{"en":"This page is not currently available in your language.","id":"Halaman ini sekarang belum tersedia dalam bahasa Anda.","ms":"Laman ini kini belum boleh didapati dalam bahasa anda.","es_ES":"Esta página no está disponible en tu idioma en este momento.","da_DK":"Denne side er i øjeblikket ikke tilgængelig på dit sprog.","fr":"Cette page n'est actuellement pas disponible dans votre langue.","de":"Diese Seite ist zurzeit nicht in Ihrer Sprache verfügbar.","en_GB":"This page is not currently available in your language.","pl":"Ta strona aktualnie nie jest dostępna w Twoim języku.","it":"Al momento questa pagina non è disponibile nella tua lingua.","nl_NL":"Deze pagina is momenteel niet beschikbaar in je taal.","nb_NO":"Denne siden er for øyeblikket ikke tilgjengelig på språket ditt.","ru":"На данный момент эта страница недоступна на вашем языке.","zh_TW":"此頁面目前沒有您語言的版本。","sv_SE":"Denna sida är för närvarande inte tillgänglig på ditt språk.","th_TH":"หน้านี้ยังไม่มีให้บริการในภาษาของคุณในขณะนี้","zh_CN":"本页面暂无您所需的语言版本。","ja":"申し訳ありませんが、このページは選択した言語ではご利用になれません。","pt_BR":"Esta página não está disponível no momento em seu idioma.","ko":"현재 이 페이지는 한국어 번역이 제공되지 않습니다.","es":"Esta página aún no está disponible en tu idioma.","uk_UA":"На даний момент ця сторінка недоступна на вашій мові.","en_AU":"This page is not currently available in your language."}

Dropbox opdaterer ikke mine filer – fejlfinding af synkroniseringsproblemer

Hvis Dropbox-synkroniseringen virker korrekt, vises de samme filer på alle de computere, telefoner og tablets, du bruger Dropbox på (hvis du har logget på med samme konto på alle enhederne). Hvis du ikke får vist de samme filer, eller hvis synkroniseringen ikke fuldføres, skyldes det sandsynligvis synkroniseringsproblemer.

I denne artikel får du trinvis vejledning til, hvordan du kan foretage fejlfinding, og vi starter i alle tilfælde med de nemmeste løsninger. Hvis du følger vejledningerne, skulle dine synkroniseringsproblemer blive løst.

Inden du begynder:

  • I Dropbox-mappen på din computer betyder et grønt flueben, at filen er synkroniseret, en blå pil betyder, at filen er i gang med at blive synkroniseret, mens et rødt X betyder, at filen ikke er synkroniseret. Denne artikel beskriver kun de tilfælde, hvor der vises et rødt X.
  • Hvis du får vist en fejlmeddelelse, skal du i stedet se listen med forklaringer. Hvis du støder på et generelt problem, hvor dine filer ikke synkroniseres, skal du læse videre.

1. Er Dropbox installeret på din computer?

Hvis Dropbox er installeret, vises ikonet på proceslinjen eller menulinjen eller på computerens liste over programmer. Hvis du ikke kan se Dropbox nogen af disse steder, er Dropbox ikke installeret.

  • Hvis Dropbox ikke er installeret: Installer computerappen, og log på med brugernavnet og adgangskoden til Dropbox.

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 2.

2. Kører Dropbox?

Hvis Dropbox er installeret og kører, vises ikonet på proceslinjen eller menulinjen, og ikonet vil være sort eller vise synkroniseringsstatussen. Hvis ikonet er gråt, kører Dropbox ikke.

  • Hvis ikonet på proceslinjen eller menulinjen er gråt: Enten har du ikke forbindelse til internettet, eller Dropbox er ikke indstillet til at køre, når computeren starter. Kontrollér, om du er online, og at Dropbox-appen er indstillet til at køre, når computeren starter (se dokumentationen for dit operativsystem for at få mere at vide).

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 3.

