Hvis jeg tilmelder mig en delt mappe, bliver mappestørrelsen så modregnet i min lagerplads?

Opdateret Nov 06, 2023

Størrelsen på en delt mappe modregnes i kvoten for alle medlemmer af mappen, medmindre de alle er medlem af samme Dropbox Standard-, Advanced- eller Enterprise-team eller Dropbox Family-plan. For Standard-, Advanced- og Enterprise-teams og Family-planer modregnes størrelsen på en delt mappe kun i den fælles kvote.

For alle andre brugere beregnes Dropbox-lagerkvoten ved at medregne alle data i brugerens Dropbox-mappe, herunder alle de delte mapper og filer, der er indsamlet fra filanmodninger. Det betyder, at ejeren af ​​en Dropbox Basic-konto på 18 GB (2 GB + bonusplads optjent gennem henvisninger) ikke kan samarbejde om en delt mappe, der er større end 18 GB. Vi har lavet denne politik for at forhindre folk i at give sig selv ubegrænset plads ved at fylde deres Basic-konto med delte mapper.

Hvis du har brug for mere plads, kan du overveje at opgradere til Dropbox Plus, Family eller Professional.

Dropbox-teamkonti

Dropbox Standard, Advanced og Enterprise er udviklet til projekter, grupper og andre organisationer, der vil dele en fælles Dropbox-lagerkvote blandt alle medlemmer.

Hvis du er på en Dropbox-teamkonto, og du deler en mappe med en anden på dit team, tæller den delte mappe kun med i teamets samlede lagerkvote. Hvis du derimod deler en mappe med en person, der ikke er medlem af dit team, tæller mappen både med i teamets plads og pladsen tilhørende den person, du deler mappen med.

Få mere at vide om Dropbox Standard, Advanced og Enterprise.

Hjalp denne artikel?

Det er vi kede af at høre.
Fortæl os, hvordan vi kan gøre det bedre:

Tak for din feedback!
Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Andre måder, du kan få hjælp på