{"en":"This page is not currently available in your language.","id":"Halaman ini sekarang belum tersedia dalam bahasa Anda.","ms":"Laman ini kini belum boleh didapati dalam bahasa anda.","es_ES":"Esta página no está disponible en tu idioma en este momento.","da_DK":"Denne side er i øjeblikket ikke tilgængelig på dit sprog.","fr":"Cette page n'est actuellement pas disponible dans votre langue.","de":"Diese Seite ist zurzeit nicht in Ihrer Sprache verfügbar.","en_GB":"This page is not currently available in your language.","pl":"Ta strona aktualnie nie jest dostępna w Twoim języku.","it":"Al momento questa pagina non è disponibile nella tua lingua.","nl_NL":"Deze pagina is momenteel niet beschikbaar in je taal.","nb_NO":"Denne siden er for øyeblikket ikke tilgjengelig på språket ditt.","ru":"На данный момент эта страница недоступна на вашем языке.","zh_TW":"此頁面目前沒有您語言的版本。","sv_SE":"Denna sida är för närvarande inte tillgänglig på ditt språk.","th_TH":"หน้านี้ยังไม่มีให้บริการในภาษาของคุณในขณะนี้","zh_CN":"本页面暂无您所需的语言版本。","ja":"申し訳ありませんが、このページは選択した言語ではご利用になれません。","pt_BR":"Esta página não está disponível no momento em seu idioma.","ko":"현재 이 페이지는 한국어 번역이 제공되지 않습니다.","es":"Esta página aún no está disponible en tu idioma.","uk_UA":"На даний момент ця сторінка недоступна на вашій мові.","en_AU":"This page is not currently available in your language."}

Hvordan ser jeg, hvem der kigger på mine filer?

Oplysninger om seere giver dig mulighed for at se, om nogen i øjeblikket kigger på en fil. Med visse Dropbox-planer kan du også se, hvornår nogen sidst kiggede på filen.

Afsnit i artiklen:

Se, om nogen kigger på din fil

Når nogen kigger på en delt fil, vises deres avatar med forskellige farver på den viste fil på dropbox.com. Hvis du holder markøren over en avatar, står der Kigger nu

Hvis nogen har tilladelsen Kan se eller Kan redigere til en fil, vises deres avatar med gråt ud for knappen Del, hvis de ikke kigger på filen i øjeblikket. Hvis du deler med teammedlemmer via et delt link, vises deres avatar først, når de kigger på filen.

Se, om nogen i øjeblikket kigger på en fil
Se, om nogen i øjeblikket kigger på en fil

Se, hvornår nogen sidst kiggede på din fil

Kunder med disse planer kan se, hvornår nogen sidst kiggede på en fil:

  • Dropbox Business-planen Advanced
  • Dropbox Business-planen Enterprise
  • Dropbox Business-planen Education
  • Dropbox Professional

Hold markøren over en grå avatar i en vist fil på dropbox.com for at se, hvornår personen sidst kiggede på filen.

Du kan også se hele historikken for, hvornår filerne blev set af hvem.

Oversigt over seere
Se, hvornår nogen sidst kiggede på en fil

Slå oplysninger om seere fra for bestemte filer eller mapper

Oplysninger om seere er aktiveret for din konto som standard. Hvis det ikke er tilfældet, kan du slå oplysninger om seere til manuelt.

Når oplysninger om seere er slået til, er de automatisk slået til for alle de filer, du ejer. Hvis du ikke vil se oplysninger om seere, kan du slå funktionen fra for bestemte filer eller mapper:

Sådan slår du oplysninger om seere fra for en delt fil

  1. Log på dropbox.com.
  2. Find den relevante fil.
  3. Klik på Del.
  4. Klik på Filindstillinger.
  5. Vælg Vis ikke ud for Vil du vise, hvem der har haft adgang til filen?
  6. Klik på Gem indstillinger.

Sådan slår du oplysninger om seere fra for en delt mappe

  1. Log på dropbox.com.
  2. Find den relevante mappe.
  3. Klik på Del.
  4. Klik på Mappeindstillinger.
  5. Vælg Vis ikke ud for Vil du vise, hvem der har haft adgang til mappen?
  6. Klik på Gem indstillinger.

Bemærk! Det er kun ejeren af en delt mappe, der kan deaktivere oplysninger om seere for hele mappen. Alle, som kan administrere adgangen til en mappe, kan deaktivere oplysninger om seere for delte filer i en delt mappe.

Du kan også slå oplysninger om seere fra for hele din konto.

Hvis oplysninger om seere er slået til, og du kigger på en fil, kan du ikke skjule dine oplysninger om seere for ejeren af filen.

