Scan dokumenter ved hjælp af Dropbox-mobilappen

Opdateret Feb 29, 2024
Du kan bruge dokumentscanningsfunktionen i Dropbox-mobilappen til at scanne filer direkte til din Dropbox-konto. Du kan også konvertere eksisterende filer til scanninger.
highlight icon

Bemærk! Dropbox Scan-appen er blevet fjernet fra iOS App Store. Hvis du har den installeret på din iOS-mobilenhed, kan du fortsætte med at bruge den, men der ydes ikke længere support til den.

For at scanne dokumenter på en mobilenhed skal du bruge dokumentscanningsfunktionen i Dropbox-mobilappen.

Sådan scanner du en ny fil til din Dropbox-konto

Sådan scanner du en ny fil til din Dropbox-konto:

  1. Åbn Dropbox-appen på din mobilenhed.
  2. Tryk på ikonet + (plus).
  3. Tryk på Scan dokument.
  4. Tag et billede af det indhold, du vil scanne
  5. Hvis du vil, kan du redigere eller scanne flere sider.
  6. Tryk på Næste.
  7. Du kan justere indstillingerne for lagring.
  8. Tryk på Gem.
  1. Åbn Dropbox-appen på din mobilenhed.
  2. Tryk på ikonet + (plus).
  3. Tryk på Scan dokument.
  4. Tag enten et billede af det indhold, du vil scanne, eller vælg et eksisterende billede på din mobilenhed.
    • Hvis du vil gentage en scanning, skal du trykke på Gentag
  5. Hvis du vil, kan du redigere eller scanne flere sider.
    • Du kan beskære, rotere eller tilføje et filter til billedet, samt tilføje, slette eller omarrangere rækkefølgen af scannede sider.
  6. Tryk på Næste.
  7. Du kan justere indstillingerne for lagring.
  8. Tryk på Gem.

I denne video kan du få et overblik over, hvordan man bruger dokumentscanneren.

Bruger du ikke Dropbox endnu? Læs alt om dokumentscanneren.

Sådan konverterer du et billede i din Dropbox-konto til en scanning

highlight icon

Bemærk! Billedet skal være i formatet .jpg, .jpeg eller .png for at kunne konverteres til en scanning.

Sådan konverterer du et billede i din Dropbox-konto til en scanning:

  1. Åbn Dropbox-appen på din mobilenhed.
  2. Tryk på "..." (de tre prikker) ud for navnet på den fil, du vil konvertere til en scanning.
  3. Tryk på Gem som scanning.
  4. Hvis du vil, kan du redigere eller scanne flere sider.
  5. Tryk på Næste.
  6. Du kan justere indstillingerne for lagring.
  7. Tryk på Gem.
highlight icon

Bemærk! Du kan gemme en scanning af en enkelt side som en .pdf-fil eller .png-fil. Scanninger med flere sider skal gemmes som en .pdf.

Sådan redigerer, arrangerer, tilføjer og sletter du sider i en scanning

Når din scanning er oprettet, har du mulighed for at justere scanningen fra skærmen Rediger . I visningen Rediger kan du foretage følgende justeringer:

  • Hvis du vil føje flere sider til din scanning, skal du trykke på Tilføj side
    • Bemærk! Scanninger med flere sider kan kun gemmes som .pdf- filer.
  • Hvis du vil redigere din scanning eller tilføje et filter, skal du trykke på ikonet med de tre skydere nederst på skærmen.
    • Du kan beskære, rotere og tilføje et et whiteboard-filter eller sort/hvid-filter til din scanning.
  • Hvis du vil ændre rækkefølgen af siderne i scanningen, skal du trykke på Arranger (ud for Rediger) og holde fingeren på en side, for at trække den til en ny placering.
  • Hvis du vil slette sider i din scanning, skal du trykke på den side, du vil fjerne, trykke på Slet, og derefter Slet igen. 

Tip til bedre scanning

Hvis du vælger at tage et billede, skal du rette kameraet mod det objekt, du vil scanne. Der vises en ramme om den figur, der bliver scannet. Tjek følgende:

  • Dit dokument er ikke krøllet
  • Der er ingen genskin på det, du fotograferer
  • Du skal holde enheden direkte over det, du fotograferer
  • Medtag kun det, du vil scanne

Til kunder med Dropbox Professional, Essentials, Standard, Business, Advanced, Business Plus eller Enterprise

Kunder med Dropbox Professional, Essentials, Standard, Business, Advanced, Business Plus eller Enterprise kan søge i indholdet af scannede dokumenter på deres Dropbox-konto (se understøttede filtyper nedenfor). Kunder med Dropbox Standard, Business, Advanced, Business Plus eller Enterprise, der har forbundet deres arbejdskonto og private konto, har også adgang til fuldtekstsøgning på deres private konto.

Følgende indholdstyper understøttes:

  • dokumenter, der er skrevet på engelsk
  • maskinskrevne dokumenter

Følgende indholdstyper understøttes ikke:

  • scanninger, der er oprettet på en dokumentscanner fra en tredjepart
  • dokumenter, der er skrevet på et andet sprog end engelsk
  • håndskrevne dokumenter
  • andre filtyper end .pdf
  • dokumenter med meget stiliseret tekst
Hjalp denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Andre måder, du kan få hjælp på