Virker HDD og SSD forvirrende? Bare rolig, det er du ikke ene om at synes. I denne vejledning finder du alt, du har brug for at vide om harddiske til computer – fra hvordan harddiske opbevarer dine data, til hvorfor det kan gå galt med din harddisk og sågar metoder til at spare lagerplads på den.
Hvad er en harddisk?
En harddisk er hardware, der bruges til at gemme digitalt indhold og data på computere. Disse ikke-flygtige lagerenheder anvender magnetiske skiver til permanent at gemme og hente data og udgør fundamentet for stationære og bærbare computer samt andre elektroniske enheder.
Hver computer har en intern harddisk, men der findes også eksterne harddiske, der bruges til at øge computerens lagerplads.
Intern og ekstern harddisk: Hvad er forskellen?
Traditionelt er der to primære kategorier af lagerenheder til computerdata: harddiskdrev (HDD) og solid state-drev (SSD).
Interne harddiske
Interne harddiske findes i enhedens kabinet og er integreret i systemet. De er afgørende for enheden og fungerer som det primære lager for operativsystemet, programmer og filer.
Eksterne harddiske
Eksterne harddiske er derimod adskilt fra computerens interne system. De tilsluttes via USB eller andre grænseflader og giver ekstra lagerplads til filer som dokumenter, billeder, videoer og musik.
Eksterne harddiske bruges typisk til:
- at sikkerhedskopiere data fra din computer
- at opbevare store filer, der overstiger kapaciteten i den interne harddisk
- at overføre filer mellem computere
Forskellen på primært og sekundært lager
Der bruges to metoder til at gemme data på computere: primært lager og sekundært lager.
Primært lager, som ofte kaldes hovedlager eller RAM (Random Access Memory), er et flygtigt lagermedie, der midlertidigt indeholder data og instrukser, som behandles af den centrale behandlingsenhed (CPU). Se det som computerens “hjerne”. Det indeholder data og instrukser, der aktuelt anvendes af CPU’en. Men primært lager er dyrt og har begrænset kapacitet, og derfor er det uegnet til langvarig dataopbevaring.
Sekundært lager er derimod et ikke-flygtigt medie, der opbevarer data, selv når strømforsyningen er afbrudt. Det bruges til langvarig dataopbevaring såsom operativsystemer, programmer, brugerfiler og sikkerhedskopier. Sekundære lagerenheder er normalt langsommere end primært lager, men har langt større lagerkapacitet til lavere omkostninger. Eksempler på sekundære lagerenheder er harddiskdrev (HDD), solid state-drev (SSD), eksterne harddiske og endda relativt forældede optiske medier som dvd’er og Blu-ray.
Den afgørende forskel på primært og sekundært lager ligger i flygtigheden og hastigheden. Primært lager er flygtigt og mister data, når strømmen afbrydes, mens sekundært lager er ikke-flygtigt og bevarer data, selv når strømmen er slukket.
Hvad er HDD?
Et harddiskdrev (HDD) er en traditionel type lagerenhed bestående af magnetiske skiver kaldet plader, der drejer rundt ved hastigheder på mellem 5.400 og 15.000 omdrejninger i minuttet. Et højere omdrejningstal giver hurtigere adgang til data.
Digitale data opbevares i binær kode (ettaller og nuller). Læse- og skrivehovederne i en HDD magnetiserer dele af pladen for at repræsentere disse data, hvor hver bit er enten 1 eller 0. Hovederne kan både læse og skrive data ved at registrere eller ændre magnetiseringen af bits på en plade.
Hver gang data bliver modificeret, for eksempel når du gemmer eller sletter en fil, justerer læse- og skrivehovedet pladens magnetisering derefter.
Idet data gemmes magnetisk, er HDD ikke-flygtigt, hvilket vil sige, at de opbevarer data, selv når computeren er slukket. Et moderne internt HDD kan indeholde op til 20 TB data. Selvom HDD er mindre almindeligt som primært lager på grund af SSD, er det stadig en pålidelig mulighed som eksternt lager.