De personer, der kigger på dit indhold, kan heller ikke slå oplysninger om seere fra for din delte fil eller mappe.

Eksempel: Et teammedlem har slået oplysninger om seere fra. Et teammedlem er blevet inviteret til en delt mappe, der ejes af en person uden for teamet, som har slået oplysninger om seere til. Der vises oplysninger om seere for det pågældende teammedlem på den delte mappe.

Hvordan slår jeg oplysninger om seere fra for hele min konto?

Hvis ingen, heller ikke dig selv, skal se oplysninger om seere for noget af dit indhold, kan du deaktivere funktionen:

Sådan slår du oplysninger om seere fra for dit Dropbox Business-team:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på Administratorpanelet.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på Oplysninger om seere.
  5. Vælg Fra som standard eller Helt fra på rullemenuen.
    • Fra som standard: Teammedlemmer kan slå oplysninger om seere til for de filer eller mapper, de ejer.
    • Helt fra: Teammedlemmer kan ikke slå oplysninger om seere til for de filer eller mapper, de ejer.
  6. Gem ændringerne.

Sådan slår du oplysninger om seere fra for din Dropbox Business-konto:

Hvis du er medlem af et Dropbox Business-team, vælger administratoren standarden for dit team.

  • Til som standard eller Fra som standard: Du kan ændre indstillingen for oplysninger om seere for bestemte filer og mapper, som du ejer.
  • Helt fra: Du kan ikke slå oplysninger om seere til for de filer eller mapper, du ejer.

Sådan slår du oplysninger om seere fra for din private konto:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på din avatar.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Flyt skyderen ud for Oplysninger om seere for alle de filer, jeg ejer til Fra.

Bemærk! Hvis du vælger Fra, kan du slå oplysninger om seere til for de filer eller mapper, du ejer.

Persondata

Hvis oplysninger vises?

Du kan se oplysninger om seere for medlemmer af dit team og personer med tilladelsen Kan redigere eller Kan se.

Hvem kan se oplysninger om seere, og hvad kan de se?

Teammedlemmer og personer med tilladelsen Kan redigere  til en fil, kan se navnet og e-mailadressen på teammedlemmer, personer med tilladelsen Kan redigere og personer med tilladelsen Kan se.

Personer med tilladelsen Kan se kan ikke se oplysninger om seere.

Hvis oplysninger vises ikke i oplysninger om seere?

Når personer, som ikke er teammedlemmer og ikke personligt er blevet inviteret til filen, opretter adgang til filen via et delt link, vises de som Gæst, når de ser filen. Du kan ikke se navnet eller e-mailadressen på en fils gæst.

Gæster kan ikke se oplysninger om seere.

Hvem har adgang til mine filer?

Det er kun dig og de personer, du inviterer til at redigere en fil, der kan invitere andre til dine delte filer.

Se, hvordan du ændrer tilladelser for dine delte mapper og delte links.

Bemærk! Hvis nogen downloader et delt link uden at få vist det på dropbox.com, vises personen ikke i oplysninger om seere.

Klik på et spørgsmål for at få mere at vide:

Hvordan slår jeg oplysninger om seere til?

Sådan slår du oplysninger om seere til for hele din konto

Oplysninger om seere kan som standard være aktiveret for din konto.

Hvis oplysninger om seere ikke vises for indhold, du ejer, kan du slå funktionen til for alle de filer, du ejer:

Sådan slår du oplysninger om seere til for dit Dropbox Business-team:

  1. Log på dropbox.com med din administratorkonto.
  2. Klik på Administratorpanel.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Klik på Oplysninger om seere.
  5. Vælg Til som standard i rullemenuen.
  6. Gem ændringerne.

Bemærk! Hvis du er medlem af et Dropbox Business-team, og din administrator har slået oplysninger om seere fra, skal du kontakte administratoren for at få slået funktionen til.

Sådan slår du oplysninger om seere til for din private konto:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Klik på din avatar.
  3. Klik på Indstillinger.
  4. Flyt skyderen ud for Oplysninger om seere for alle de filer, jeg ejer til Til.

Sådan slår du oplysninger om seere til for bestemte filer eller mapper

Hvis oplysninger om seere er slået fra for din konto, kan du slå funktionen til for bestemte filer eller mapper:

Sådan slår du oplysninger om seere til for delte filer:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Find den relevante fil.
  3. Klik på Del.
  4. Klik på Filindstillinger.
  5. Vælg Vis ud for Vil du vise, hvem der har haft adgang til filen?
  6. Klik på Gem indstillinger.

