Gå til hovedindhold

Sådan overfører du filer fra en computer til en anden: Seks metoder

Læsetid: 10 min.

1. november 2024

1. Manuel overførsel med en ekstern harddisk

En ekstern harddisk er en fysisk lagringsenhed, der gør det muligt at kopiere filer på én computer og flytte dem til en anden – uden behov for en internetforbindelse eller ekstra software.

Sådan fungerer den manuelle overførselsproces:

  • Trin 1: Tilslut den eksterne harddisk til din gamle pc
  • Trin 2: Åbn din filoversigt, og træk de filer eller mapper, du vil overføre, til drevet
  • Trin 3: Skub harddisken sikkert ud, og tilslut den til din nye pc
  • Trin 4: Åbn drevet i din Stifinder, og flyt filerne til deres nye placering

Eksterne harddiske er ideelle til overførsel af filer, når du ikke har en internetforbindelse. Måske har du heller ikke tid til at downloade og installere overførselssoftware. I det tilfælde kan en ekstern harddisk give dig den type hurtig og direkte overførsel, du har brug for.

Mange eksterne harddiske er relativt små og lette. Men fordi de er fysiske enheder, kan eksterne harddiske let blive væk eller blive beskadiget. Vi har allesammen oplevet det! Det gælder især for mindre flashlagringsmetoder som USB-stik og hukommelseskort.

Husk! Dine data er ikke automatisk krypteret eller beskyttet med adgangskode, når de kopieres til en ekstern harddisk. Hvis din enhed bliver stjålet eller væk, kan dine filer være i alvorlig fare.

Fordele

  • Enkel og direkte overførsel
  • Der kræves ingen software
  • Kompakt og bærbar
  • En engangsomkostning

 

Ulemper

  • Fysiske enheder er sårbare over for skader, tyveri og ødelagte filer
  • Begrænset kapacitet
  • Usikker

2. Dataoverførselskabel

Overførselskabler er en afprøvet metode til overførsel af filer mellem to computere, der er relativt tæt på hinanden (for eksempel på samme skrivebord).

Sådan overfører du filer til en ny computer ved hjælp af et dataoverførselskabel:

  • Trin 1: Tilslut kablet til begge pc'er ved hjælp af de relevante USB-porte
  • Trin 2: Start den software, der fulgte med kablet (installeres normalt automatisk)
  • Trin 3: Vælg de filer eller mapper, du vil overføre, og start processen

Vær opmærksom på, at computerne skal være tæt på hinanden og tændt på samme tid, hvis du vil overføre data via et kabel. Det betyder, at din nye computer allerede skal være konfigureret og klar til brug, før du modtager filoverførslerne.

Fordele

  • Indbygget software, der automatiserer overførselsprocessen
  • Hurtigere end at bruge eksterne harddiske

 

Ulemper

  • Computerne skal være tæt på hinanden og tændt på samme tid
  • Kræver ofte, at du downloader og installerer software, som du kun bruger én gang

 

Kan jeg overføre filer med et HDMI-kabel?

En filoverførsel via kabel er kun mulig med et specialiseret dataoverførselskabel – og vil sandsynligvis ikke være muligt med nogen af de HDMI-kabler, USB-kabler eller andre kabler, du måtte have rundt om i huset. Du kan ikke overføre filer via det kabel, du bruger til at oplade din bærbare computer eller mobiltelefon med.

Hvis du har brug for at overføre dine filer med det samme, kan en software- eller webbaseret løsning være en bedre mulighed. Ikke nok med, at du skal ud og købe et overførselskabel – eller vente på, at det ankommer med posten – processen med kabeloverførsel er relativt langsom sammenlignet med alternative metoder.

To bærbare computere, der er tilsluttet en ekstern lagerenhed med det formål at flytte data fra den ene computer til den anden.

3. Overfør lokalt via Wi-Fi eller LAN

Wi-Fi og LAN (Local Area Networks) er to medier, du kan bruge til at overføre filer og mapper mellem computere, der er tæt på hinanden.

Via et LAN kan du arbejde på en computer, mens du søger på anden computers interne harddiske for at vælge de filer, du vil overføre. Så længe dine computere er forbundet til samme router eller det samme netværk, giver LAN-forbindelsen enhederne mulighed for at genkende hinanden, hver gang du skal foretage en filoverførsel.