Hvad er SSD?
SSD (solid state-drev) er en nyere type harddisk. Det er i dag det foretrukne format for interne harddiske i avancerede bærbare computere, og alle smartphones og tablets bruger også en form for SSD.
Solid state-drev bruger flashhukommelse, hvilket også bruges i USB-flashdrev og hukommelseskort til digitalkameraer. Her er der ingen magneter involveret. SSD bruger halvledere, der lagrer data ved at ændre den elektriske tilstand i billioner af kredsløb inde i SSD’et. Idet SSD’er ikke har bevægelige dele, er de ikke bare hurtigere (fordi du ikke behøver vente på skiver, der skal rotere, og hoveder, der skal indhente information), og de holder generelt også længere end HDD’er.
Det er en del dyrere at fremstille SSD’er, så selvom de i stigende grad bruges som det primære diskdrev i avancerede bærbare og stationære computere, foretrækker mange stadig HDD som et billigere eksternt lagermedie.
Hvad er formålet med en harddisk?
Kort fortalt lagres der data på en harddisk. På en computer omfatter det alle dine billeder, videoer, musik, dokumenter og programmer. Herudover lagres koden til computerens operativsystem, programmeringsplatforme og drivere også på harddiske. Kapaciteten på en harddisk måles i megabyte (MB), gigabyte (GB) og terabyte (TB).
Det er forskelligt fra RAM (Random Access Memory), som er en midlertidig hukommelse, idet RAM bruger strøm for at kunne lagre data (og dermed kun gemmer data, mens computeren er tændt). RAM bruges ikke til personlige data, kun til computerdata. Din computer har brug for en hukommelse for at kunne fungere uden problemer og for, at du kan skifte mellem opgaver eller programmer uden at miste data. RAM anvendes som primær lagring, mens HDD og SSD er sekundær lagring.
Computerens harddisk bruges til langvarig lagring af filer og data. Når du gemmer en fil på computeren, gemmer du den på computerens harddisk. Det gør i bund og grund en harddisk til en slags arkivskab til dine digitale filer.

Harddisktyper: HDD vs. SSD
HDD og SSD har hver især deres unikke egenskaber, egenskaber med hensyn til ydeevne og ideelle brugsscenarier.
Hvilke fordele og ulemper er der ved HDD?
Fordele ved HDD
- Omkostningseffektiv: Generelt billigere pr. gigabyte sammenholdt med SSD, hvilket gør det til en økonomisk løsning til masseopbevaring
- Lagerkapacitet: Fås i store størrelser på op til adskillige terabytes (TB), hvilket er nyttigt til opbevaring af store mængder data
- Datalevetid: Godt til langvarig opbevaring af data, der ikke tilgås hyppigt
Ulemper ved HDD
- Hastighed: Langsommere til at starte op, overføre filer og indlæse
- Strømforbrug: Bruger mere strøm, hvilket kan påvirke batterilevetiden i bærbare enheder
- Støj og varme: Genererer mere støj og varme under driften, hvilket kan påvirke systemets ydeevne og holdbarhed
- Skrøbelighed: Kan blive beskadiget, hvis de ikke beskyttes korrekt
Typiske brugsscenarier for HDD
HDD egner sig bedst til masseopbevaring som mediebiblioteker og sikkerhedskopier. Det er ideelt til generelle computeropgaver, hvor budgettet er en faktor, og det ikke er afgørende at få ydeevne med høj hastighed. HDD er bedst til:
- Arkivlager: Godt til langvarig dataopbevaring, hvor hastighed ikke er så vigtigt
- Mediebiblioteker: Velegnet til at opbevare store mediefiler som videoer, musik og billeder
- Sikkerhedskopier: Økonomisk løsning til jævnlig sikkerhedskopiering og store datalagre
Hvilke fordele og ulemper er der ved SSD?