3. Er du online?

Dropbox-appen kan kun synkronisere filer, hvis din computer er online.

  • Hvis din computer ikke er online: Kontrollér, at computeren har forbindelse til internettet, og opret forbindelse, hvis den ikke har. (Du kan stadig arbejde offline med filerne i Dropbox-mappen på din computer. Filerne synkroniseres til Dropbox-tjenesten, næste gang computeren går online).

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 4.

4. Bruger du selektiv synkronisering?

Selektiv synkronisering er en funktion, hvor du kan vælge, hvilke filer der synkroniseres fra dropbox.com til mappen Dropbox på din computer. Dette sparer plads på harddisken. Sådan ser du, om de filer, du mangler på computeren, er valgt fra med selektiv synkronisering:

  1. Klik på Dropbox-ikonet på menulinjen eller proceslinjen, og klik derefter på tandhjulsikonet.
  2. Klik på Præferencer…
  3. Åbn fanen Konto.
  4. Klik på Rediger indstillinger.
    • Kan du se den mappe, du mangler, eller den mappe, som indeholder de filer, du mangler? Sørg for at kontrollere, at mappens navn matcher navnet på dropbox.com nøjagtigt. Er der et blåt flueben eller et andet ikon ud for mappen?
    • Hvis der ud for mappen vises noget andet end et blåt flueben, er der måske en konflikt i forbindelse med selektiv synkronisering.

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 5.

5. Har du prøvet at genstarte din computer?

Nogle gange vil Dropbox igen kunne synkronisere korrekt, hvis du genstarter din computer eller nulstiller din internetforbindelse.

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 6.

6. Har du genstartet Dropbox-computerappen?

Nogle gange vil synkroniseringen genstarte, hvis du afslutter og starter Dropbox-appen. Sådan gør du:

  1. Klik på Dropbox-ikonet på menulinjen eller proceslinjen, og klik derefter på tandhjulsikonet.
  2. Klik på Afslut Dropbox.
  3. Åbn menuen med programmer, genstart Dropbox, og log derefter på igen (hvis det er nødvendigt).

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 7.

7. Er filerne i en gemt mappe?

Hvis de filer, der ikke synkroniseres, er i en delt mappe, skyldes det som regel én af to ting: enten er du ikke længere medlem af den delte mappe, eller mappen indeholder en anden version af filen.

  • Hvis du mangler en delt mappe: Se listen over de mapper, du kan tilføje i Dropbox igen.
  • Hvis du er medlem af en delt mappe, men en fil mangler eller ikke synkroniseres: Kontrollér, om et medlem af mappen har trukket filen ud af den delte mappe. Det kan også være, at et medlem af den delte mappe har ændret en kopi af filen i stedet for den version af filen, som findes i den delte mappe.

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 8.

8. Er du logget på den samme Dropbox-konto på alle dine enheder?

Synkroniseringen virker kun, når du har logget på den samme Dropbox-konto på din computer, telefon, tablet og dropbox.com. Sådan undersøger du det:

  • På en computer: Klik på Dropbox-ikonet på menulinjen eller proceslinjen, klik på tandhjulsikonet, klik på Præferencer, og klik på Konto.
  • I iOS: Åbn Dropbox-appen, og tryk på Indstillinger.
  • I Android: Åbn Dropbox-appen, tryk på Menu, og tryk på Indstillinger.
  • På dropbox.com: Klik på dit navn øverst til højre.

Hvis adresserne er forskellige (kontrollér nøje, om der er slåfejl), så har du flere konti, og dine enheder synkroniseres ikke. Du kan løse problemet ved at logge af og derefter logge på igen med den korrekte konto.

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 9.

