Tilføj teamets filer

Flyt dine filer til Dropbox for at beskytte dem, og del dem med dit team.

Det er nemt at tilføje dine filer på Dropbox – især med Dropbox-programmet på computeren. Du skal blot trække filer og mapper til Dropbox-mappen, så sørger vi for resten.

Alt det, du gemmer på Dropbox, er privat, indtil du vælger at dele det.


Tilføj filer til Dropbox

Den bedste og nemmeste måde at uploade mange filer til Dropbox er at bruge programmet på computeren. Det kan håndtere filer og mapper i alle størrelser og antal, og hvis du mister forbindelsen til internettet, eller hvis du lukker computeren, fortsætter programmet der, hvor det blev afbrudt, når du er online igen.

Sådan kommer du i gang:

  1. Download og installer programmet på computeren.
  2. Log på din Dropbox-konto, når du bliver bedt om det.
  3. Træk og slip filer til den nyoprettede Dropbox-mappe.
  4. Det var det. Vi sørger for resten.

Når du har føjet filer til din Dropbox-mappe, begynder vi at synkronisere filerne med vores website. Du kan holde øje med synkroniseringsprocessen på Dropbox-ikonet, som vises på din computers proces- eller menulinje, eller på de enkelte filer og mapper. Hvis en fil eller mappe stadig er ved at blive synkroniseret, vises der et lille blå ikon med hvide pile ud for filen eller mappen. Når synkroniseringen er fuldført, vises der ikoner med et lille grønt hak ud for filerne.


Tips til overførsel af store mængder data

I de fleste tilfælde kan du føje filer til Dropbox ved at trække og slippe filerne til Dropbox-mappen på din computer. Funktionen kan håndtere filer og mapper af enhver størrelse, og hvis computeren mister forbindelsen til internettet under en synkronisering, forsætter Dropbox fra det sted, hvor forbindelsen blev afbrudt.

Bemærk! Hvis du flytter store mængder data til mappen, kan den første synkronisering tage noget tid, afhængigt af din internetforbindelse. Det kræver lidt tålmodighed.

Hvis du er bange for, at den første synkronisering lægger beslag på din båndbredde og din harddisk, kan du bruge følgende tip:

  • Prøv at flytte de aktive filer først. På den måde sikrer du, at dit team hurtigt kan fortsætte arbejdet. Ældre filer kan du flytte til Dropbox ad flere gange. Nogle teams foretrækker at synkronisere store mængder dokumenter om natten eller i weekenden.
  • Kontakt en tredjepart, der kan hjælpe med at overføre dine data. Hvis du søger på internettet, kan du nemt finde nogle virksomheder, der kan hjælpe dig med at flytte dine data til tjenester som Dropbox.
  • Brug Selektiv synkronisering for at fjerne filerne fra din harddisk og flytte dem til Dropbox-websitet (se nedenfor).

Spar harddiskplads med Selektiv synkronisering

Når du begynder at gemme filer i Dropbox, optager de plads på din harddisk på samme måde som almindelige filer. Hvis du er bange for at løbe før for harddiskplads, mens du overfører data til Dropbox, kan du bruge funktionen Selektiv synkronisering.

Du kan bruge Selektiv synkronisering til at vælge, hvilke mapper der synkroniseres med en computer. Her er nogle vigtige ting, du skal huske på:

  • Som standard gemmes dine mapper både på vores website og på din computer. De optager plads på harddisken på samme måde som dine øvrige mapper.
  • Med Selektiv synkronisering kan du beslutte, at bestemte mapper ikke skal synkroniseres til din computer. Disse mapper vises ikke i din Dropbox-mappe på computeren, men de findes stadig på Dropbox-websitet.
  • Du skal konfigurere Selektiv synkronisering på hver af de computere, hvor du vil bruge funktionen. På den måde kan du vælge, hvilke filer der skal være tilgængelige på hver computer.

Vi anbefaler, at du bruger Selektiv synkronisering til de filer og mapper, som du ikke bruger så tit. Funktionen kan også være praktisk, hvis du har brug for at flytte store mængder data til Dropbox, når du overfører dine filer første gang.

Sådan frigør du harddiskplads ved hjælp af Selektiv synkronisering:

  1. Føj dine filer og mapper til din Dropbox, og vent, indtil de er synkroniseret (se herover, hvis du vil vide mere).
  2. Klik på Dropbox-ikonet på proceslinjen eller menulinjen.
  3. Klik på tandhjulsikonet, og vælg Indstillinger.
  4. Gå til fanen Konto, og vælg den konto (privat eller arbejde), som du vil administrere.
  5. Find sektionen "Selektiv synkronisering", og klik på Rediger indstillinger. Du får vist en liste over alle mapper i din Dropbox. Som standard vises der et hak ud for navnene. Det viser, at de er gemt både på computeren og på vores website.
  6. Fjern markeringen ud for en mappes navn, hvis du vil fjerne mappen fra din harddisk.
  7. Når du klikker på Opdater, bliver filerne automatisk fjernet fra din computer, men de findes stadig på vores website.

Vigtigt! Hvis du sletter filer fra din Dropbox-mappe i stedet for at bruge Selektiv synkronisering, når du vil frigøre diskplads, bliver filerne også slettet fra dine tilknyttede enheder. De slettes også fra enhederne hos dem, du har delt filerne med. Så overvej det grundigt, inden du sletter filer.

Hjalp denne artikel?

Tak for din feedback.

Vi er glade for, at vi kunne hjælpe.

Tak for din tilbagemelding.

Hvis du har tid, vil vi sætte pris på et par ord om, hvordan vi kan forbedre artiklen.

Tak for din feedback.