Gå til hovedindhold

Sådan sender du store videoer i WhatsApp – tre nemme metoder

Læsetid: 9 min.

11. oktober 2024

Hvorfor kan jeg ikke sende et videoklip i WhatsApp?

Du kan muligvis ikke sende en video på WhatsApp, hvis filen er for stor, bruger et ikke-understøttet format, er for lang, eller din internetforbindelse er ustabil.

Her er de mest almindelige årsager til, at en video ikke kan sendes via WhatsApp:

 

Din video overskrider WhatsApps filstørrelsesgrænse

Den maksimale filstørrelse for en video, der deles på WhatsApp, er 2 GB, men kun, hvis den sendes som et dokument. Det skyldes, at videofiler, der deles via WhatsApp, er begrænset til en størrelse på højst 100 MB og 720p i opløsning. Hvis din video er større end 2 GB, kan du ikke sende den på grund af WhatsApps størrelsesbegrænsning for videoer.

 

Din video er i et ikke-understøttet filformat

WhatsApp understøtter et begrænset antal videoformater, herunder .mp4, .avi, .mov og 3GP. En video med avanceret H.265- eller VC9-kodning, som er almindelige codecs i 4K-video, vil være uegnet. Hvis din video er i et andet format, skal du konvertere den til et understøttet format, før du kan sende den på WhatsApp.

 

Din video er for lang

Der er ingen fast grænse for, hvor lang en video, der sendes via WhatsApp, må være. Husk dog, at jo længere din video er, desto større er filstørrelsen. Så du kan opleve, at længere videoer i højere opløsning vil presse dig over uploadgrænsen.

 

Dårlig internetforbindelse

WhatsApp kræver en stærk internetforbindelse for at sende videoer. Hvis din internetforbindelse er for langsom – eller du har et svagt signal – kan du muligvis ikke sende videoer på WhatsApp.

Hvis du har problemer med at sende videoer på WhatsApp, kan du prøve følgende for at udføre fejlfinding:

  1. Sørg for, at videoens filstørrelse ikke er på over 2 GB
  2. Sørg for, at videoformatet understøttes af WhatsApp
  3. Tjek din internetforbindelse, og sørg for, at den er god

Du får mest muligt ud af mulighederne for deling på WhatsApp, hvis du kender begrænsningerne. Men hvad kan du egentlig dele på WhatsApp?

Hvilke formater understøtter WhatsApp?

WhatsApp understøtter videoformater som MP4, MOV, AVI og 3GP, sammen med specifikke codecs og opløsningsgrænser afhængigt af din enhed.

Understøttede videoformater

  • MP4
  • AVI
  • FLV
  • 3GP
  • MKV
  • MOV
Stillbillede fra en video med valgmuligheder for videokvalitet.

Hvad er grænsen for filstørrelsen på et videoklip, som deles via WhatsApp?

Den maksimale filstørrelse for videoer, der sendes via WhatsApp, er 2 GB. 

Når du søger på nettet, kan du støde på nogle artikler, der siger, at den maksimale filstørrelse for videodeling på WhatsApp er 16 MB. Dette er ikke længere korrekt.

Den maksimale filstørrelse for deling af medier på WhatsApp var tidligere på 16 MB (og 100 MB for andre formater), men dette blev øget til 2 GB i en opdatering i maj 2022.

Det giver mulighed for videoer af højere kvalitet og længere varighed (ca. 192 minutter eller 3 timer og 25 minutter) på iPhone, Android og internettet. Brugere med en langsommere internetforbindelse har stadig en maksimumgrænse på videofiler på 2 GB, men upload-/downloadhastigheden kan variere. Du kan opleve problemer med længere videoer i højere opløsning.

Hvad er begrænsningerne ved at dele videoer direkte i WhatsApp?

Når du deler en video direkte i en WhatsApp-chat, bliver den automatisk komprimeret for at mindske serverbelastningen og spare data – det gælder også videoer, der allerede er under platformens størrelsesgrænse. Det betyder, at din video vil blive vist med lavere kvalitet uanset størrelsen.

Selvom WhatsApp inkluderer begrænsede videoredigeringsfunktioner – som f.eks. at trimme en videos længde, slå lyden fra eller konvertere klip under 6 sekunder til en GIF – vil videoen stadig være komprimeret efter dine redigeringer.

Hvis videokvaliteten er vigtig, er det bedre at bruge en fildelingsmetode som et cloud-lagringslink eller et overførselsværktøj i stedet.

En kreativ fagperson læner sig op ad en døråbning og deler et stort videoklip via WhatsApp fra det sted, hvor videoklippet blev optaget.

Sådan deler du lange videoer på WhatsApp: tre nemme metoder

Der er tre nemme måder at dele store eller lange videoer på WhatsApp: ved at bruge et cloud-lagringslink, et filoverførselsværktøj eller ved at komprimere videoen for at reducere dens størrelse.

1. Del videoer på over 2 GB ved hjælp af linkdeling via cloudlager

Med en løsning med et cloudlager som Dropbox er det nemt at sende lange videoer uden at skulle uploade eller vedhæfte noget. Du skal bare kopiere et link til filen i dit cloudlager, indsætte det i din WhatsApp-chat og så sende – så enkelt er det!

Et skærmbillede af en Dropbox-mappe ved navn “Q2 Project”. Der er valgt en videofil, og man kan se en forhåndsvisning og en kommentar.

2. Send lange videoer på over 2 GB med et værktøj til filoverførsel

Nogle gange ønsker du naturligvis ikke, at nogen skal se din kopi af videoen. I stedet vil du sende en separat kopi, som de kan downloade uafhængigt.

