Arbejdets karakter ændrer sig. Hybridarbejde og virtuelt fokuseret arbejde er mere populært end nogensinde før, og den traditionelle arbejdsdag fra 9 til 17 er på tilbagetog. Disse mere fleksible ordninger har mange fordele for medarbejderne – fra kortere transporttid til muligheden for, at arbejdsgiverne kan tiltrække arbejdskraft uden for deres geografiske grænser.
Men hvordan påvirker alt dette balancen mellem arbejde og privatliv? Efterhånden som vi udvikler vores forståelse af, hvordan vores arbejde kan tilpasses disse kulturelle ændringer, begynder mange af os at opleve konflikter, der skaber en ubalance mellem vores professionelle liv og vores privatliv.
Hvis du føler dig presset til at have lange arbejdsdage, når du arbejder hjemmefra, eller din arbejdstid begynder at gå ud over din fritid, er du kommet til det rette sted. Før vi går i dybden med vores tips til forbedring af balancen mellem arbejde og privatliv, kan vi lige genopfriske, hvad dette begreb egentlig betyder.
Hvad er "balance mellem arbejdsliv og privatliv"?
Udtrykket “balance mellem arbejde og privatliv” bruges i dag i flæng af både enkeltpersoner og virksomheder. Men hvad betyder det egentlig?
Ifølge Cambridge Dictionary er balance mellem arbejdsliv og privatliv "den mængde tid, du bruger på dit arbejde, sammenlignet med den mængde tid, du bruger sammen med din familie og på at lave ting, du nyder".
Vi oplever alle dette på vores egen måde. For en arbejdende forælder kan det betyde, at man har fleksibilitet til at aflevere og hente børn i skolen og deltage i arrangementer i forbindelse med børnene, samtidig med at man har mulighed for at gøre fremskridt i sin karriere.
For en soloiværksætter, freelancer eller ejer af en mindre virksomhedkan balance mellem arbejde og privatliv bare bestå i at have tid til at spise og sove godt hver dag.
Men der er nogle overordnede temaer, der definerer en god balance mellem arbejde og privatliv:
- At have evnen til at gøre de ting, du har brug for at gøre - såsom at spise, sove og deltage i lægeaftaler
- At have evnen til at gøre ting, man har lyst til – såsom fritidsaktiviteter og hobbyer
- At kunne være sammen med venner og familie, uden at man hele tiden tænker på arbejdet
- Ikke at tænke på arbejdet, når man ikke er på arbejde
Hvorfor er det vigtigt?
De fleste af os er klar over, at det er vigtigt at adskille vores privatliv og vores arbejdsliv. Men med det øgede fokus på balancen mellem arbejde og privatliv drukner forståelsen af, hvorfor den er vigtig, ofte i det omfattende udvalg af tips, råd og støttematerialer, der findes.
For nogle kan det være vanskeligt at forestille sig en balance mellem arbejde og privatliv, fordi de aldrig rigtig har oplevet det. Det er præcis derfor, balance mellem arbejde og privatliv er så vigtig – livet handler ganske enkelt om andet og mere end arbejde!
Alle arbejdstagere – uanset om det er soloiværksættere, freelancer eller kontraktansatte – har brug for en sund balance mellem arbejde og privatliv. Der er en række årsager til dette, bl.a.:
- Reducer stress og undgå udbrændthed
- Bedre fysisk og psykisk sundhed
- Forbedret produktivitet og kreativ tænkning
Når du har mulighed for at fokusere på én ting ad gangen – uanset om det er en arbejdsopgave, en hobby eller at bruge noget kvalitetstid sammen med familie og venner – styrker du evnen til at være mere nærværende i forhold til det, du laver.
Udfordringer i forhold til balancen mellem arbejde og privatliv –sådan overvinder du dem
Vi har forklaret, hvad balance mellem arbejde og privatliv betyder , og hvorfor det er vigtigt. Hvad er tegnene på, at din balance mellem arbejde og privatliv har brug for lidt opmærksomhed?
