Ændringer af kameraoverførsler

Kameraoverførsler er en funktion i Dropbox-mobilappen, der automatisk sikkerhedskopierer billeder og videoer fra din telefon eller tablet.

Den 22. juli 2016 ændrer vi imidlertid funktionens virkemåde på din Dropbox Basic-konto. Fra denne dato skal Dropbox Basic-brugere have installeret Dropbox på computeren for at kunne benytte kameraoverførsler.

Hvis du har en Dropbox Basic-konto, der ikke har forbindelse til en computer, kan du aktivere kameraoverførsler på en af følgende måder:

  • Forbind en computer: Download Dropbox til computeren, så du får større kontrol over dine kameraoverførsler. Det giver dig let adgang til og mulighed for at organisere dine billeder. Du fjerner også nemt de billeder, du ikke vil have på din Dropbox Basic-konto.
  • Opgrader til Dropbox Plus: Opbevar alle dine billeder på ét sted med 1 TB (1.000 GB) plads. Du får også flere delingsfunktioner og en lang række andre fantastiske muligheder.

Hvis du hverken vil forbinde en computer eller opgradere til Dropbox Plus, kan du stadig sikkerhedskopiere dine billeder og videoer ved at uploade dem manuelt til Dropbox.

Ofte stillede spørgsmål om ændringen af kameraoverførsler

Hvad sker der, hvis jeg ikke forbinder en computer eller opgraderer til Plus inden den 22. juli 2016?

Den 22. juli 2016 deaktiveres kameraoverførsler, så der ikke længere tilføjes nye billeder og videoer på din konto automatisk. Du kan altid genaktivere kameraoverførsler ved at forbinde en computer til din Dropbox-konto eller opgradere til Dropbox Plus.

Hvad sker der med mine eksisterende kameraoverførsler?

De billeder, du tidligere har tilføjet med kameraoverførsler, forbliver i din Dropbox. Du finder dem i mappen Kameraoverførsler.

Hvorfor ændrer I kameraoverførsler?

Når du uploader alle dine billeder til Dropbox automatisk, kan din Basic-konto hurtigt løbe tør for plads. Hvis du forbinder en computer til din konto, kan du let overføre dine billeder og organisere dem på en computer, så du ikke løber tør for plads i din Dropbox.

Hvad sker der, hvis jeg først downloader Dropbox til computeren eller opgraderer til Plus efter den 22. juli 2016?

Du kan altid aktivere kameraoverførsler via menuen Indstillinger i Dropbox-mobilappen. Kameraoverførsler sikkerhedskopierer derefter alle de billeder og videoer, der aktuelt findes på din mobilenhed.

Hvad sker der, hvis jeg ikke har en computer eller ikke vil opgradere til Plus?

Hvis du ikke kan forbinde en computer med din Dropbox Basic-konto, kan du føje billeder til Dropbox manuelt med din telefon eller tablet. Det giver dig mulighed for at vælge præcis, hvilke billeder du vil gemme i Dropbox, og hvilken mappe de skal gemmes i.

Tilføjes filerne på min computer automatisk til Dropbox, hvis jeg downloader Dropbox-computerappen?

Nej. Filerne på din computer synkroniseres ikke automatisk til Dropbox, medmindre du føjer dem til din Dropbox-mappe.

Besvarede artiklen dit spørgsmål?

Det er vi kede af at høre. Fortæl os, hvordan vi kan blive bedre:

Tak for din feedback!

Svar fra community
    Svar fra community

      Andre måder, du kan få hjælp på

      Community

      Understøttelse af Twitter

      Trinvis hjælp