Hvad skal jeg vide om lukningen af Carousel?

Den 31. marts 2016 blev Carousel lukket som selvstændig app, og vi gik tilbage til én Dropbox-funktion til billeder. Alle dine billeder ligger stadig trygt i Dropbox, men Carousel-appen til iOS og Android fungerer ikke længere pr. 31. marts 2016.

Herunder kan du læse svarene på nogle ofte stillede spørgsmål om lukningen af Carousel.

Hvad er der sket med mine billeder?

Dine billeder er altid blevet sikkerhedskopieret til Dropbox, så de vil stadig ligge sikkert i Dropbox og kan ses og deles på alle dine enheder via Dropbox-appen eller på dropbox.com. Du kan se dine billeder online ved at gå til photos.dropbox.com.

Sådan får du vist filer og mapper i Dropbox på computeren eller i mobilappen:

  • Mappen Kameraoverførsel indeholder de billeder, der automatisk er blevet sikkerhedskopieret fra din telefon eller dit kamera.
  • Mappen Carousel indeholder gemte billeder, der er delt med dig via Carousel.
  • Du kan også finde billeder i andre Dropbox-mapper, hvor du har gemt dem.

Hvad er der sket med de private album, jeg har oprettet i Carousel?

Du har stadig adgang til dine private album via Dropbox. Du kan se dine billeder online på photos.dropbox.com.

Sådan ser du dine billeder i Dropbox Android-appen:

  1. Åbn hovedmenuen.
  2. Tryk på Billeder.
  3. Tryk på Album.

Dropbox-appen til iOS understøtter i øjeblikket ikke albumfunktioner.

Hvad er der sket med de delte album, som jeg har oprettet i Carousel?

Indtil den 31. maj 2016 havde du mulighed for at eksportere alle billeder og samtaler fra dine delte Carousel-album til din Dropbox. Det er ikke længere muligt at eksportere indholdet af delte album.

Kan jeg stadig sikkerhedskopiere mine billeder automatisk?

Ja. Dropbox-mobilappen til iOS og Android har samme automatiske sikkerhedskopieringsfunktion.

Sådan skifter du til at bruge Dropbox-mobilappen til at sikkerhedskopiere dine billeder:

  1. Fjern Carousel-appen fra din enhed.
  2. Åbn Dropbox-appen.
  3. Åbn menuen Indstillinger.
  4. Kontrollér, at Kameraoverførsel er slået til.

Mister jeg den bonusplads, jeg har optjent ved at installere Carousel?

Hvis du har modtaget 3 GB bonusplads for at installere og sikkerhedskopiere billeder via Carousel, beholder du pladsen.

Hvad er der sket med funktionen Frigør plads?

Funktionen Frigør plads er endnu ikke helt færdig, men vi håber at have den klar senere på året.

Hvad sker der med mine skjulte billeder og videoer?

Billedfunktionen i Dropbox har ikke en særskilt oversigt over dine skjulte billeder og videoer. De billeder, du skjulte i Carousel, findes stadig i Dropbox, men de kan ikke ses i gallerioversigten under fanen Billeder. Sådan gør du billederne synlige:

  1. Find de billeder, du har skjult, i din fil- eller mappeoversigt.
  2. Træk billederne væk fra din Dropbox-mappe.
  3. Læg billederne tilbage i din Dropbox.
  4. Billederne er nu synlige og vises under fanen Billeder på dropbox.com og i Dropbox-mobilappene.

Det er vi kede af at høre. Fortæl os, hvordan vi kan blive bedre:

Tak for din feedback! Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Svar fra community
    Svar fra community

      Andre måder, du kan få hjælp på

      Community

      Understøttelse af Twitter

      Trinvis hjælp

      Andre måder, du kan få hjælp på

      Community

      Understøttelse af Twitter

      Trinvis hjælp

      Andre måder, du kan få hjælp på

      Community

      Understøttelse af Twitter

      Kontakt support