Indsaml filer fra andre ved hjælp af filanmodninger

Brug filanmodninger til at indsamle og modtage filer fra enhver – direkte i din Dropbox-konto. Med filanmodninger:

  • Kan alle sende en fil til dig, uanset om de har en Dropbox-konto eller ej.
  • Alle de filer, du indsamler, bliver automatisk samlet i én Dropbox-mappe. 
  • Dem, der uploader filer til din filanmodning, kan ikke få adgang til din Dropbox. Det er kun dig, der kan se de filer, som andre uploader, medmindre du vælger at dele dem.

Afsnit i artiklen:

Sådan opretter du en filanmodning

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på Filer.
  3. Klik på Filanmodninger.
  4. Klik på Opret en filanmodning.
  5. Skriv navnet på mappen til de indsamlede filer under Hvad anmoder du om?
  6. Under Hvor skal disse filer placeres i din Dropbox? kan du se stien til den nye mappe til filerne. Klik på Skift mappe, hvis du vil vælge en anden placering til mappen.
  7. Hvis du bruger Dropbox Professional eller Business, kan du tilføje en deadline for disse indsendelser. Klik på Tilføj en deadline for at angive din deadline. Du kan også angive Tillad forsinkede uploads og vælge et tidsinterval.
  8. Klik på Næste.
  9. Klik på Kopiér link for at kopiere linket til filanmodningen, så du kan sende det til alle dem, du vil anmode om filer fra. 
  10. Eller angiv e-mailadresserne på dem, du vil modtage filer fra, og send filanmodningen direkte fra Dropbox.
  11. Klik på Færdig.

Du modtager en e-mail, når nogen uploader filer til din filanmodning. 

Bemærk! De uploadede filer er som udgangspunkt private. Du kan dele de uploadede filer ved at vælge en delt mappe eller ved at sende et link til filerne.

Hvis du vil ændre din filanmodning, når den er oprettet, skal du følge disse trin:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på Filer.
  3. Klik på Filanmodninger.
  4. Klik på ikonet (de tre prikker).
  5. Klik på Edit.
  6. Du kan redigere både Hvad anmoder du om? og Hvor skal disse filer placeres i din Dropbox?
  7. Klik på Gem.

Sådan lukker du en filanmodning

Du kan lukke en filanmodning, når du ikke længere vil modtage filer. Når en filanmodning er lukket, kan dem, der har et invitationslink, ikke længere uploade filer til din Dropbox.

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på Filer.
  3. Klik på Filanmodninger.
  4. Klik på ikonet (de tre prikker).
  5. Klik på Edit.
  6. Klik på knappen Luk anmodning.
  7. Du kan se dine lukkede filanmodninger under fanen Lukket

Bemærk! Du kan genåbne en lukket filanmodning. Gå til fanen Lukket, peg på den filanmodning, du vil genåbne, og klik på Åbn igen.

Optager filanmodninger plads i min Dropbox-konto?

Alle de filer, der indsamles til en filanmodning, optager plads i din Dropbox-konto. Sørg for, at du kan modtage de filer, du anmoder om, ved at tjekke, hvor meget plads du har i din konto.

Bemærk! Du skal have tilstrækkelig ledig plads på din Dropbox-konto til at modtage de filer, der sendes via en filanmodning.  De personer, du inviterer til at uploade filer, får vist en fejlmeddelelse, hvis der ikke er nok plads i din Dropbox-konto.

Se, hvordan du administrerer filanmodninger for dit Dropbox Business-team, hvis du er Dropbox Business-administrator.
Hvor nyttig var denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Svar fra community