Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR)

Opdateret Jan 22, 2024

Den almindelige databeskyttelsesforordning, eller GDPR, er en EU-forordning, der fastlægger en juridisk ramme til beskyttelse af personoplysninger fra dataregistrerede i EU. GDPR er det mest betydningsfulde stykke europæisk databeskyttelseslovgivning siden EU's databeskyttelsesdirektiv fra 1995, og mange virksomheder – inklusive Dropbox – der driver forretning i Europa har investeret kraftigt i GDPR-overholdelse.  

GDPR harmoniserer databeskyttelseslovgivning overalt i Europa og opdaterer dem, så de svarer til den hurtige teknologiske ændring, der er sket i de sidste to årtier. Den er baseret på tidligere juridiske regler i EU, herunder EU's databeskyttelsesdirektiv, og introducerer nye forpligtelser og ansvarsområder for organisationer, der håndterer personlige data, samt nye rettigheder for enkeltpersoner med hensyn til deres personlige data. Organisationer, der er etableret i EU, såvel som organisationer, der behandler personoplysninger om EU-registrerede, skal overholde GDPR.

Hvad gør Dropbox for at overholde GDPR?

Dropbox har forpligtet sig til altid at overholde de juridiske krav og bedste fremgangsmåder i forbindelse med sikkerhed og beskyttelse af vores brugeres data. Som led i vores forpligtelse over for vores brugere har vi arbejdet hårdt på at sikre, at Dropbox overholder kravene i GDPR: Vi har udnævnt en ansvarlig for databeskyttelse, omstruktureret vores program for beskyttelse af personlige oplysninger for at sikre, at brugere kan udøve deres rettigheder som registrerede, dokumenteret vores aktiviteter omkring databehandling og styrket vores interne processer i tilfælde af brud på sikkerheden. De myndigheder, der er ansvarlige for databeskyttelse, udsteder løbende nye vejledninger, og vi foretager derfor også fortsat justeringer for at sikre, at vores proces og praksis overholder eller mere end overholder specifikke elementer i de nye regler. Du kan finde flere oplysninger om Dropbox' persondatapraksis i hvidbogen Beskyttelse af personlige oplysninger og data.

Hjalp denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Andre måder, du kan få hjælp på