Gå til hovedindhold

Sådan sender du en lang video via sms på iPhone og Android

Læsetid: 5 min.

3. oktober 2024

Har du travlt? Spring direkte til løsningerne

Hvorfor kan jeg ikke sende visse videoer via sms?

Hvis du har problemer med at sende et videoklip via sms, er der et par almindelige syndere:

  • Filstørrelse – det er kun muligt at sende videoer på op til 3,5 MB via sms
  • Filformat – ikke alle formater understøttes på alle enheder. Hold dig til .MP4, H.264/AAC eller .MOV for at opnå størst kompatibilitet.

Den gode nyhed er, at korte videoer, som du har optaget på din telefon, typisk vil lever op til disse krav. Du kan dog støde på udfordringer ved at dele videoer, der er eksporteret fra et videoredigeringsprogram. Det afhænger af, hvilket format du har eksporteret i.

Det kan også være svært at dele lange videoer via sms. Der er ikke nogen begrænsning på videolængden, når du deler via sms, men der er en grænse for filstørrelsen. Jo længere din video er, jo større bliver filstørrelsen naturligvis. Videoer i høj opløsning har også større filstørrelser.

Derfor afhænger størrelsen og længden af videoer, du kan dele via sms, af din enhed og dit operativsystem.

 

Grænser for videostørrelse på Android-telefoner

Hvis du sender en video via en sms på en Android-enhed, vil standardgrænsen for filstørrelser være på 3,5 MB. Det svarer til ca. 5-10 sekunders optagelser i en opløsning på 720p ved 30 billeder i sekundet (FPS). Som du kan se, giver det dig ikke meget tid til at formidle dit budskab!

Hvis det får dig til at gruble over, hvordan du så sender store videoer via sms på Android-enheder, er der godt nyt. Heldigvis kan du omgå denne begrænsning ved at bruge en alternativ metode med linkdeling, som vi beskriver nedenfor.

 

Grænser for videostørrelse på iPhone og i iMessage

Der er lidt flere nuancer, når du sender en video via sms på en iPhone. iMessage-appen understøtter internetbaserede beskeder mellem iPhones og sms-beskeder til andre enheder. Hvis du f.eks. deler en video med en Android-bruger, er du underlagt den samme grænse for filstørrelsen på 3,5 MB, som vi har beskrevet i afsnittet ovenfor. Når du sender direkte til en anden iPhone-bruger, kan du til gengæld dele meget større videofiler.

Det er lidt uklart, hvad den maksimale længde er for videoer, der sendes med iMessage. Apple har tilsyneladende ikke officielt meldt den nøjagtige grænse for filstørrelsen ud, men brugere har rapporteret, at de kan sende videoer på op til 2 GB. Det er dog værd at bemærke, at iMessage automatisk komprimerer videoer, hvilket forringer kvaliteten.

Hvis du vil have den optimale videokvalitet, er det bedst at bruge en ekstern tjeneste til at dele filer i fuld opløsning via et link i stedet. Det fører os selvfølgelig til to af de bedste værktøjer til at dette: Dropbox Transfer og Dropbox-cloudlager.

Foto af en pendler, der bruger sin smartphone til at sende en stor video i en sms.

Sådan sender du en lang video via sms med Dropbox

Den bedste metode til at dele en lang video i en sms og samtidig bevare den fulde kvalitet er at bruge en skybaseret løsning til fildeling. Med Dropbox kan du dele en video via sms uden at forkorte den eller bruge videokomprimering. Det betyder, at du aldrig behøver at gå på kompromis med opløsning, billedhastighed, farvedybde eller længde.

Dropbox har to hurtige og nemme måder at dele en lang video via sms på:

  • Send et delt link: Del adgang til enhver video på din Dropbox-konto. Det kræver kun et par klik at oprette et link til fildeling og sende det via sms.
  • Send en filoverførsel: Med Dropbox Transfer kan du oprette og dele en kopi af din video med hvem som helst. Du skal bare sende videolinket. Modtagerne kan se eller downloade videoen, selv om de ikke har en Dropbox-konto.