Herunder finder ud 10 forhindringer, der ofte står i vejen for balancen mellem arbejde og privatliv, og vores forslag til, hvordan du, dine kollegaer og din virksomhed kan slippe af med dem.
1. Virksomhedskultur
Vi tænker ofte på virksomhedskultur som det sociale og fysiske arbejdsmiljø – uanset om der for eksempel er co-working spaces på kontoret eller individuelle kontorbåse.
Det henviser også til de værdier, der driver virksomheden. De principper, som en virksomhed står for – både internt blandt medarbejderne og eksternt i forhold til klienter eller kunder – sætter visse standarder eller forventninger, som smitter af på arbejdskulturen.
Den fornemmelse af kultur, en virksomhed skaber, bør kultiveres, så den støtter vækst. Men opnåelse af målsætninger og mål må aldrig gå ud over medarbejdernes tilfredshed. Ingen har lyst til at blive hængende for at se virksomheden nå disse mål, hvis de føler, at deres indsats ikke værdsættes, eller deres mening ikke tæller.
"Kulturen" bør aldrig presse nogen – hverken unge eller ældre – til at blive en person, de ikke er. For nyuddannede kan en virksomhed med et aktivt socialt udvalg være ideel, men for mere erfarne medarbejdere med andre prioriteter (f.eks. familie) kan det f.eks. blive en belastning at føle sig tvunget til at deltage i drinks efter arbejdstid hver uge.
Løsning: Arbejdsgivere skal være opmærksomme på, at obligatorisk sjov sjældent er sjov for alle. Brug samarbejdsværktøjer til at engagere medarbejdere i diskussioner om afstemning om teamaktiviteter.
For medarbejdere kan overvindelsen af denne barriere begynde så tidligt som ved ansættelsessamtalen og i onboardingfasen. Du kan kontakte nuværende medarbejdere og spørge, hvordan de opfatter virksomhedskulturen, for at få at vide, om den passer til dig.
2. Virksomhedspolitikker
Det afhænger ofte af politikker, hvordan en virksomhed strukturerer kulturen på arbejdspladsen. Det omfatter mange ting, bl.a. arbejdstid, betalt sygeorlov, goder og mulighed for at få hjælp til psykisk sundhed.
Når disse faktorer ikke gennemgås regelmæssigt, kan politikker blive forældede – se bare hvor hurtigt COVID-19-pandemien ændrede prioriteter og arbejdsmønstre.
Virksomhedspolitikkerne bliver en udfordring for balancen mellem arbejde og privatliv, når de begynder at virke begrænsende. Det kan f.eks. manglende muligheder for at arbejde fleksibelt, hvor medarbejderne kan vælge at arbejde på andre tidspunkter end fra 9 til 17.
Løsning: For chefer, opmuntr dine medarbejdere til at være åbne om, hvordan du kan gøre deres arbejde mere håndterbart, så det ikke smitter af på deres privatliv. Dette kan være øget støtte til forældre og omsorgspersoner eller længere frokostpauser, der giver medarbejderne mulighed for at deltage i rådgivning, psykiske støttetjenester eller lægekonsultationer.
3. Ledelse
Ledere er en integreret del af balancen mellem arbejdsliv og privatliv, især når det gælder arbejdsbyrde og opgavestyring. De er ikke kun dem, der delegerer opgaver mellem deres teammedlemmer, men er også normalt den første, man skal ringe til, hvis noget er galt.
Arbejdsproblemer kan blive forværret, hvis du føler, at du ikke kan henvende dig til en leder om noget, der generer dig – og det gælder i endnu højere grad, hvis ledelsen generelt mangler uddannelse i at håndtere komplekse spørgsmål som f.eks. balance mellem arbejde og privatliv.
Ledere kan også være årsag til dårlig balance mellem arbejde og privatliv. Hvis de presser dig og dine kolleger til at drive rovdrift på tid og ressourcer eller presser jer til at tage ubetalt overarbejde for at nå visse mål eller KPI'er, kan de være skyld i, at I bliver udbrændte.
