Fjernsletning

Brug fjernsletning til at slette et teammedlems arbejdsrelaterede Dropbox-mappe fra vedkommendes enheder.

Fjernsletning giver dig kontrol over virksomhedens data. Funktionen er praktisk, hvis en medarbejder mister sin enhed, eller hvis du fjerner et teammedlem.

Når du fjerner forbindelsen til en enhed og vælger fjernsletning, stopper synkroniseringen med enheden øjeblikkeligt. Dropbox forsøger at slette hele den arbejdsrelaterede Dropbox-mappe, når enheden går online, og Dropbox-programmet kører. Dropbox fjernslettes altid, når du fjerner forbindelsen til mobilenheder.


Slet et medlems arbejdsrelaterede Dropbox fra en mistet enhed

Hvis et teammedlem mister en enhed, kan du sikre dig, at dataene ikke ender i de forkerte hænder. Du kan fjernslette et teammedlems arbejdsrelaterede Dropbox-mappe, men ikke deres private Dropbox.

  1. Log på Dropbox med din administratorkonto.
  2. Klik på administratorpanelet i venstre sidepanel.
  3. Vælg navnet på det medlem, som har den enhed, du vil fjerne forbindelsen til.
  4. Vælg den enhed, du vil afbryde forbindelsen til, under Enheder, og klik på X ud for den.
  5. I pop op-vinduet skal du vælge den indstilling, der sletter den arbejdsrelaterede Dropbox fra computeren, næste gang den er online, og derefter klikke på Afbryd forbindelse.

Slet et medlems arbejdsrelaterede Dropbox, når de slettes fra teamet

Kun teamadministratorer og brugeradministratorer kan fjerne medlemmer fra teamet og slette deres enheder.

  1. Log på Dropbox med din administratorkonto.
  2. Klik på administratorpanelet i venstre sidepanel.
  3. Klik på tandhjulsikonet til højre for medlemmets navn, og vælg Fjern bruger i menuen.
  4. I pop op-vinduet kan du vælge, om kontoen skal overføres nu eller senere. Vælg Ja for den indstilling, der sletter filerne fra personens enhed, når den kommer online næste gang.

Kontrollér statussen for en fjernsletning

Dropbox viser Status for sletning for hver enkelt enhed, du har besluttet at fjernslette. Du kan se følgende statusindikatorer:

  • Afventer: Enheden har endnu ikke været online, og/eller Dropbox-applikationen kører ikke. Dropbox kan ikke slette mappen, før begge betingelser er opfyldt.
  • Under behandling: Dropbox er i forbindelse med enheden, og mappen er i gang med at blive slettet.
  • Gennemført: Hele Dropbox-mappen er blevet slettet fra enheden.
  • Mislykket: Hvis Dropbox ikke var i stand til at slette en eller flere filer i Dropbox-mappen, opretter vi en rapport med navnene på de filer, der ikke kunne slettes, og årsagen til hvorfor. Du kan se rapporten ved at klikke på linket Fejl og vælge Download rapport i pop op-vinduet.

Sådan ser du statussen for en fjernsletning:

  1. Log på Dropbox med din administratorkonto.
  2. Klik på administratorpanelet i venstre sidepanel.
  3. Klik på medlemmets navn under fanen Medlemmer. Hvis du har slettet brugerens konto fra teamet, finder du den under fanen Slettede medlemmer.
  4. Find enheden og dens Status for enhed i sektionen Sletning i gang.

Hjalp denne artikel?

Tak for din feedback.

Vi er glade for, at vi kunne hjælpe.

Tak for din tilbagemelding.

Hvis du har tid, vil vi sætte pris på et par ord om, hvordan vi kan forbedre artiklen.

Tak for din feedback.