Overfør filer via WiFi med Windows 10 eller 11:

Du kan bruge Deling i nærheden til at overføre filer trådløst til en ny pc via WiFi.

  • Trin 1: Sørg for, at begge pc'er er på det samme Wi-Fi-netværk
  • Trin 2: Aktivér deling i nærheden i systemindstillingerne
  • Trin 3: Højreklik på den fil, du vil sende, og vælg Del
  • Trin 4: Vælg den modtagende pc fra listen over tilgængelige enheder

Overfør filer via WiFi på en Mac:

Du kan bruge AirDrop, Migrationsassistent eller Fildeling til trådløst at flytte filer mellem Mac-computere på det samme netværk.

  • Sørg for, at begge Mac-computere er tilsluttet det samme Wi-Fi- eller LAN-netværk
  • Sådan sender du blot et par filer: Brug AirDrop fra Finder til trådløst at sende filer til en Mac i nærheden
  • For fulde systemoverførsler: Start Migrationsassistent og følg instruktionerne for at flytte data og indstillinger
  • For at aktivere netværksadgang skal du gå til Systemindstillinger > Generelt > Deling og aktivere Fildeling
  • Valgfrit: Du kan også indstille din Mac som en Time Machine-sikkerhedskopieringsdestination til løbende adgang og automatiske sikkerhedskopier.

Overfør filer via LAN

Ved LAN-baserede overførsler skal du sørge for, at begge computere er på det samme routerbaserede netværk. Dette giver dig mulighed for at gennemse filer fra én pc direkte fra den anden.

Undgå at overføre filer på offentlige eller usikrede netværk, f.eks. på caféer eller biblioteker. Private netværk er sikrere og mere pålidelige til disse typer lokale overførsler.

Da Wi-Fi- og LAN-overførsler kræver en internetforbindelse, bør disse metoder kun bruges, når dit netværk er privat og sikkert. Med andre ord, overfør ikke filer, mens du er forbundet til et offentligt netværk på en café eller et bibliotek.

Fordele

  • Sikker – forudsat at du er på et privat netværk
  • Der kræves ingen ekstern hardware eller flashdrev
  • Hurtig

 

Ulemper

  • Overførselshastigheden afhænger af internetforbindelsen
  • Computerne skal være tæt på hinanden
En illustration af en person, der arbejder på flere forskellige enheder derhjemme

4. Overfør via cloudlager

Cloudlager er en af de nemmeste og mest fleksible måder at overføre filer mellem computere på. Det kræver ingen fysiske enheder eller kabler, og dine filer er tilgængelige hvor som helst med en internetforbindelse.

Alle filer, der overføres via cloudlager, er beskyttet af datakryptering. Desuden er cloudlagertjenester i modsætning til eksterne harddiske skalerbare, hvilket betyder, at du kun abonnerer på den plads, du har brug for.

Sådan overfører du filer fra en computer til en anden ved hjælp af Dropbox:

  • Trin 1: Download og installer Dropbox-skrivebordsappen på begge pc'er
  • Trin 2: Log ind på din Dropbox-konto på hver enhed
  • Trin 3: Åbn Dropbox-appen på din gamle pc, og find de filer eller mapper, du vil flytte.
  • Trin 4: Træk og slip filerne i din Dropbox-mappe for at begynde at uploade
  • Trin 5: Åbn Dropbox-mappen på din nye pc, og flyt filerne, hvorhen du vil have dem

Når dine filer er uploadet, vil de være tilgængelige i Dropbox-mappen på begge pc'er. Du kan enten lade dem være der eller flytte dem et andet sted hen på din nye enhed.

Vigtigt: Sørg for at logge ud og afinstallere Dropbox på din gamle pc, før du sletter filer. Så længe begge enheder er logget ind, vil sletning af en synkroniseret fil på den ene fjerne den fra den anden.

Hvis du leder efter metoder til at overføre bare nogle få filer fra din computer til en andens computer, er funktioner til fildeling via et cloudlager en effektiv måde at overføre data på. Du skal bare højreklikke på filen i dit cloudlager og vælge Del.

