{"en":"This page is not currently available in your language.","id":"Halaman ini sekarang belum tersedia dalam bahasa Anda.","ms":"Laman ini kini belum boleh didapati dalam bahasa anda.","es_ES":"Esta página no está disponible en tu idioma en este momento.","da_DK":"Denne side er i øjeblikket ikke tilgængelig på dit sprog.","fr":"Cette page n'est actuellement pas disponible dans votre langue.","de":"Diese Seite ist zurzeit nicht in Ihrer Sprache verfügbar.","en_GB":"This page is not currently available in your language.","pl":"Ta strona aktualnie nie jest dostępna w Twoim języku.","it":"Al momento questa pagina non è disponibile nella tua lingua.","nl_NL":"Deze pagina is momenteel niet beschikbaar in je taal.","nb_NO":"Denne siden er for øyeblikket ikke tilgjengelig på språket ditt.","ru":"На данный момент эта страница недоступна на вашем языке.","zh_TW":"此頁面目前沒有您語言的版本。","sv_SE":"Denna sida är för närvarande inte tillgänglig på ditt språk.","th_TH":"หน้านี้ยังไม่มีให้บริการในภาษาของคุณในขณะนี้","zh_CN":"本页面暂无您所需的语言版本。","ja":"申し訳ありませんが、このページは選択した言語ではご利用になれません。","pt_BR":"Esta página não está disponível no momento em seu idioma.","ko":"현재 이 페이지는 한국어 번역이 제공되지 않습니다.","es":"Esta página aún no está disponible en tu idioma.","uk_UA":"На даний момент ця сторінка недоступна на вашій мові.","en_AU":"This page is not currently available in your language."}

Selektiv synkronisering: Vælg, hvilke mapper der synkroniseres til din computer

Denne artikel handler om selektiv synkronisering, der er en funktion i computerappen, hvor du kan vælge, hvilke mapper fra din Dropbox-konto der skal synkroniseres til Dropbox-mappen på din computer.

Bemærk! Selektiv synkronisering er en ældre funktion i Dropbox. Selektivt synkroniserede filer og mapper bruger stadig plads på din harddisk, mens ikke-synkroniserede elementer kun findes på dropbox.com.

Smart synkronisering er en nyere, mere avanceret version af funktionen. Med Smart synkronisering kan du indstille filer og mapper til "kun online". De filer, der er markeret som Kun online, bruger praktisk taget ingen plads på din harddisk, og du kan stadig se dem i Dropbox-mappen på din computer.

Afsnit i artiklen:

Sådan aktiverer du selektiv synkronisering

Sådan aktiverer du selektiv synkronisering:

  1. Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen eller menulinjen.
    • På Linux skal du muligvis først klikke på "" (pil op) for at få vist Dropbox-ikonet.
  2. Klik på tandhjulsikonet, og vælg Præferencer i menuen.
    • På Linux vises der ikke et tandhjulsikon. I stedet skal du blot klikke på Præferencer.
  3. Klik på Synkronisering.
  4. Klik på Selektiv synkronisering (Linux og Windows), eller klik på Skift indstillinger (Mac).
  5. Der vises et vindue med en liste over alle mapper på øverste niveau i din Dropbox-mappe:
    • De mapper, der er markeret, vil blive synkroniseret til din computer.
  6. Fjern markeringen af de mapper, du ikke vil synkronisere til din computers harddisk.
    • Alle de mapper, du fravælger, fjernes fra din harddisk, men de vil stadig være tilgængelige på dropbox.com og på eventuelle computere, der er forbundet til din Dropbox-konto.
  7. Når du er færdig, skal du vælge OK.

Vigtigt!

  • Hvis du har forbundet en privat konto og en Dropbox Business-konto, skal du øverst på fanen også vælge den Dropbox-konto, du vil ændre indstillingerne for.
  • Vent, indtil mappen er blevet uploadet helt (så der vises et grønt flueben), før du fjerner markeringen i indstillingerne for selektiv synkronisering.
  • Hvis du bruger Linux og har Dropbox-kommandolinjescriptet, kan du føje en mappe til listen "do not sync" i Terminal: "/sti/til/dropbox.py exclude add ~/Dropbox/sti/til/mappe/" (erstat "/sti/til/" med de faktiske stier til CLI-scriptet og mappen eller filen).

Selektiv synkronisering og delte mapper

Hvis du fjerner markeringen for en delt mappe, bliver mappen ikke længere synkroniseret med din computer. Du er dog stadig medlem af den delte mappe, og den vises stadig på din konto på dropbox.com. Den delte mappe forbliver også aktiv for andre medlemmer af mappen. Hvis du vil fjerne dig selv fra en delt mappe, kan du enten forlade den delte mappe fra dropbox.com, eller du kan afbryde delingen af den, hvis du ejer mappen.

Selektiv synkronisering for teams

Hvis du er i et Dropbox Business-team, kan din administrator have slået selektiv synkronisering for teams til. Med denne funktion kan teamadministratorer oprette en standardindstilling for selektiv synkronisering for en teammappe (eller en mappe i teamområdet). Denne standard bruges derefter for alle nye medlemmer af Dropbox Business-teamet med adgang til mappen.

Smart synkronisering

Hvis du har en Dropbox Business- eller Professional-konto, kan du også bruge Smart synkronisering til at administrere harddiskplads på computeren. Med Smart synkronisering kan du se alle filerne i din Dropbox på din computer, men du downloader kun de filer, du skal bruge. Du kan bruge både Smart synkronisering og selektiv synkronisering sammen eller blot den ene funktion.

Fejlfinding af problemer med selektiv synkronisering

Hvis du bruger selektiv synkronisering og funktionen ikke længere virker, som den skal, kan du se, hvordan du løser almindelige problemer.

Hvis du støder på et generelt problem med Dropbox-synkronisering, kan du prøve vores primære artikel om fejlfinding.

Hvor hurtigt kan selektiv synkronisering frigive plads på min harddisk?

Som regel vil selektiv synkronisering frigive plads på din harddisk inden for nogle minutter (så længe din computer er online og kan synkronisere med Dropbox). Der er dog en kendt begrænsning i macOS 10.13 (High Sierra):

Apples operativsystem macOS 10.13 (High Sierra) bruger en ny type filsystem med navnet APFS. Med APFS tager operativsystemet et øjebliksbillede af filsystemet og den ledige harddiskplads. Disse øjebliksbilleder bliver muligvis ikke opdateret, efter du har brugt selektiv synkronisering af Dropbox-filer. Det betyder, at den harddiskplads, du har frigivet med selektiv synkronisering, ikke nødvendigvis afspejles eller er tilgængelig med det samme, hvis øjebliksbilledet ikke er blevet opdateret.

Harddiskpladsen frigives af operativsystemet over tid, men ventetiden kan variere. Dette er ikke en funktionalitet i Dropbox. Det er bare sådan macOS fungerer.

Det er vi kede af at høre. Fortæl os, hvordan vi kan blive bedre:

Tak for din feedback! Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Svar fra community

    Andre måder, du kan få hjælp på

    Community

    Understøttelse af Twitter

    Kontakt support