Kræv totrinsbekræftelse

Øg sikkerheden for teammedlemmernes konti ved at kræve, at de bruger totrinsbekræftelse.

Totrinsbekræftelse er en stærkt anbefalet sikkerhedsfunktion, der tilføjer et ekstra lag beskyttelse til Dropbox-konti. De teammedlemmer, som bruger totrinsbekræftelse, har et ekstra godkendelsestrin ud over deres brugernavn og adgangskode, når de logger på Dropbox: En sikkerhedskode på seks cifre, der kun er tilgængelig på deres mobiltelefoner (dannes via en sms eller en godkendelsesapp).

Totrinbekræftelse anbefales for alle konti, men Dropbox Business-teamadministratorer kan gøre det obligatorisk, at alle teammedlemmer bruger totrinsbekræftelse, da det øger filsikkerheden for hele teamet.


Krav om totrinsbekræftelse for teammedlemmer

Teamadministratorer kan kræve totrinsbekræftelse for alle medlemmer af et team eller for udvalgte teammedlemmer. Efter aktiveringen bliver nye teammedlemmer anmodet om at indstille totrinsbekræftelse, når de opretter deres konto, og eksisterende teammedlemmer bliver anmodet om at indstille totrinsbekræftelse, næste gang de logger på Dropbox.

  1. Log på Dropbox' website med din erhvervsadministratorkonto.
  2. Åbn administratorpanelet.
  3. Klik på Godkendelse
  4. Vælg Kræv totrinsbekræftelse.
  5. Vælg, om du vil kræve totrinsbekræftelse for alle teammedlemmerne eller nogle af dem.
  6. Hvis du vælger Kræv af specifikke medlemmer, skal du angive e-mailadresserne på de teammedlemmer, der skal bruge totrinsbekræftelse, og derefter klikke på Fortsæt.
  7. Totrinsbekræftelse er nu aktiveret, hvilket kan ses på siden Godkendelse.

Bemærkninger:

  • Når du aktiverer krav om totrinsbekræftelse, logges teammedlemmerne ikke af deres enheder eller websessioner, og deres arbejde bliver ikke afbrudt.
  • Teammedlemmer er først beskyttet af totrinsbekræftelse, når de har indstillet funktionen. Under fanen Medlemmer kan teamadministratorer se, om brugerne aktiverer funktionen.

Nulstilling af totrinsbekræftelse for et teammedlem

Hvis et teammedlem mister en enhed, kan du hurtigt nulstille totrinsbekræftelse for personens Dropbox-konto:

  1. Åbn administratorpanelet.
  2. Klik på fanen Medlemmer.
  3. Find teammedlemmet, og klik på tandhjulsikonet ud for personens navn.
  4. Klik på Nulstil totrinsbekræftelse.

Hjalp denne artikel?

Tak for din feedback.

Vi er glade for, at vi kunne hjælpe.

Tak for din tilbagemelding.

Hvis du har tid, vil vi sætte pris på et par ord om, hvordan vi kan forbedre artiklen.

Tak for din feedback.