Her er værktøjer til overførsel af store filer såsom Dropbox Transfer virkelig nyttige.

Du kan bare trække og slippe op til 100 GB filer i uploadvinduet i Dropbox Transfer, vælge dine indstillinger og kopiere linket ind i din WhatsApp-chat. Din modtager – eller dine modtagere, hvis du deler i en gruppechat – kan derefter downloade en kopi af filerne via det link, du sender.

Har du brug for at dele mere end 100 GB? Det er ikke noget problem – du skal bare dele dine filer op i to uploads og indsætte begge links i din WhatsApp-samtale. Du kan overføre så mange filer, som du vil, men der skal være under 100 GB filer i hvert overførselslink.

Med Dropbox Transfer har du fuld kontrol over dine filer, og du kan være sikker på, at du altid er fuldt informeret om deres status:

  • Send kopier for at forhindre uønskede ændringer
  • Kontrollér adgangen med adgangskodebeskyttelse
  • Sæt udløbsdatoer på links for at opfordre til at downloade
  • Bekræft levering med meddelelser om downloads

Hvorfor vente med at give et førstehåndsindtryk, indtil folk ser videoen? Med Dropbox Transfer kan du endda pifte din downloadside op ved selv at vælge et baggrundsbillede og logo.

3. Komprimer en videofil, før du deler den på WhatsApp

Hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at dele via en linkbaseret løsning, kan du også ganske enkelt reducere filens størrelse ved at komprimere din video.

Det kan du gøre ved at

  • reducere videoens opløsning, f.eks. fra 1080p til 720p
  • reducere billedhastigheden, hvilket gør billedet mere hakkende og ujævnt
  • ændre andre tekniske faktorer, f.eks. farver eller kodning

Tror du, at du har brug for at komprimere en video? Det kan du gøre på flere måder:

  • Bruge indbygget software som QuickTime, hvis du bruger en Mac
  • Prøve eksterne værktøjer som VLC Media Player
  • Sende videoer til en .zip-mappe, hvilket kan være nyttigt, når du sender samlinger af filer

Husk: Videokvaliteten bliver forringet, når du bruger komprimering til at reducere filstørrelsen. Det kan gøre videoen mere sløret, pixeleret eller mindre glidende end den originale version.

Hvis videokvaliteten er vigtig for dig, anbefaler vi derfor at bruge linkdeling via cloudlager eller et værktøj til filoverførsel som Dropbox Transfer i stedet.

Flere tip til at sende store videoer på WhatsApp

  • Tjek størrelsesgrænser i gruppechats– hvis du sender en video til en gruppechat, skal du sørge for, at gruppechatten ikke har nået sin maksimale filstørrelsesgrænse.
  • Gem modtagerens nummer– hvis du sender en video til en kontakt, der ikke er på din kontaktliste, skal du tilføje dem til din kontaktliste, før du kan sende dem videoen.
  • Prøv grundlæggende fejlfinding– hvis du har problemer med at sende en video, kan du prøve at genstarte din telefon eller geninstallere WhatsApp-appen.

Send store videoer i fuld kvalitet i WhatsApp med Dropbox

Uanset om du sender en kopi af en færdigredigeret version eller deler igangværende projekter med andre, så I kan samarbejde om dem, kan du bevare videokvaliteten og omgå WhatsApps grænser for filstørrelser ved at sende lange videoer med Dropbox.

Kom godt i gang ved enten at dele et link fra dit Dropbox-cloudlager eller gå til Dropbox Transfer og begynde at tilføje filer.

Ofte stillede spørgsmål om at sende store videoer på WhatsApp

Den maksimale filstørrelse på et videoklip, der deles via WhatsApp, er 2 GB.

WhatsApp understøtter en række videoformater, blandt andet MP4, AVI og MOV.

Du kan dele videoen ved at uploade den i et cloudlager såsom Dropbox og dele linket via WhatsApp, hvor du kan bruge Dropbox Transfer til at sende store filer direkte, eller komprimere videofilen, før du sender den på WhatsApp.

Ja, med Dropbox Transfer kan du sende ukomprimerede videoer på WhatsApp. Med Dropbox Transfer kan du sende filer på op til 100 GB, og filerne bliver ikke komprimeret.

Se relaterede ressourcer

To personer står under et træ, ser på en mobilenhed og drøfter, hvordan de bevarer kvaliteten i en video, de er ved at sende.

Sådan sender du videoer, uden at kvaliteten forringes

Har du prøvet at sende en stor eller lang video, hvor kvaliteten blev forringet? Se fire enkle metoder til at bevare opløsningen, når du deler din video.

En person, der arbejder hjemmefra, læner sig tilbage i sofaen, mens personen bruger sin bærbare til at sende store filer i et videoprojekt til kolleger via e-mail.

Sådan sender du store filer og videoer via e-mail

Begrænsninger på størrelsen på vedhæftede filer kan være noget af en hovedpine. Men det er der løsninger på. Se tre gratis metoder til nemt at sende store filer og videoklip via e-mail.

En person læner sig tilbage i sin stol og smiler, mens personen kigger og skriver på sin iPhone.

Sådan sender du en stor video fra en iPhone

Det kan være vanskeligt at dele videoklip i høj kvalitet via din iPhone, hvis du gerne vil undgå komprimering. Se fire nemme metoder til at sende store filer fra din iOS-enhed uden at gå på kompromis med videokvaliteten.