Fjern Dropbox

Hvis du fjerner Dropbox-appen fra din computer, kan du ikke længere bruge Dropbox på computeren. Når Dropbox er fjernet, vises Dropbox-menuen ikke længere, og Dropbox holder op med at synkronisere filerne i din Dropbox-mappe. Du sletter hverken din Dropbox-konto eller filerne i din Dropbox-mappe fra harddisken ved at fjerne Dropbox fra harddisken.

Vis vejledning til:

Linux

Fjern appen i Linux

Hvis du vil fjerne Dropbox-appen, skal du indtaste en række kommandolinjer i dit terminalvindue. Hvilke kommandolinjer, der er nødvendige, afhænger af dit operativsystem og den pakke, du brugte under installationen. Kopiér og indsæt de følgende kommandolinjer en efter en i dit terminalvindue. Tryk på Enter efter hver kommando. Det gør ikke noget, hvis nogle af kommandoerne udløser fejl. Når du har indtastet den sidste kommando, er Dropbox fjernet fra din computer.


dropbox stop
dropbox status  # Bør rapportere "not running"
rm -rf ~/.dropbox-dist
rm -rf /var/lib/dropbox
rm -rf ~/.dropbox*
sudo apt-get remove nautilus-dropbox
sudo apt-get remove dropbox
rm /etc/apt/source.d/dropbox

Fjern filerne i din Dropbox-mappe

Hvis du vil fjerne filerne i din Dropbox-mappe fra harddisken, indtaster du følgende kommandolinjer i din terminal og trykker på Enter. Kommandoen skal tilpasses, hvis din Dropbox-mappe ikke befinder sig på standardplaceringen.

rm -rv ~/Dropbox

Vær opmærksom på, at dette sletter din lokale Dropbox-mappe. De filer i din lokale Dropbox-mappe, der ikke er synkroniseret, findes ikke på dropbox.com.

Mac

Fjern appen i Mac OS X

  1. Afbryd forbindelsen mellem din computer og din Dropbox-konto.
    • Klik på Dropbox-ikonet på menulinjen på computeren, klik på tandhjulet, vælg Præferencer, klik på fanen Konto, og klik på Afbryd denne Dropbox.
  2. Afslut Dropbox.
    • Klik på Dropbox-ikonet på menulinjen, klik på tandhjulet, og vælg Afslut Dropbox.
  3. Træk Dropbox fra mappen Programmer til papirkurven.

Din Dropbox-mappe og dens indhold berøres ikke. Hvis du også vil fjerne mappen og dens indhold, kan du trække Dropbox-mappen til papirkurven.

Fjern filerne i din Dropbox-mappe

Hvis du vil fjerne filerne i din Dropbox-mappe fra harddisken, trækker du selve Dropbox-mappen til papirkurven.

Vær opmærksom på, at dette sletter din lokale Dropbox-mappe. De filer i din lokale Dropbox-mappe, der ikke er synkroniseret, findes ikke på dropbox.com.

(Valgfrit) Fjern Dropbox' genvejsmenu:

  1. Åbn Finder, og vælg Gå til mappe i menuen (eller tryk på Skift+Kommando+G).
  2. Der åbnes en dialogboks. Kopiér og indsæt følgende linje i feltet, og tryk på Return:
                    /Library                
    
  3. Slet mappen DropboxHelperTools ved at flytte den til papirkurven.

(Valgfrit) Fjern indstillingerne for Dropbox-appen:

  1. Åbn Finder, og vælg Gå til mappe i menuen (eller tryk på Skift+Kommando+G).
  2. Der åbnes en dialogboks. Kopiér og indsæt nu følgende linje i boksen, og tryk på Enter-tasten:
                      ~/.dropbox              
    
  3. Fjern systemindstillingerne for Dropbox-appen ved at vælge alle filerne i mappen og trække dem til papirkurven.

Windows

Fjern Dropbox-programmet i Windows 

  1. Søg efter Kontrolpanel på skærmen Start, og vælg det.
  2. Vælg Fjern et program under Programmer.
  3. Vælg Dropbox på listen med programmer, og klik på Fjern.
  4. Genstart computeren for at fuldføre fjernelsen.

Fjern Dropbox, hvis det var forudinstalleret på din computer

Hvis producenten af din computer installerede Dropbox, skal du måske også fjerne den kampagnesoftware, der fulgte med din enhed. Det gør du sådan:

  1. Start Tilføj/fjern programmer.
    • Windows 8:
      1. Klik på Start.
      2. Klik på Apps.
      3. Klik på Kontrolpanel.
      4. Klik på Fjern et program.
    • Windows 10:
      1. Klik på Start.
      2. Klik på Indstillinger.
      3. Klik på System.
      4. Klik på Apps og funktioner.
  2. Vælg Hent Dropbox eller Dropbox X GB på programlisten, hvor "X" er mængden af plads i dit kampagnetilbud.
  3. Klik på Fjern.
  4. Genstart computeren for at fuldføre fjernelsen.

Fjern filerne i din Dropbox-mappe

Hvis du vil fjerne filerne i din Dropbox-mappe fra harddisken, trækker du selve Dropbox-mappen til papirkurven.

Vær opmærksom på, at dette sletter din lokale Dropbox-mappe. De filer i din lokale Dropbox-mappe, der ikke er synkroniseret, findes ikke på dropbox.com.

Få flere oplysninger

Fjern indstillingsfiler

Hvis du fjerner Dropbox med ovenstående fremgangsmåde, fjernes Dropbox fra din harddisk. Du kan også fjerne Dropbox' indstillingsfiler fra mappen Application Data.

  1. Åbn Windows Stifinder (det program, du ser filer på din computer med), og kopiér og indsæt følgende kode i placeringslinjen øverst i vinduet. Tryk derefter på Enter:
    %APPDATA%
    
    Vinduet skifter til mappen Application Data.
  2. Flyt mappen Dropbox til papirkurven.
  3. Indsæt følgende kode i placeringslinjen øverst i vinduet, og tryk på Enter:
    %LOCALAPPDATA%
    
    Vinduet skifter til en sekundær Application Data-mappe, der muligvis også indeholder en Dropbox-mappe, der skal flyttes til papirkurven.

Besvarede artiklen dit spørgsmål?

Det er vi kede af at høre. Fortæl os, hvordan vi kan blive bedre:

Tak for din feedback!

Svar fra community
    Svar fra community

      Other ways to get help

      Community

      Understøttelse af Twitter

      Trinvis hjælp