Løsning: Ledere og supervisorer bør være uddannet til at få øje på tegnene på stress og dårlig balance mellem arbejde og privatliv blandt deres kolleger, og de skal kunne samarbejde med kolleger for at hjælpe dem med at overvinde dette.
4. Impostorsyndrom
Har du svært ved at tro på, at du fortjener succes, og kompenserer du for det ved at arbejde for meget? Eller tror du, at du ikke er så kompetent, som andre anser dig for at være? Det er to af tegnene på det, der kaldes impostersyndrom.
For mange omfatter impostersyndromet ikke kun tvivl på dem selv. Det kan også handle om mangel på selvtillid i forhold til arbejdet, overfølsomhed over for mindre fejl eller kritik, overvældende frygt for at skuffe andre og udbrændthed, fordi du presser dig selv for hårdt.
Ifølge forskning fra Asana rapporterer 62 % af vidensarbejdere (såsom programmører, redaktører, advokater og akademikere) over hele kloden, at de oplever imposter-syndrom. Og dem i ledende stillinger er faktisk mere tilbøjelige til at opleve det end yngre teammedlemmer.
Løsning: Der er en række ting, virksomheder kan gøre for at bekæmpe imposter-syndromet. Disse omfatter gennemsigtighed om organisationens mål, udvikling af trænings- og mentorordninger eller "buddy"-programmer og ydning af mental sundhedsstøtte.
På det personlige plan kan du tage dig tid til at fokusere på fakta, hvis en følelse af impostersyndromet kommer snigende. Træd et skridt tilbage, og se på det overordnede billede – mind dig selv om de færdigheder og den erfaring, du bidrager med. I stedet for at sammenligne dig selv med andre kan du overveje, hvor langt du er kommet siden sidste år eller for fem år siden.
Du bør udnytte mulighederne for at lære af dine kolleger. Aftal et møde med en mentor eller supervisor, notér de punkter, der resonerer mest, og opbevar disse oplysninger et sted, hvor du nemt kan finde dem, hvis du oplever en følelse af impostersyndromet.
Du kan også oprette et dokument i Dropbox Paper for at gemme en liste over ros, gode noter fra kolleger og opsummeringer af dine præstationer. Henvis tilbage til dette, når impostersyndromet begynder at snige sig ind, så du kan blive mindet om de store ting, du har opnået.
Ledere bør også gå foran med et godt eksempel. Adfærd, som effektive ledere bør udvise, omfatter bl.a.:
- At tage fri og ikke arbejde uden for normal åbningstid – dette kan få dit team til at føle, at de ikke arbejder hårdt nok, hvilket forværrer følelsen af impostersyndrom
- At anerkende og fortælle om din egen følelse af udbrændthed eller impostersyndrom.
- At være opmærksom på enkelte teammedlemmers og hele teamets velbefindende.
- At give tydelig, handlingsrettet feedback til dine teammedlemmer – tidligt og ofte.
- At rose teammedlemmer for veludført arbejde.
5. Uafbrudt kommunikationsstrøm
Det kan være sjovt at have en gruppechat med dine kolleger og følge hinanden på sociale medier, hvis I alle er på god fod med hinanden. Men det kan til tider gøre det lidt for nemt at gå tilbage til – eller aldrig helt forlade – "arbejdstilstanden".
Det er endnu sværere at adskille arbejdsliv og privatliv, hvis du har arbejdsrelaterede apps på din private telefon, som f.eks. Google Spaces eller Gmail. De kan være praktiske, hvis du ofte arbejder på farten. Men de gør det fristende at kigge på dine arbejdsmails uden for arbejdstiden, eller mens du er på ferie, bare for at holde øje med dine notifikationer.
Løsning: Prøv at gøre det til en vane at slukke for arbejdsnotifikationerne på din telefon, så snart du er færdig med dagen.