Sådan slår du oplysninger om seere til for delte mapper:

  1. Log på dropbox.com.
  2. Find den relevante mappe.
  3. Klik på Del.
  4. Klik på Mappeindstillinger.
  5. Vælg Vis ud for Vil du vise, hvem der har haft adgang til mappen?
  6. Klik på Gem indstillinger.

Hvilke platforme understøtter oplysninger om seere?

Du kan kun se oplysninger om seere og oversigten over seere på dropbox.com. Oplysninger om seere og oversigten over seere vises dog, når nogen kigger på eller har kigget på en fil på mere end dropbox.com:

Hvilke platforme understøtter oplysninger om seere?

Når du får forhåndsvist en fil på dropbox.com, kan du se, når nogen i øjeblikket kigger på en delt fil på dropbox.com. Hvis nogen bruger Dropbox-badget sammen med en Microsoft Office-fil, kan du se, når de kigger på filen. 

Hvilke platforme understøtter seerhistorik?

Hvis du har adgang til oversigten over seere på dropbox.com, kan du se, når nogen har kigget på en fil i:

  • dropbox.com
  • Dropbox' mobilapps
  • Dropbox på computeren

Hvis seere bruger Windows, kan du se det, når de kigger på filer i de fleste programmer.

Hvis seere bruger macOS 10.9 eller en nyere version, kan du se det, når de kigger på filer i:

  • Adobe Acrobat Pro
  • Adobe Photoshop CC 2015 og 2016
  • Microsoft PowerPoint 2011 og 2016
  • Microsoft Word 2011 og 2016
  • Microsoft Excel 2011 og 2016
  • iWork Keynote, Numbers, Pages
  • Forhåndsvisning
  • TextEdit

Hvordan har nogen fået adgang til en fil?

Medlemmer af en delt mappe, som Kan redigere mappen, kan invitere andre til mappen. Klik på Del ved en fil for at se den tilladelse (Kan redigere eller Kan se), en person har. 

Hvis du er ejer af en delt mappe, kan du begrænse, hvem der må invitere andre personer til mappen.

Hvis der vises Gæst på filen, har gæsten oprettet adgang til filen via et delt link. En gæst kan være en person, der har adgang til en fil, men som benytter et delt link, når de ikke er logget på.

Hvorfor kan jeg ikke se en person, jeg har givet adgang?

Hvis mere end fire personer har kigget på en fil, vises et ikon med et tal på den viste fil på dropbox.com. Ikonet viser, hvor mange personer der har kigget på filen. Klik på ikonet for at se alle dem, der har haft adgang til filen.

Hvis du ikke kan se den person, du leder efter, har vedkommende måske ikke kigget på filen endnu eller har kigget på filen uden at være logget på. Personer, der ikke er logget på, vises som Gæst, når de kigger på filen. 

Hvordan fjerner jeg en brugers avatar fra min fil?

Hvis du vil fjerne en person, der har adgang med tilladelserne kan se eller kan redigere, skal du fjerne vedkommende fra den delte fil eller mappe.

Hvis du delte en fil med en anden via et delt link, skal du slette linket for at fjerne vedkommendes avatar.

Få flere oplysninger

Indstillinger til oplysninger om seere 

Hvis oplysninger om seere er slået fra for en delt mappe, er funktionen også slået fra for alt indholdet i mappen. Hvis oplysninger om seere er slået fra for en delt mappe, er det kun ejeren, der kan slå oplysninger om seere til for individuelle filer i den delte mappe. 

Hvis oplysninger om seere er slået til for en delt mappe, kan ejeren eller en redaktør slå oplysninger om seere fra for bestemte filer i mappen. Medlemmer med tilladelsen Kan redigere til mappen kan slå oplysninger om seere fra for filer i en delt mappe.

Flytning af indhold

Når du flytter en fil til en delt mappe, får filen samme indstilling til oplysninger om seere som den delte mappe. Hvis du flytter en fil til en delt mappe, du ikke ejer, kan ejeren have andre indstillinger til oplysninger om seere.

Bemærk! Hvis du ændrer indstillingen til oplysninger om seere for en fil, før du flytter den til en anden mappe, beholder filen normalt den valgte indstilling.

Tilmelding til et team

Hvis du bliver medlem af et Dropbox Business-team, gælder teamets indstilling til oplysninger om seere for din konto.

Det er vi kede af at høre. Fortæl os, hvordan vi kan blive bedre:

Tak for din feedback! Fortæl os, hvordan denne artikel hjalp dig:

Tak for din feedback!

Svar fra community

    Andre måder, du kan få hjælp på

    Community

    Understøttelse af Twitter

    Kontakt support