Forbind dine Dropbox-konti

Når du forbinder din private Dropbox-konto og din arbejdsrelaterede Dropbox-konto, får du let adgang til begge fra alle dine tilknyttede enheder, og dine data opbevares stadig hver for sig.

Hvis du har en privat konto til dine billeder og selvangivelser og en erhvervskonto til kunder og projekter, giver Dropbox dig mulighed for at oprette forbindelse mellem de to konti, så det bliver nemt at få adgang til dem begge. Du vil stadig have to separate konti, men du får lettere adgang til din private og din arbejdsrelaterede Dropbox-mappe både fra din computer, dine mobilenheder og Dropbox' website.


Forbind dine konti online

Hvis du vil have adgang til både din private og din arbejdsrelaterede konto på dine tilknyttede enheder, skal du i første omgang oprette forbindelse mellem dem på Dropbox' website. Det giver dig også adgang til begge konti på nettet uden besværet med at logge på og af flere gange.

  1. Log på din erhvervskonto på Dropbox' website.
  2. Åbn din kontomenu ved at klikke på dit navn i øverste højre hjørne af siden.
  3. Vælg Opret forbindelse til en privat Dropbox.
  4. Opret en ny privat Dropbox, eller log på, hvis du allerede har en konto.
  5. Gennemgå og bekræft dine indstillinger.

Log på din private og din arbejdsrelaterede konto på dine enheder

Hvis det er første gang, du har installeret Dropbox på din enhed, skal du logge på begge konti.

  1. Opret forbindelse mellem dine konti online, hvis du ikke allerede har gjort det (se ovenfor).
  2. Åbn Dropbox-programmet.
  3. Log på enten din private eller din arbejdsrelaterede Dropbox.
  4. Klik på Tilføj nu din private Dropbox eller Tilføj nu din arbejdsrelaterede Dropbox, afhængigt af hvilken Dropbox du tidligere loggede på.

Hvis du er eksisterende Dropbox-bruger, skal du logge på din anden Dropbox gennem Dropbox-ikonet på din computers proces- eller menulinje.

  1. Klik på Dropbox-ikonet på proces- eller menulinjen.
  2. Klik på tandhjulsikonet, og vælg Indstillinger.
  3. Vælg fanen Konto.
  4. Vælg fanen Privat, hvis du allerede er logget på din arbejdsrelaterede Dropbox, eller vælg fanen med navnet på dit team, hvis du allerede er logget på din private Dropbox.
  5. Klik på knappen Opret forbindelse.
  6. Indtast adgangskoden til din anden Dropbox-konto.

Flyt filer mellem dine Dropbox-konti

Når du har oprettet forbindelse mellem din private og din arbejdsrelaterede konto på din computer, er det nemt at trække elementer fra den ene Dropbox-konto til den anden – præcis som du ville gøre med en hvilken som helst anden fil eller mappe.

Så vidt muligt bevarer vi dit medlemskab af en delt mappe, hvis du flytter den fra den ene Dropbox til den anden. Du får en meddelelse om, at du har forladt den delte mappe i din første Dropbox og tilmeldt dig den delte mappe i din anden Dropbox. Hvis du ejer mappen, bliver ejerskabet overført til din anden Dropbox-konto.

Bemærk! Hvis din administrator eller ejeren af mappen har angivet visse begrænsninger for deling, risikerer du at måtte forlade mappen helt, hvis du flytter den til din anden Dropbox. Hvis det er tilfældet, ender du altså med en ikke-delt kopi, der ikke synkroniseres med de andre medlemmers ændringer.

Hjalp denne artikel?

Tak for din feedback.

Vi er glade for, at vi kunne hjælpe.

Tak for din tilbagemelding.

Hvis du har tid, vil vi sætte pris på et par ord om, hvordan vi kan forbedre artiklen.

Tak for din feedback.