Tips til installationen

Inden du går i gang, bør du bruge lidt tid på at overveje, hvordan du vil implementere Dropbox Business i dit team.

Vi har forsøgt at gøre Dropbox Business så enkelt at bruge som muligt, men det er altid en god idé lige at stoppe op og lave en overordnet strategi, inden du implementerer en ny løsning.


Hvem er inviteret?

Målet med Dropbox Business er, at alle har adgang til de samme ting – men hvem skal være en del af teamet? Vi anbefaler, at du inviterer de personer, du arbejder mest sammen med, så I kan komme i gang med at samarbejde om jeres filer med det samme.

Hvis du konfigurerer Dropbox Business for et andet team eller en anden afdeling, skal du sikre dig, at der gives en licens til alle dem, der har brug for det.


Hvor godt kender brugerne Dropbox i forvejen?

Hvis dine teammedlemmer ikke kender Dropbox i forvejen, skal du sørge for, at de får mulighed for at læse vores brugervejledning til Dropbox Business. Den er fyldt med videoer og artikler, som hjælper dit team hurtigt i gang.

Hvis der allerede er erfarne brugere, kan du få dem til at hjælpe med at oplære andre i brugen af Dropbox. Du kan endda angive flere personer som administratorer, hvis du har brug for hjælp til at invitere medlemmer og overvåge aktiviteten.


Hvordan vil du organisere teamets data?

Vil du f.eks. oprette en mappestruktur for teamet på forhånd, eller vil du hellere have, at teamet opretter mapper efter behov?

Det kan også være en god ide at begynde at organisere mapperne, inden du går i gang med at tilføje teamets data, da du nemmere vil kunne afprøve forskellige arbejdsprocesser. Se vores artikel Opret dine mapper for at få nogle tip.


Hvordan vil du overføre teamets data til Dropbox?

I de fleste tilfælde kan du føje filer til Dropbox ved at trække og slippe filerne til Dropbox-mappen på din computer. Funktionen kan håndtere filer og mapper af enhver størrelse, og hvis computeren mister forbindelsen til internettet under en synkroninsering, forsætter Dropbox fra det sted, hvor forbindelsen blev afbrudt.

Hvis du har mange data, og du er bekymret for, om synkroniseringen vil beslaglægge hele din båndbredde, skal du overveje disse tip:

  • Brug funktionen Selektiv synkronisering til at flytte store mapper fra computeren til Dropbox.com.
  • Prøv at flytte de aktive filer først. På den måde sikrer du, at dit team hurtigt kan fortsætte arbejdet. Ældre filer kan du flytte til Dropbox ad flere gange. Nogle teams foretrækker at synkronisere store mængder dokumenter om natten eller i weekenden.
  • Kontakt en tredjepart, der kan hjælpe med at overføre dine data. Hvis du søger på internettet, kan du nemt finde nogle virksomheder, der kan hjælpe dig med at flytte dine data til cloudtjenester som Dropbox.

Hjalp denne artikel?

Tak for din feedback.

Vi er glade for, at vi kunne hjælpe.

Tak for din tilbagemelding.

Hvis du har tid, vil vi sætte pris på et par ord om, hvordan vi kan forbedre artiklen.

Tak for din feedback.