Fordele

  • Data beskyttes ved hjælp af kryptering
  • Kræver ikke en fysisk enhed
  • Skalerbar
  • Computerne behøver ikke at være tæt på hinanden

 

Ulemper

  • Kræver abonnement
  • Overførselshastigheden afhænger af internethastigheden

Opbevar dine filer sikkert i Dropbox

Dokumenter, billeder, videoklip og meget mere – Dropbox beskytter alle dine filer og mapper i et cloudlager online.

5. Specialiseret software til migrering mellem computere

Eksterne harddiske og dataoverførselskabler fungerer fint til at flytte et par filer og mapper. Men hvad nu hvis du migrerer alt på din gamle computer til din nye computer?

I dette tilfælde skal du bruge noget pc-migreringssoftware. Dette er bygget til at håndtere enorme mængder data, samtidig med at dine filers sikkerhed bevares. Du kan finde værktøjer, der specialiserer sig i at overføre bestemte typer data såsom e-mails.

Hvis du arbejder i en branche, hvor der er mange regler, kan din computer indeholde mange følsomme oplysninger – f.eks. beskyttede sundhedsoplysninger (PHI) i sundhedssektoren. Til overførsel af disse data skal du vælge specialiseret migrationssoftware, der tilbyder en sikker filoverførselsprotokol (SFTP).

SFTP-værktøjer anbefales til overførsel af store mængder data fra et websted eller netværk til et andet. Det er især nyttigt for brancher, der er afhængige af, at oplysningerne er fortrolige, f.eks. finans og jura.

En af fordelene ved software til migrering mellem computere er, at det giver dig mulighed for at anvende indstillingerne fra din gamle computer på din nye enhed. Men den slags software er du nødt til at købe og downloade via en tredjepart. Det kan være en stor omkostning på forhånd for en tjeneste, som du måske kun bruger én gang.

Fordele

  • Flere tilpasningsmuligheder end med eksterne harddiske og kabler
  • Meget sikker

 

Ulemper

  • Kræver abonnement
  • Overførselshastigheden afhænger af internetforbindelsen
Et skærmbillede af Dropbox Backup-workflowet til filgendannelse ved siden af en illustration af en person, der sidder ved en skærm med et grønt skærmbillede og flueben

6. Brug Dropbox Backup til at overføre filer til en ny computer

Dropbox Backup gør det nemt at overføre filer til en ny computer ved at gendanne hele dit filsystem fra skyen med bare nogle få klik. Det giver dig mulighed for at gendanne dine filer på en ny computer uden problemer med langsomme manuelle forbindelser mellem computerne.

Du kan sikkerhedskopiere filer og mapper fra din gamle pc med blot et par klik – og derefter hente dem fra Sikkerhedskopiering på din nye enhed eller opbevare dem sikkert på din konto. Filerne vil blive gendannet til deres oprindelige placeringer på din enhed, hvilket betyder, at du hurtigt kan komme tilbage på sporet – uden det ekstra besvær med at sortere dine gendannede data tilbage i dine mapper. Denne metode er især nyttig, hvis du skifter mellem operativsystemer, f.eks. fra en Mac til en Windows-pc.

Med én opsætning får du filer og mapper på alle dine computere opbevaret sikkert ét sted. Hvis du har data gemt på eksterne harddiske, kan du blot tilslutte dem, så sikkerhedskopierer vi også dem.

Sådan fungerer processen med at overføre filer til en ny pc med Dropbox Backup:

  • Trin 1: Konfigurer Dropbox Backup på din gamle computer, og vælg de filer og mapper, du vil sikkerhedskopiere
  • Trin 2: Lad sikkerhedskopieringen fuldføres (dette kan tage lidt tid afhængigt af din filstørrelse)
  • Trin 3: Installer Dropbox Backup på din nye pc, log ind på den samme Dropbox-konto, og start gendannelsesprocessen.
  • Trin 4: Dropbox gendanner derefter filerne til deres oprindelige placeringer på den nye enhed.

Fordele

  • Meget sikker mulighed
  • Gendan dine filer hurtigt, hvis overførslen går galt
  • Gendan dine filer til deres oprindelige placering
  • Skalerbar og fungerer på tværs af flere enheder
  • Giver dig mulighed for hurtigt at hente filer, men også gemme dem på lang sigt
  • Gendan dine filer til deres oprindelige placering på din computer

 

Ulemper

  • Kræver et abonnement, hvis du vælger at fortsætte med at bruge tjenesten til at beskytte dine filer
  • Overførselshastigheden afhænger af internethastigheden
En animation af en bruger, der sikkerhedskopierer filer på en ekstern harddisk til Dropbox Backup, herunder en mappe med “familiebilleder”.

