Formatér et Dropbox Paper-dokument

Dropbox Paper indeholder en række effektive værktøjer til formatering af dine dokumenter. Du kan f.eks. oprette tabeller, tildele opgaver og indsætte emojis med tastaturgenveje og genvejsmenuer.

Bemærk! Visse formateringsmuligheder, f.eks. fremhævning og understregning af tekst, er udelukkende tilgængelige via tastaturgenveje og Markdown. Sådan ser du den komplette liste over tastaturgenveje og Markdown:

  1. Log på Paper.
  2. Tryk og / på Mac eller Ctrl og / i Windows.

Afsnit i artiklen:

Formateringsmenuer

Paper indeholder et velassorteret sæt af formateringsmuligheder til redigering og organisering.

På paper.dropbox.com

Du får adgang til formateringsmenuen ved at dobbeltklikke på et ord eller markere en tekstblok:

formateringsmenu

Via menuen kan du:

  • Oprette fed tekst
  • Oprette gennemstreget tekst
  • Oprette overskrifter til afsnit og og underafsnit
  • Oprette en punktopstilling
  • Oprette opgavelister
  • Tilføje links
  • Skrive kommentarer

Du kan se andre formateringsmuligheder ved at klikke på en tom linje og bruge den menu, der åbnes til venstre.

I denne menu kan du:

  • Indsætte et billede
  • Indsætte en fil eller et link fra Dropbox
  • Oprette en tabel
  • Oprette opgavelister
  • Oprette et punktopstilling
  • Indsætte et sideskift eller et kodestykke

Du lukker menuen ved at klikke på ikonet X ud for menupunkterne.

På din telefon eller tablet

I Paper-mobilappen kan du få afgang til de fleste af de samme formateringsindstillinger. Sådan får du vist formateringsmenuen:

  1. Åbn Paper-mobilappen.
  2. Åbn det Paper-dokument, du vil formatere.
  3. Tryk på en linje, eller tryk på Rediger for at få vist formateringsindstillingerne over linjen.

Overskrifter

Paper har tre typer overskrifter: H1, H2 og H3.

På paper.dropbox.com kan du tilføje en H1 eller H2 via formateringsværktøjslinjen eller:

  • H1: Indtast #, tryk på mellemrum, og skriv derefter overskriften
  • H2: Indtast ##, tryk på mellemrum, og skriv derefter overskriften

Du kan tilføje en H3-overskrift ved gøre en hel linje tekst fed eller ved at skrive ### og derefter trykke på mellemrum.

På din telefon eller tablet kan du bruge ikonerne T til at vælge en overskrift, eller du kan bruge ikonet B for at formatere din tekst som fed tekst.

Tabeller

Sådan tilføjer du en tabel i dit Paper-dokument:

  1. Klik på en tom linje i dokumentet.
  2. Klik på tabelikonet (Indsæt tabel) i menuen til venstre.

Formatering af en tabel:

  • Juster kolonnestørrelser: Klik på kolonnekanten, og træk den til den ønskede bredde.
  • Fjern individuelle rækker og kolonner: Klik på  (knappen minus) ud for den kolonne eller række, du vil slette.
  • Tilføj eller fjern flere rækker eller kolonner samtidig: Klik på og træk henholdsvis knappen + (plus) eller  (minus) ud for de relevante kolonner eller rækker.
  • Udvid tabellen til fuld bredde: Træk i ikonet i tabellens nederste højre hjørne.
  • Flyt rundt på kolonner: Klik på og træk venstre side af en række eller toppen af en kolonne for at ændre rækkefølgen.
Formatér en tabel

Indholdsfortegnelser

Der genereres automatisk en indholdsfortegnelse i alle de dokumenter, der indeholder overskrifter. Du ser indholdsfortegnelsen ved at holde markøren over søjlen af linjer i venstre margen af dit dokument.

Bemærk!

  • Bemærk! Indholdsfortegnelsen viser udelukkende tekst, der er markeret som overskrift for et afsnit eller et underafsnit i dit dokument (dvs. med H1H2 eller H3).
  • H1-overskrifter indrykkes ikke. H2- og H3-overskrifter indrykkes, afhængigt af hvor de forekommer i dokumentet.
  • Hvis du vil beholde indholdsfortegnelsen synlig, kan du klikke på dens links. Så bliver indholdsfortegnelsen på sin plads, selvom du flytter markøren væk fra den.

Opgaver og afkrydsningsfelter

Du opretter afkrydsningsfelter ved at indtaste [] eller [ ] efterfulgt af et mellemrum. Afkrydsningsfeltet genereres automatisk og kan efterfølgende afkrydses eller efterlades tomt.

Hvis du @omtaler andre på samme linje som afkrydsningsfeltet, modtager de en e-mailmeddelelse om, at de er blevet tildelt en opgave. De kan herefter afkrydse feltet, når opgaven er udført.

Markér afkrydsningsfeltet, når du er færdig med en opgave.

Kodeblokke

Kodeblokke giver dig mulighed for at integrere kode i Paper-dokumenter. Du indsætter kode ved at trykke på ikonet + i sidepanelet og klikke på symbolet {}.

Du kan vælge et andet programmeringssprog i formateringsmulighederne til kodeblokke. Du får adgang til formateringsmulighederne ved at dobbeltklikke på et ord eller klikke på og trække en tekstblok. Denne menu vises:
Kode til programmeringssprog
Du kan også indtaste en accent grave før og efter et ord eller en tekstblok, hvis du vil hente integreret kode:
integreret kode

LaTeX

Dropbox Paper understøtter brug af LaTeX. Du aktiverer LaTeX-tilstand ved at indtaste $$ i dit dokument. Herefter kan du indtaste LaTeX-symboler i Dropbox Paper. Når du er færdig med at skrive, gengiver du koden ved at trykke på Enter eller Retur på tastaturet.

LaTeX i Paper

Emojis

Du tilføjer en emoji ved at skrive : (kolon) for at se mulighederne. Derefter kan du enten klikke på den emoji, du vil bruge, eller indtaste den tilsvarende kode:

Emojis i Paper

Det er vi kede af at høre. Fortæl os, hvordan vi kan blive bedre:

Tak for din feedback! Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Svar fra community

    Andre måder, du kan få hjælp på

    Community

    Understøttelse af Twitter

    Trinvis hjælp

    Andre måder, du kan få hjælp på

    Community

    Understøttelse af Twitter

    Trinvis hjælp

    Andre måder, du kan få hjælp på

    Community

    Understøttelse af Twitter

    Kontakt support