi arbejder aktivt for at gøre dette bedre.

Få mere at vide om Dropbox og macOS-tilgængelighed.

Det er vi kede af at høre. Fortæl os, hvordan vi kan blive bedre:

Thanks for your feedback! Let us know how this article helped:

Tak for din feedback!

Svar fra community
    Svar fra community

      Andre måder, du kan få hjælp på

      Community

      Understøttelse af Twitter

      Trinvis hjælp

      Andre måder, du kan få hjælp på

      Community

      Understøttelse af Twitter

      Trinvis hjælp

      Andre måder, du kan få hjælp på

      Community

      Understøttelse af Twitter

      Kontakt support