På virksomhedsniveau kan ledelsen tilskynde til en mere asynkron tilgang til kommunikation. Det er, når der er tidsforskel eller forsinkelse mellem modtagelse og besvarelse af oplysninger – der er intet krav om at skulle besvare en besked eller e-mail med det samme.
Møder og andre videobeskeder – såsom uddannelsesvideoer – optages på forhånd og deles, så indholdet kan deles og ses på et senere tidspunkt.
Når medarbejderne har mulighed for at indtage information i deres eget tempo, og de er mindre presset til at komme med et hurtigt svar, er der mindre sandsynlighed for, at de bliver udbrændte af konkurrerende krav, og der er større sandsynlighed for, at de bruger deres tid produktivt.
6. Uklare arbejdsprioriteter
I takt med at arbejdet bliver mere og mere digitaliseret, oplever nogle medarbejdere, at deres job faktisk består af flere roller, der samlet i én – "indholdsskabere" kan f.eks. administrere sociale medier, indhold på stedet, e-mailmarketing og meget mere.
Det betyder, at det kan være vanskeligt at udpege prioriteterne for en given dag. Impostersyndromet kan begynde at snige sig ind, og det bliver svært at sætte en klar grænse for arbejdsdagen.
Løsning: Sæt grænser over for dine kolleger, så du ikke bliver presset for meget. Brug ressourcer til opgavestyring i Dropbox Paper til at udarbejde teamdagsordener og projektplaner, så alle er med på, hvem der gør hvad og hvornår.
Hvis du bedst kan lide at holde dig til en fast rutine og afslutte arbejdsdagen klokken 17.00, skal du beslutte, hvilke opgaver der er mest tidsfølsomme, og prioritere de opgaver, der skal færdiggøres inden for de næste 24 timer. Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om din opgaveliste, når dagen er slut.
7. Jobusikkerhed
Dette er et stort problem for soloiværksættere, freelancere og ejere af små virksomheder. Mange af os knytter en del af vores identitet til vores karriere og anser vores arbejde som bekræftelse af vores resultater. Og selvom dette ikke er tilfældet, arbejder de fleste mennesker for at opnå økonomisk sikkerhed.
Ustabiliteten på arbejdsmarkedet påvirker mange arbejdstagere i dag –forskning tyder på, at det at leve i frygt for at miste sit job kan være værre for helbredet end rent faktisk at miste sit job. Følelser af usikkerhed og angst kan presse dig til at påtage dig endnu flere opgaver på arbejdet, til et punkt, hvor din arbejdsplan begynder at krænke dit privatliv.
Løsning: For det første er det vigtigt at anerkende og acceptere, hvordan du har det. Du kan derefter bruge denne selvbevidsthed til at identificere og forstå, hvilke aspekter af din situation du kan kontrollere. Dette hjælper dig med at genvinde perspektivet og giver dig mulighed for at bekræfte din værdi både på arbejdet og derhjemme.
Du bør også være villig og klar til at hilse forandringer velkommen, når de opstår. Se forandring som en mulighed og en chance for udvikling og læring. Vær proaktiv i stedet for reaktiv – udarbejd en personlig vækstplan med Dropbox Paper for at skitsere dine karriereplaner og udviklingsmål.
8. Bijobkultur
Bijobkulturen trives blandt arbejdsnarkomaner, der romantiserer behovet for at arbejde konstant. Bijobkulturen stammer fra denne indstilling og er motivationen til at have et sekundært projekt ud over fuldtidsansættelsen for at supplere sin indkomst.
Et bijob kan være en god mulighed for at udfolde din kreativitet og forfølge projekter, som du virkelig brænder for. Hvis det virkelig tager fart, kan det endda føre til en blomstrende freelancekarriere. Det skal dog håndteres med omtanke. Du har nok ikke lyst til at bruge otte timer om dagen på dit almindelige job for derefter at bruge alle ledige aftener og weekender på din sidebeskæftigelse.