Det skal du gøre, når du har overført dine filer

Når du har flyttet alt til din nye pc, er du ikke helt færdig. Et par sidste trin kan hjælpe med at beskytte dine data og sikre, at din gamle enhed er sikker at genbruge, sælge eller bortskaffe.

Trin 1: Slet din gamle pc

Selv efter at du har flyttet alle dine filer til din nye computer, kan der ligge data gemt på din gamle computer, som du ikke har fået med. Derfor er det vigtigt at slette data på din gamle computer helt, før du bortskaffer den.

Slet din gamle pc på Windows 8 og nyere:

  1. Gå til Indstillinger > Gendannelse
  2. Vælg indstillingen Nulstil for at slette alle personlige filer og gendanne fabriksindstillingerne.

Slet din gamle pc på Windows 10 eller 11:

  1. Gå til Indstillinger > Gendannelse
  2. Vælg indstillingen Nulstil pc for at fjerne alle personlige filer og gendanne fabriksindstillingerne.
  3. Du vil blive bedt om at geninstallere Windows ved hjælp af enten:
    • Cloud-download— downloader nye systemfiler fra Microsofts servere.
    • Lokal geninstallation— geninstallerer ved hjælp af de filer, der allerede findes på din pc.
  4. Brug Cloud-download, hvis du har en hurtig og stabil internetforbindelse, eller lokal geninstallation, hvis du genbruger enheden og foretrækker ikke at være afhængig af internetforbindelse.

Trin 2: Sikkerhedskopier din nye pc

Nogle af de overførselsmetoder, vi har omtalt – eksterne harddiske, cloudlager og Dropbox Backup – opfylder mere end ét formål i forbindelse med filhåndtering. Disse metoder gør det ikke kun muligt at overføre filer; de er også løsninger til at sikkerhedskopiere data.

En sikkerhedskopi er en kopi af en fil, der kan gendannes, hvis den oprindelige fil går tabt eller bliver beskadiget. Sikkerhedskopiering af hele din computer sikrer, at alle filer og mapper i dit system kan hentes – selv hvis noget går galt i dataoverførselsprocessen.

Med en løsning til sikkerhedskopiering i skyen som f.eks. Dropbox Backup har det aldrig været nemmere at beskytte dine filer. Du skal bare uploade dine filer og mapper til din Dropbox-konto, så sikkerhedskopierer vi dem automatisk med jævne mellemrum – det er nemt!

Sikkerhedskopiér dine filer med Dropbox, så du hurtigt og nemt kan migrere dem

Dropbox Backup gør det nemt at sikkerhedskopiere dine filer automatisk til skyen, så du hurtigt og problemfrit kan migrere fra én computer til en anden.

Se relaterede ressourcer

En person, der arbejder hjemmefra, læner sig tilbage i sofaen, mens personen bruger sin bærbare til at sende store filer i et videoprojekt til kolleger via e-mail.

Sådan sender du store filer og videoer via e-mail

Begrænsninger på størrelsen på vedhæftede filer kan være noget af en hovedpine. Men det er der løsninger på. Se tre gratis metoder til nemt at sende store filer og videoklip via e-mail.

En person bruger sin Android-telefon til at sende et stort videoklip.

Sådan sender du store videofiler fra en Android-telefon

Har du problemer med at dele et videoklip fra din Android-telefon? Du er ikke alene. Se, hvorfor visse videoklip og apps ikke fungerer sammen – og få tre metoder til nemt at dele et stort videoklip.

En person sidder ved sit køkkenbord og spiser morgenmad og drikker juice, mens personen sikkerhedskopierer filer på sin bærbare.

Sådan gemmer du automatisk filer til Dropbox Backup

Mist aldrig en vigtig fil igen. Se, hvordan du konfigurerer Dropbox Backup, så dine filer og mapper på pc, Mac eller et eksternt drev altid sikkerhedskopieres automatisk i skyen.