9. Har du kontrolleret filnavnene?

Hvis et filnavn indeholder et tegn, der ikke understøttes, kan filen ikke synkroniseres. Herunder kan du se nogle af de mest almindelige tegnproblemer for filer:

  • Filer med følgende tegn i navnet er ikke kompatible med alle operativsystemer:
    • "/" (skråstreg) og "\" (omvendt skråstreg)
  • Filer med følgende tegn i navnet er ikke kompatible med Windows:
    • "<" (mindre end), ">" (større end), ":" (kolon), " " " (anførselstegn), "|" (pipe-tegn), "?" (spørgsmålstegn), "*" (stjerne)
  • Bestemte sprogspecifikke tegn fungerer ikke i nogle operativsystemer.
  • Mac, Windows-computere og Excel-regneark har specifikke begrænsninger for tegn til filnavne.

Du kan også prøve værktøjet til af finde ugyldige filnavne i Dropbox og foretage de nødvendige ændringer.

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 10.

10. Har du prøvet at logge af og på igen?

Nogle gange kan du løse forbindelsesproblemer ved at logge af din Dropbox-konto og logge på igen:

  1. Klik på Dropbox-ikonet på menulinjen eller proceslinjen, og klik derefter på tandhjulsikonet.
  2. Klik på Præferencer.
  3. Åbn fanen Konto.
  4. Klik på Afbryd denne Dropbox.
  5. Genopret forbindelse til din computer ved at åbne computerappen og logge på igen.

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 11.

11. Er der tilstrækkelig harddiskplads på din computer til at synkronisere?

Hvis din computers harddisk er ved at løbe før for plads, kan filerne ikke synkroniseres fra Dropbox. Bemærk! Dette er ikke det samme som Dropbox-lagerpladsen. Sådan ser du, hvor meget plads du har på harddisken:

Hvis der ikke er tilstrækkelig ledig plads på din harddisk, kan du slette filer for at frigøre lagerplads. Eller du kan aktivere selektiv synkronisering, hvilket vil sikkerhedskopiere filerne til Dropbox og samtidig spare harddiskplads.

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 12.

12. Bruger du sikkerheds- eller antivirussoftware?

Dropbox-computerappen bruger mappen ".dropbox.cache" som midlertidig placering for at downloade filerne i små segmenter. Af og til kan antivirusprogrammer ved en fejl opfatte disse filsegmenter som mistænkelige og sætte dem i karantæne. Dropbox vil så fortsætte med at downloade filen i et forsøg på at synkronisere den med din enhed, hvilket kan optage ekstra plads.

  • Tilføj Dropbox' cachemappe til listen med filer og mapper, der skal ignoreres, i din sikkerheds-/antivirussoftware. Du kan også midlertidigt deaktivere denne software. Når synkroniseringen er fuldført, bør du ikke længere se disse advarsler eller karantænemeddelelser. Bemærk! Til forskel fra andre mapper i Dropbox skal mappen ".dropbox.cache" have et rødt X. Denne mappe behøver ikke at blive synkroniseret.

Hvis du stadig har problemer, skal du gå til trin 13.

13. Bruger du software til optimering af dit system?

Hvis Dropbox-ikonet på proceslinjen/menulinjen bliver ved med at vise, at der synkroniseres (uden en synkroniseringshastighed i statussen), men ikke kommer videre, kan det skyldes, at antivirussoftware eller software til optimering af systemet forstyrrer Drobox-appen. Hvis du bruger en af disse typer software, skal du overveje at føje Dropbox til programmets hvidliste. Du kan også prøve at deaktivere antivirussoftwaren eller softwaren til optimering af systemet og genstarte Dropbox.

Hvis det ikke virker at genstarte eller at sætte Dropbox på hvidlisten, skal du kontakte producenten af softwaren:

Der var ingen af disse trin, der hjalp. Hvad skal jeg så gøre?

Hvis du har fulgt alle løsningsforslagene i denne artikel, og dine filer eller enheder stadig ikke synkroniseres, kan du kontakte os.

Det er vi kede af at høre. Fortæl os, hvordan vi kan blive bedre:

Tak for din feedback! Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Svar fra community

    Andre måder, du kan få hjælp på

    Community

    Understøttelse af Twitter

    Kontakt support