Løsning: Planlæg og organiser din tid med Dropbox Paper og andre produktivitetsværktøjer. Skab nogle personlige forventninger til, hvordan en “god” arbejdsdag ser ud – du skal sørge for, at du har tid til at spise, hvile dig og gøre andre ting ud over arbejdet.
9. "Tilstedeværelsestrang" og skyldfølelse
Bruger du sommetider mere tid på arbejdet, end du burde, også selvom du er syg? Dette kaldes "tilstedeværelsestrang" – du er fysisk til stede (eller online hvis du arbejder eksternt), men du er ikke særlig produktiv, og du vil have større risiko for at lave fejl.
Dette er et stort problem i virksomhedskulturer, hvor lange arbejdsdage og sene aftener på kontoret anses for at være normalt – en adfærd, der ofte dyrkes af ledelsen. Det kan medføre, at medarbejderne føler sig skyldige over at slutte arbejdsdagen inden for normal arbejdstid eller bede om fri, eller de føler, at det ganske enkelt aldrig arbejder nok til at kunne retfærdiggøre sig selv.
Løsning: Denne starter virkelig i toppen, hvor ledelsen og ledende medarbejdere går foran med et godt eksempel.
Anspor dine kolleger til at "stemple ud" til tiden. Send ikke opgavefokuserede e-mails sidst på arbejdsdagen (slet ikke om fredagen!) med en forventning om, at opgaven påbegyndes med det samme. Vis medfølelse og forståelse, når dine kolleger melder sig syge – få dem ikke til få det værre med paniske påmindelser om, hvor meget arbejde de skal udføre, når de er tilbage.
10. Ikke at have et separat sted at arbejde
Fjernarbejde er blevet mere og mere udbredt de seneste år. Denne mulighed har en række fordele, men for mange har det fjernet den fysiske adskillelse mellem dit "arbejdsliv" og dit "privatliv".
Pladsbegrænsninger er en udfordring for mange, der arbejder hjemmefra. Det er ikke alle, der er så privilegerede, at de har et separat kontor eller et ekstra værelse, de kan arbejde i. Når man bor og arbejder det samme sted, kan man føle sig drænet og føle, at man aldrig rigtig "går hjem fra arbejde". Det kan medføre, at man ender med at have lange arbejdsdage, end man ville have med et kontorbaseret job.
Det behøver ikke kun at handle om fysisk plads. Har du brugt din private bærbare til arbejdet? Så ved du, hvor let man kan komme til at blande privatliv og arbejdsliv sammen – især hvis du ikke har oprettet et meget organiseret filsystem.
Løsning: Som leder eller supervisorskal du ikke være bange for fjernarbejde! Arbejdsgivere skal være klar til at støtte en overgang til hybridarbejde eller fuldt fjernarbejde, startende med onboardingprocessen for medarbejdere. Dette omfatter også træning af medarbejdere, samt at få feedback på trivsel og jobtilfredshed fra fjernarbejdere.
På et individuelt plan, prøv at opretholde et organiseret filsystem, der holder dine arbejds- og personlige filer adskilt. Dropbox cloud-lagring er perfekt til dette.
Arbejd for at leve i stedet for at leve for at arbejde
Det er en løbende proces at finde en bedre balance mellem arbejde og privatliv – det er desværre ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Dine omstændigheder kan ændre sig, hvilket betyder, at din "balance" skal tilpasses, efterhånden som dine prioriteter ændrer sig.
Du har brug for nogle ressourcer, der kan hjælpe dig med at forstå, om disse prioriteter er i overensstemmelse med, hvordan du bruger din tid. Dropbox er et sikkert og brugervenligt sted, hvor du kan opleve, hvordan balancen mellem arbejde og privatliv ser ud for dig.
Dropbox har de værktøjer, der kan hjælpe dig mod en bedre balance mellem arbejde og privatliv – fra forskellige teamkonti og private konti, så du kan adskille dine arbejdsfiler og private filer, til innovative funktioner og integrationer, der giver dig mulighed for at arbejde fleksibelt.
