Dropbox produktopdateringer, juni 2022
De mest efterspurgte sikkerhedsfunktioner er føjet til Standard- og Advanced-planer
Nu har du nye værktøjer til at beskytte dit arbejde, dit team og dine kunder mod digitale sikkerhedstrusler:
Standard:
- Beskyt dit teams arbejde mod at falde i de forkerte hænder – Se eksternt delte links i et centraliseret dashboard, og tilbagekald adgang efter behov
- Log hurtigt på dine konti på alle dine enheder – få nem adgang til dine loginoplysninger med Dropbox Passwords. Og få besked, hvis teammedlemmer bruger svage eller brudte adgangskoder
- Gendan mistede data uden nedetid – Sikkerhedskopiér computere og tilsluttede drev til skyen. Du kan også nemt gendanne dit indhold, hvis noget går galt.
Advanced:
- Udvidet versionshistorik – Fortryd nemt utilsigtede redigeringer og sletninger. Nu kan du gendanne og genoprette teamfiler i op til 1 år
- Sikkerhedsovervågning, der altid er slået til – Bliv straks advaret om mistænkelig adfærd. Og gendan stjålet eller kompromitteret indhold uden at betale en løsesum

Email to Dropbox er nu tilgængelig globalt
Med Email to Dropbox kan du nu gemme vedhæftede filer i e-mail, f.eks. billeder og PDF-filer, direkte i din Dropbox-konto. Med Email to Dropbox kan du:
- Reducér de trin, der er nødvendige for at gemme vigtige vedhæftede filer i Dropbox, ved blot at videresende en e-mail
- Beskyt fortrolige filer ved at få betroede kunder og partnere til at sende følsomme dokumenter direkte til Dropbox
- Find dit indhold hurtigere ved at centralisere dine vedhæftede filer i e-mails sammen med resten af dit indhold i Dropbox
Email to Dropbox er tilgængelig på alle individuelle planer og nu Dropbox Standard-, Advanced- og Enterprise-planer. Administratorer skal aktivere det for slutbrugere i administratorpanelet. Hvis du vil konfigurere Email to Dropbox, skal du besøge vores appcenter.

Med nye forbedringer af søgning er det nemmere at holde orden og finde indhold hurtigt
Forbedringerne af vores søgeoplevelse er designet til at hjælpe dig med at finde dit indhold hurtigere – især, hvis du ikke kan huske filnavnet.
Den nye søgegrænseflade indeholder anbefalinger, der fremhæver:
- Seneste søgninger og filer
- Vigtigste samarbejdspartnere
- Tags oprettet af dig og dit team
Du kan også filtrere efter ændringsdato sammen med mappe, filtype, personer og billedegenskaber for at finde det, du har brug for. Besøg Dropbox for at prøve det.

Forbedringer af deling effektiviserer samarbejdet og giver brugerne mere kontrol
Vi har for nylig foretaget forbedringer af vores delingsfunktioner, som giver enkeltpersoner mere kontrol over deres indhold – du kan nu give redigeringstilladelser til personer, du deler mapper med, ved hjælp af delte links – hvilket gør det endnu nemmere at samarbejde i Dropbox. Du kan også oprette, administrere og dele undermapper i delte mapper. Delingsforbedringer er kun tilgængelige online på alle individuelle planer. Besøg vores webside for at få mere at vide om forbedringer af deling.

Få ubegrænset lagerplads med Dropbox Backup-planen
Dropbox Backup-planen inkluderer nu ubegrænset lagerplads til sikkerhedskopiering af et eksternt drev – ud over én computer – for kun 5,99 USD pr. måned.
Tilslut blot dit eksterne drev for at sikkerhedskopiere det. Videoer, billeder og personlige dokumenter, der opbevares på dit eksterne drev, sikkerhedskopieres til Dropbox Backup, hvor du kan få adgang til dem fra enhver enhed. Besøg vores webside for at få Dropbox Backup-planen.

“Smarte” forbedringer til organisering af flere filer er nu tilgængelige
En række funktionsforbedringer til organisering af flere filer omfatter hurtig og nem organisering med kun lidt forudgående arbejde og beslutningstagning. Forbedringer omfatter intelligente anbefalinger til, hvordan en bruger skal organisere sine filer. En bruger får anbefalingen, og kan så bekræfte flytningen. Du kan få mere at vide om organisering af flere filer i vores hjælpecenter.

Opdateringer af navngivningsmetoder til filanmodninger er nu tilgængelige
V har opdateret navngivningsmetoderne for filanmodninger baseret på kundefeedback. Tidligere blev anmoderens navn automatisk føjet til begyndelsen af filnavnet. Nu kan brugerne anvende en tilpasset navngivningsmetode, der er repræsentativ for standarder, som de typisk bruger. Dette vil resultere i, at alle filer har en standard navngivningsmetode, når de tilføjes af flere personer.

Spar endnu mere tid med opdaterede navngivningsmetoder
Navngivningsmetoder hjælper brugerne med hurtigt at omdøbe filer og organisere mapper i Dropbox for at opnå ensartethed og nemmere sortering og navigation. Filnavns- og formateringsmetoder kan forekomme i mapper på samme tid. Opdateringer omfatter muligheden for at:
- Føje et nøgleord til reglen for filnavne
- Føje nye mediemetadata (f.eks. kameramodel) til en navngivningsmetode
- Tilpasse den rækkefølge, som nøgleord, metadata, datoer og mappenavne vises i
Funktionen til navngivningsmetoder er tilgængelig på alle Dropbox-planer. Få mere at vide om navngivningsmetoder i vores Hjælpecenter.

Nye funktioner føjet til Dropbox Capture beta
Vi har føjet tre nye funktioner til Dropbox Capture, vores visuelle kommunikationsværktøj, der giver dig mulighed for at få dit budskab igennem med enkle skærmbilleder og videooptagelser. De nye funktioner, der er designet til at hjælpe brugerne med at oprette præsentationsklart indhold hurtigere, omfatter:
- Forbedrede annoteringsværktøjer hjælper brugerne med kommentere skærmbilleder præcist, beskære billeder og sløre dele af et billede for at fjerne personlige oplysninger
- Videotrimning giver brugerne mulighed for at fjerne uønskede dele af deres optagelser med kun et par klik
- Undertekster kan nu slås til af modtagere af skærmoptagelser
Capture er i øjeblikket i beta og er kun tilgængelig på engelsk. Du kan få mere at vide om Dropbox Capture på vores webside.

Nye sikkerhedsfunktioner føjet til Dropbox Replay beta
Dropbox Replay, vores værktøj til lyd- og videosamarbejde, indeholder nye funktioner, der hjælper teams med at holde orden og beskytte deres videoer. Med Dropbox Replay kan du nu:
- Beskytte dit arbejde med adgangskodebeskyttede delte links
- Bestemme, hvem der downloader dit arbejde med downloadtilladelser
- Oprette et teamprojekt, og konfigurere brugertilladelser for at forenkle arbejdsgange
Replay er i øjeblikket i beta og er kun tilgængelig på engelsk. Du kan få mere at vide om Dropbox Replay på vores webside.