Deling af links fungerer på tværs af iPhone- og Android-enheder. Du kan endda få adgang til filerne fra en Mac- eller Windows-enhed, helt uden at skulle skifte mellem løsninger til de forskellige operativsystemer.

Del den via cloudlager

Med Dropbox er det nemt at sende lange videoer. Du behøver ikke uploade eller vedhæfte noget. Du skal bare klikke på Del, kopiere det delte link, indsætte det i din sms og trykke på Send!

Husk, at når du sender et link, giver du modtageren adgang til den originale fil. Alle ændringer, du foretager, vil være synlige for modtageren, selv hvis du foretager ændringerne, efter at du har delt filen. Det gør det til en perfekt metode til at dele igangværende arbejde med en kollega eller kunde.

Sikkert cloudlager til alle dine filer

Dokumenter, billeder, videoer med mere – opbevar alle dine filer og mapper sikkert i et cloudlager online.

Send den med et værktøj til filoverførsel

Nogle gange vil du ikke dele adgang til din fil. Du vil bare dele en kopi af din video. Her er værktøjer til overførsel af store filer som f.eks. Dropbox Transfer virkelig nyttige.

Med Dropbox Transfer kan du sende billeder og videoer – og alle andre filer – på op til 250 GB ved at sende en sms med et link. Vælg dine filer fra Dropbox, opret en overførsel, og kopiér linket ind i en sms. Modtageren kan se og downloade en kopi af filerne, men har ikke adgang til originalen. Ingen kan se de redigeringer, du foretager, når du har sendt din overførsel, og du behøver ikke at bekymre dig om, at andre redigerer din originale fil.

Med Dropbox Transfer har du fuld kontrol over dine filer, og du har altid samtlige oplysninger om deres status:

  • Kontrollér adgangen med adgangskodebeskyttelse
  • Sæt udløbsdatoer på links for at begrænse downloads
  • Brug meddelelser om download til at se, hvem der har set din video

En ting til: Sms-beskeder er visuelt uinspirerende. Men med Dropbox Transfer er det nemt at pifte dem lidt op! Vælg selv baggrundsbillede og logo til din downloadside for at give dem et personligt touch.

Send lange videoer i fuld kvalitet via sms med Dropbox

Uanset om du sender en færdigredigeret version eller deler igangværende projekter med andre, så I kan samarbejde om dem, klarer Dropbox det for dig, når du sender lange videoer via sms.

Start med at dele et link fra dit Dropbox-cloudlager eller oprette en ny Dropbox Transfer og begynde at tilføje filer.

Se relaterede ressourcer

En person, der arbejder hjemmefra, læner sig tilbage i sofaen, mens personen bruger sin bærbare til at sende store filer i et videoprojekt til kolleger via e-mail.

Sådan sender du store filer og videoklip via e-mail

Begrænsninger på størrelsen på vedhæftede filer kan være noget af en hovedpine. Men det er der løsninger på. Se tre gratis metoder til nemt at sende store filer og videoklip via e-mail.

En person læner sig tilbage i sin stol og smiler, mens personen kigger og skriver på sin iPhone.

Sådan sender du en stor video fra en iPhone

Det kan være vanskeligt at dele videoklip i høj kvalitet via din iPhone, hvis du gerne vil undgå komprimering. Se fire nemme metoder til at sende store filer fra din iOS-enhed uden at gå på kompromis med videokvaliteten.

En kreativ fagperson læner sig op ad en døråbning og deler et stort videoklip via WhatsApp fra det sted, hvor videoklippet blev optaget.

Sådan sender du store videoer i WhatsApp – tre nemme metoder

Har du problemer med at sende store videoer via WhatsApp? Vi hjælper dig. I denne nyttige vejledning lærer vi dig tre metoder til at sende lange videoer i WhatsApp, uden at det går ud over kvaliteten.