Dropbox-produktopdateringer for februar 2023
Ubegrænset antal adgangskoder til alle
Dropbox Basic-brugere kan nu sikkert gemme og synkronisere et ubegrænset antal adgangskoder og betalingskort på tre enheder.
Gør onlineopgaver enklere med adgangskoder, der er gemt på din Dropbox-konto
Dropbox Passwords gør det nemt at udfylde adgangskoder og kredit- og debetkortoplysninger fra dine webbrowsere og mobilapps. Du kan også dele adgangskoder, så du kan give venner og familie sikker adgang. Og alle opdateringer, du foretager, synkroniseres med alle, så de aldrig bliver låst ude af delte konti.
Bevar tilliden til og kontrollen med din digitale sikkerhed
- Overlad overvågning af det mørke net til os med overvågning, der altid er slået til, advarsler og meddelelser, der fortæller dig, hvornår du skal handle på adgangskodebrud. Reager hurtigt med nemt forståelige instruktioner fra Dropbox.
- Beskyt konti med vidensløs kryptering – så du nemt kan få adgang til dine loginoplysninger – samt styrkevurderinger og unikke forslag til dine adgangskoder.
Se mere og gør mere med videoklip
Vi har tilføjet en lang rækker forbedringer, der gør arbejdet med videofiler i Dropbox mere effektivt.
Forhåndsvisningen af video- og lydfiler på dropbox.com er blevet forbedret. Du vil opleve hurtigere indlæsning af videoer og mindre bufferlagring undervejs.
Desuden er grænsen for varigheden af forhåndsvisningen øget, så du og modtagerne kan se mere af videoerne, uden at I behøver at downloade hele filer. Du kan også se forhåndsvisninger af videoer med større filstørrelser, bruge funktioner til hurtig frem- og tilbagespoling, slå undertekster til og læse transskriptioner.
Vi har desuden tilføjet kontrolementer til at springe over samt gentage og styre afspilningshastigheden for video og lyd. Derudover er der nye funktioner til hurtigt at springe igennem filer, så du hurtigt kan finde et bestemt punkt i dem.
Almindelige opgaver er nu hurtigere opgaver
Vi har forbedret Dropbox-appen til iOS med nemmere adgang til vores mest brugte funktioner.
Er du på din startskærm? Tryk længe på Dropbox-appikonet, og du får vist en menu med muligheder for at uploade billeder, scanne dokumenter og åbne senest viste filer.
Er du på din låseskærm? iOS 16-brugere kan nu tilføje widgets, der giver dig mulighed for at uploade billeder og andre filer eller åbne dokumentscanneren.
Er du i Dropbox-appen? Hvis du trykker på den nydesignede "plus"-knap nederst på skærmen, vises der en menu med muligheder for at oprette filer, tage billeder, optage lyd og meget mere.