Fordele ved SSD
- Hastighed: Markant hurtigere adgang til data og opstartstid, hurtigere filoverførsler og bruger mindre tid på at indlæse programmer
- Strømeffektivitet: Bruger mindre strøm og forlænger batterilevetiden i bærbare computere.
- Holdbarhed: Mere modstandsdygtig over for fysiske stød, slag og fald, så de er en sikrere løsning til bærbar brug
- Lydløs drift: Ingen bevægelige dele resulterer i lydløs drift
Ulemper ved SSD
- Pris: Dyrere pr. gigabyte sammenlignet med HDD
- Lagerkapacitet: Fås typisk med mindre kapacitet på højst 4 TB ved modeller til almindelige forbrugere
- Skriveholdbarhed: Begrænset antal skrivecyklusser, hvilket kan være et problem med konstant skrivning af store data
Typiske brugsscenarier for SSD
SSD er ideelt til operativsystemer, programmer og spil. Det er velegnet til stationære og bærbare computere, hvor ydeevnen er afgørende. SSD er bedst til:
- Systemdrev: Perfekt til operativsystemer og softwareinstallation med hurtigere systemydeevne overordnet
- Bærbare computere: Ideelt til bærbare enheder grundet lavere strømforbrug og bedre holdbarhed, hvilket gør det ideelt til enheder, hvor batterilevetiden er vigtig, f.eks. bærbare computere og mobilenheder
- Gaming: Bedre ydeevne i spil med kortere indlæsningstid og øget følsomhed
- Professionelle arbejdsstationer: Fordelagtigt til opgaver, der kræver hurtig adgang til data, f.eks. videoredigering og 3D-gengivelse
Valget mellem HDD og SSD
Valget mellem HDD og SSD afhænger ofte af brugerens specifikke behov:
- Budget og kapacitet: Vælg HDD, hvis du skal bruge meget lagerplads til en lavere pris
- Ydeevne og pålidelighed: Vælg SSD, hvis du skal bruge høj ydeevne, hastighed og pålidelighed
I mange moderne setups bruges begge typer – SSD til operativsystemet og programmer, så man får hurtig adgang, og HDD til masseopbevaring af data som videoer, billeder og dokumenter. Med en hybridtilgang som den maksimeres både ydeevne og lagerkapacitet.
Det er også en løsning at opbevare data i skyen
Med lanceringen af cloudlager kom en løsning på begrænsningerne og risikoen ved harddiske i form af et mere sikkert og tilgængeligt alternativ til datalagring. Når du gemmer filer i skyen, gemmes de online og optager derfor ikke plads på din enhed.
For eksempel gør Dropbox’ cloudlager, at du kan gemme, få adgang til og dele filer hvor som helst, hvor der er internetforbindelse. Det fjerner behovet for fysiske lagerenheder og giver pålidelig sikkerhedskopiering af vigtige data.

Med funktioner som automatisk filsynkronisering, værktøjer til samarbejde og robuste sikkerhedsforanstaltninger kan du sikre dig, at dine data altid er tilgængelige og beskyttet uden begrænsningerne ved en traditionel harddisk.
Et cloudlager kan forøges uden at optage fysisk plads, og du har nem adgang og mulighed for søgning på enhver enhed. I modsætning til eksterne harddiske, som tilsluttes med USB, er cloudlager tilgængeligt på stationære og bærbare computere, tablets og smartphones.
Når du gemmer filer i Dropbox, betyder det, at de opbevares i et krypteret, beskyttet rum, der mindsker sårbarheden over for tyveri sammenlignet med traditionelle harddiske. Dropbox tilbyder en sikker og alsidig løsning til sikkerhedskopiering og opbevaring af filer, der frigør lagerplads på din computer og eliminerer den risiko, der er forbundet med eksterne harddiske.
Hvorfor så stadig forlade sig på, at harddiske skal passe på dit indhold og dine data, når der findes en sikrere løsning? Prøv Dropbox i dag, og giv din datahåndtering et løft med effektiv og sikker opbevaring.